Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
blege—blindebuk 45
1. blege, uo.
blteq -9 -t blfoqt (Elsted);
bleq -9r blæjt blcejt (vestslesv.).
2. blege, no. kalksten, se Kr. Sagn
II. 5.19; arbejdet i kalkgruberne, Alm. V.
17.39.40; i stedsnavne, U. Bl. 1.228; jfr.
Rietz bleka, kalkjord; isl. bleikja huk.;
se strand-.
3. blege, no. en fisk, brasen, abra-
mis blicca, Kr. (Randers). io
blegestang, no. bæres af to blege-
støtter, derpå hænges hørgarn til bleg,
Kristens. Alm. III. 1 8. 44 (Torring ved
Randers).
1. blegne, no. bien æn -9 (Elsted);
jfr. Rietz blena huk; se talg-.
blegneb, no. bleqnep æn (Lem), bleg
person.
blegsot, no. lægemiddel: afskrabet |
kirkemos ,
pandekage af 7 forsk, slags, 20
Sgr. VIII. 120.527-28; bukkeblade, me-
nyanthes, Kr. Sagn IV. 613.96; malning,
Wigstr. II. 137, se måle 2; jfr. Wigstr.
FS. 400.86.
biet, no. tørvedynd, æltes, kastes op
af graven, køres hen på plads, hvor
oftest en pige „glgtmr" det, og straks
derpå skæres tørvene ud med tørvekniven
(s. d.) el., hvis „glqt9nskdwl
a
er af træ,
dels skærer, dels slår hun tørvenes form3o
ud med henholdsvis enden og siden af
|
skovlen (nu gldags Vens.), se 1. klyne,
tørv; jfr. blåt.
bletkasse, no. bletkas æn best. -ka-
S9n, flt. -kas9r (Vens.), kasse på to hjul, [
hvori dynd til omtr. 100 tørv køres ud j
med hestekraft; den kan vippes bagover i
og „bleten" løber ud gennem en klap.
blibbre, uo. skrive småt og utyde- |
ligt; hqj ser å bleb9r å gnehr (Vens.). *o
blide, no. se sondags-.
-blidskind, no. se tulle-.
1. blik, no. jfr. htsk blech, holl. blik;
se jærn-.
2. -blik, no. jfr. htsk blick; se øje-
3. -blik, no. jfr. blikke; Aasen isl
blik, bleg lysning; se ørred-.
blikkenslåer, no. jfr. Kr. Molbohist. !
111.347, se kjeltring II. 138.7 a.
bliksfuld, to. bleksful (Kalslund), so
overmåde fuld.
bliksne, uo. ban o bleks (Vejen).
blikspand, no. blekspqj best. -spqj
flt. -spqj (Vens.), = rgsm.
blikspil, no. fuld af bl-, o: lojer,
pudser (*Als).
blind, to. vittighed: de ka doer go
man9 blih fåbi’j ud9n o srj? (Askov)
ordspil: 9n ku gåt tol o vær blifi, tvår
9t et får 9n søfins skyl (vestj.); — man
bliver bl-, om man sover i måneskin
(vist alm.), jfr. Trevelyan Wales 40 ; ved
sporerne af bovister (vist alm.), se ulvefis
af svalemøg, Tobias II. 11; om man til-
stopper kilde, Kr. Sagn III. 208.47; spot-
ter med hellig kildes vand, Thiele II. 25
vil prøve vandet jule- el. nyårsnat, FbJ.
I. 270. 356; ariansk biskop, s. opbryder
kirke, Meyer Abergl. 160; hær blindes,
da spyd kastes over den, Rafn, Oldn. S.
V. 222; — msker blindes som straf:
Rafn, Oldn. S. IV. 138, Olaf Heil. S.
kap. 73, Rørik, jfr. V. 240, se Gr. RA.
707.5; Helge Thorersen var blind, fordi
Ingeborg Gudmundsdatter rev hans ojne
ud, Rafn, Oldn. S. III. 126; den dygtige
mester blindes, se mester II. 584.40a,
jfr. Sepp II. 579; bl- helbredes v. hellig
kilde, Thiele I. 215, II. 28. 33. 34, Kr.
Sagn III. 208.1050.92.97.1151.80; jfr. Af-
zel. Sagoh. III. 122. 125. 130. 139, Wilde
I. 239 ; — kilde mister sin lægedoms-
kraft, da bl- hest el. stud tvættes i den,
Kr. Sagn III. 217.03.33.47.49, jfr. Thiele
II. 24; barn blindes, Kr. Æv. 142, Re-
gistr. 68; bl- i ævent. bliver seende, da
han tvættes i dug St. Hansnat, Registr.
nr. 70, jfr. Kristens. VU. 260 nr. 42;
Wigstr. S. 19, Tr. pop. XI. 361; eller
på anden måde, Sgr. V. 179, Vang Reglo
54, Mhoff 428; sign Arner. Folkl. III. 8
(Ind.) af spyt; IV. 17 (Eskim.) ved tvæt-
ning i dam; ved fiskegalde, Tobias XI.
13, jfr. Hovorka II. 805; synsk bl- mister
den ævne, da han bliver seende, Krist.
Sagn II. 399.253, jfr. Arnås. I. 406 flg.;
bl-hed byttes mod døvhed, Deecke 221;
bl- frue narres af ladefoged , der skærer
brød, Kr. Alm. II. 7.12; jfr. Aasen blind,
isl. blind r, htsk blind; se oje 1 1 66.6b flg.
gifte-, hone-, sne-, star-, stok-.
-blinde, uo. se for-.
blindebuk, no. o leq blift blom
(Vejrup); „salte sure ojne", „blinde mom-
me«, Kr. Borner. 192.3, 688, jfr. Sgr. IV.
96.268, Tr. Lund VII. 90; „bluneskjæg",
Hubertz Ærø 245; se *fjæleskjæg"; „blin-
dekjuka", „blindetjuv", Aasen; „blind-
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
