Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
46 blindflue—blod
krækluleikur" isl., se 01. Davidson, Leikir
101. 105; „ta blindstick" Rietz, „blind-
bock", Arwids. IH. 417; jfr. P. Arch. VIII.
431 (Sverige), IX. 183 (Fini.); „blindeko",
Schiitze I. 114; „blinde mom, mum, mo-
me", Handelm. Sp. 69.94; P. Vlk. I. 171,
VII. 154, ABr. 441 flg. ; mange navne,
Ndl. Vlk. XIV. 95; „blinde mus", Roch.
KLied. 431.51; Pitré Giuochi 187.96;
„Colin Maillard" (Frkr.); „blind man’s
buff" m. varr. , Gomme, Diet. of Folkl.
under ordet; forsøg til forklaring Wh.
Vlk. XIII. 50; „a game of sacrifice",
Folkl. XVII. 274.
blindflue, no. bliftflotø æn (Oksbøl,
Als), hesteflue.
blind hone, no. ble,), hbn (Vens.),
et kortspil.
blindt barsel, no. bliå basdl (D.,
alm.), gilde, som gores af ægtefolk, hvor
et barn er død for dåben el. af barnløse
ægtefolk til vederlag blandt bydelaget for
de mange gange, de selv har været bedt
ud; jfr. Rietz „ barsol * s. 24 b, derunder
„gåll -barsel", gæstebud uden barnedåb;
„gust Kinnerbér", Kiick 253.
blindt bryllup, no. bryllup uden
brud og brudgom; gæstebud, som den
forskudte bejler holder med sine venner,
af hvem han modtager gaver, den dag
pigen holder bryllup; se kurv; jfr. „feig-
ned nuptials " , GML. 1. 64 (Wales) ; „ trockne
Hochzeit", Bartsch II. 84.267.
blindtrådt, tf. blentrajm (S. Thy),
siges om bullenskab i fod, fremkommen
ved indre knusning uden ydre sår, når
barfodet person f. eks. har trådt for hårdt
mod sten.
blinger, to. de æ så blenør imå’n
(vestslesv.), strålende, klart vejr.
blingreoje, no. se skjælle-.
blinke, uo. se blank, klippe, pibehytte.
blis, no. i et gådesporgsm. : „blis på
bakken", hund; jfr. Aasen isl. blesa, sv.
blås el. blåsa, htsk „blåsse" af blass, bleg.
blisset, to. se lang-, strible-.
blister, no. en fisk, Kulmule, merluc-
cius vulg., Kr. (vestj.).
blive, uo.
blytp blyw9 blow blown (Als);
blyw blym bløw bléw»n (Elsted);
blotcst do floi åw æ praip ? (Als); i rask
tale: han æ blon (blbwzn) slån ijæl
(Agersk.), vist alm.; „a bløw lihg te mi
lohr bævveret unne mæ", Jæger, Gillsj. 4,
o: blev så forfærdet, overrasket; — bl-
af: de blyw9 dær å’ mæ (Vens.), det
sker, er sikkert; — bl- borte: hvad
der er blevet borte, har underjordiske,
dværge taget, jfr. Krist. VI. 5 „den har
vor nabo taget; se Aasen bliva, mnt.
bliven; vorde.
blod, no. blui de (Als); deri bor
io sjælen, Lucid. 31, jfr. Gr. Myth.2-
787,
l.Moseb. IX. 4; Urquell III. 62 (Zigojner);
i 3 bl-sdråber gemmes livet, Roch. DG1.
I. 40, Zingerle Sitt. nr. 420, Liebr. Vlk.
352.19; død bringes til live ved bl-,
Arnås. I. 319. 344; — drikke bl- er
at drikke liv, se Odyss. XI. 97 flg., Ty-
lor Anf. II. 383 ; kærestefolk drikker hin-
andens blod, OnsVlksl. XII. 215.18; mænd
ved blodsbroderskab, Urquell I. 196, jfr.
20 blodblanding i fodspor, Muller-Saxo 40.12,
Peters. Isl. Færd IV. 307; „blanda bléAi
saman", Fritzn.2-
under blo6; Gr. RA.
192 flg.; da helten suger heltindens bl-,
kan han ingen anden ægte, Folkl. V. 282,
Perseus II. 246 ; se fremdeles Folkl. XVI.
338, piges blod kommer på mands an-
sigt ved kys: „now thou hast taken of
my blood, thou wilt love me forever!"
(Wales), XVIII. 448, brudg. suger dråbe af
so bruds blod (Bretagne); XVII. 114, støder
dreng pige tilblods: „now you will have
to marry her!" (Irl.); smlgn DgF. 244
fortællingen om Huldrepigen, hvis blod
gutten udgyder, Sande I. 8, II. 246, Bergh
III. 46, Hauken. II. 61, V. 240; jfr. Arnås.
I. 37. 38, da der kommer bl- af alfeko,
bliver den bondens; — elskovsmid-
del: karls bl- indgivet kvinde, volder
elskov; 3 blodsdråber fra karls venstre
io hånd i æble, JK. 74.87, i kaffe, Sgr. VIII.
86.237-38, i vin, brændevin, JSaml. IV.
156.119; tre dråber bl- på brød m. m.,
Kr. Sagn VII. 251.44-49; jfr. Wigstr. 1. 188,
Modin Sign. 15, P. Vlk. VI. 24.35, Urquell
I. 11, II. 56, HBV. III. 134; skefuld af
piges menses indgives karl i øl, JSaml.
IV. 57.124, Krist. Sagn VII. 253.53; jfr.
Wuttke nr. 552, Meyer Abergl. 263; —
lægemiddel: bad i bl- helbreder, le-
so vendegor; spedalsk helbredes ved bad i
mskebl-, Kohl. KS. II. 164 flg., 659 flg.;
Pentam. III. 9 s. 367, spedalsk Tyrk;
Wolf NS. 522.434, „der arme Heinrich",
Simr.Volksb. VI. 175 flg., PliniusXXVI. 5;
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
