Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
bommerskrald—bondedatter 57
bommerskrald , no. [bomørskral]
(Risg., Bredning), svares af fiskere, når
der sporges om fangsten og der ingen
er; se bommert 2, bomre.
bommert, no. go o »n bomør (vestj.),
o: på stump.
bompeltorn, no. bompøltgrn et (S.
Sams), se pulpitur.
bomre, uo. borner om el. o (vestj.),
gore noget uden videre betænkning.
bomærke, no. bomcerk (Lysabild, Als)
kvæget bærer en træsplint med b-; b-er
findes indskårne på stolestader i Nordby
kirke (Sams), ligeså i Køge kirke, se Mejb.,
GI. d. Hj. 77 ; i engstykker (Als), jfr. KrAnh.
100. 240; på gravstene (alm.), Wh. Vlk.
j
XIX. 279 (Før), Gomme, Folkl. Hist. 279 I
(Irl.) ; på fiskeres stenankere, P. Vlk. VI. i
23; se fremdeles Skytts h. 24, Bruzel. i
44 og bagi, Nordl. Myth. S. 1 1, Trold. 134, 20
Friis, Rejse i Finm. 299, SåveÅk. S. 13. 16,
ZfM. I. 185, Zsf. Ethnol. XXVI. 413, jfr.
XXII. (45) på teglsten og bord; Globus
78. 385, Schw. Vlk. IV. 51, Wh. Vlk. XVI.
339, Tr. pop. XIX. 73. 271 (Schw.), Wh.
Vlk. XVI. 226 „ Haus-, Vieh-, Entenmarken"
jfr. 234: Meyer Vlk. 15 „Holzmal"; Gurze
Waldau 444.9: billeder og litteratur, Wh.
Vlk. IV. 279.
Bonaparte, no. „Bonnepartus", Kr.
Alm.2-
VI. 80.185; hqj wa bi^j å hqj wa
apå’rtø, å dhfå kalc di ham Bunapå’rtø
(Vens.) ; bonøpårtø el. -part een best. -øn
flt. -ør (sts), hortensie.
bonde, no. bon een byhø (Als); „week
bondø, joej eer hærøman! siger dreng til
anden; hwes ee buh Icæn si reet o dn
hcest si størk, så ku enøn fahøn hå mæ
»m o gyjør (vestj.); jfr. Kr. IX. 43.468;
personnavn (1595): „Bunde Nissen, -Mad-
sen"; „Jep, Dinnis, Iver Bundsen", Faus-
bøl, Agerskov 12; bærer som stud klove
om hals, Mhoff 10 ned.; „bondebæst",
jfr. Ons Volksl. I. 52, VII. 20; Køben-
havnerfrue vil se en b-, Krist. Alm. 11. i
114.283 flg., jfr. 45.117; byder ham en 1
tot hø, Krist. SkS. 167.42, jfr. Ndl. Vlk.
XIII. 60 flg ; / ver il, hwa ee smo bynør
di liør, ven di har a eet ska di fram å
skir (vestslesv.) ; antøn vi ee bun ælørw
grow, nær vi et ka skid, så ka vi ek- |
hælør low (vestj.); „de æ strængt å vær
boon, di ska sjæl gye djæ bon* (Ran- ,
ders), Kr. Ordspr. 23. 560, jfr. Pm. Vlk. \
III. 57, X. 128.59, Busch Vlkshum. 19;
„først b- ud, så justitsråd ind", skæmte-
nist., Kr. SkS. 167; „Ja, Bauer, das ist
ganz ånders", Wh. Vlk. XVIII. 447, for-
tæll. ; når nogen, man ikke kender, kom-
mer forbi, siges: „å, det var de 4 Stavns
bønder, Per Nord og Blæse Niels!",
Kr. IX. 108.147 (Sams), St- har kun 4
bønder; — alt hvad hjemmet bruger
fremstilles der, jfr. Rosegger Volksl. 78;
bonderim
„min ager mig føder, mig klæder mit
får,
mit måltid indrettes, som huset formår,
fra lo og fra lade jeg tager min vin,
og henter ej noget fra Mosel og Rhin,
en kræsen må have sin’ moder for sig,
jeg n5jes med, hvad jeg haver hos
mig. " (Hadersl.)
b- sidder med hat på i stue, jfr. Save Ak. S.
64; „er høstrig og vårfattig", Bondes.
Hist. 56; — b- blandt de forsk, stænder,
se Kohl. KS. II. 61 ; b-, fisker, Jyde, Sæl!.,
grundlinier i folkekarakter, DSt. V. 35;
rim om b-, Kr. Borner. 395.56, jfr. 5. hov,
hovvise ; husdyrenes samtale om b-, Wh.
Vlk. X. 222 flg. ; den kloge b-, der tjente
8 sk. om dagen: „di to lowør æ a, di
to smirør æ væk, di to sættør æ o rent,
di to bøtal æ gamøl gal mæu
, Fr. H.
145.27; jfr. Gesta Rom. kap. 57, Simr.
Volksb. VI. 377, Gråne Ital. Folkt. 30,
se skilling* III. 257.30a; — b-, person
ved ringridning, Kr. Alm. IV. 55.129, jfr.
Schw. Vlk. I. 184, i fastelavnsoptog , se
bajads*; — „sætte b-n i gårde", juleleg:
b-n sætter sig på en stol, de legende
gik rundt om og sang: „så sætter vi
b-n i gårde, den arme b-, den fattige b-,
den stakkels b-"; — og nu fortsættes:
„og b-n skal ha sig en kone, den arme
b-" osv. , barn, barnepige osv. ; når så
b-n havde fået alle sine folk, sang kredsen:
„nu trækker vi b-n af gårde" osv., —
„så tar vi b-ns kone, barn, barnepige"
osv. , se Eftersl. 235. 256, Krist. Borner.
286.18; »rig b-, fattig b-", se svine-
pisker 2. — 4) knægten i kortspil, se
Korrespbl. X. 10.8; »boer", Ndl. Vikl. I.
231; se Aas. bonde, isl. bondi, o: biiandi;
fri-, fæste-, porcellæns-, træl-, tørve-.
bondedatter, no. „den kloge b-*,
æventyr, se Kr. Mindebo 151.29, jfr. Bjerge,
Aarb. VIII. 11. 24, Kohl. KIS. I. 445.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
