Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
56 bolde—Bommerlund
bold; til b-spil lavedes boldte af kohår,
der valkedes i urin, senere i varmt vand,
undertiden gennemtrukket af tjære; jævn-
lig blev de bagefter udsyede (Mors);
b- af rodstok af nuphar, Maal og Minne I.
85; boldlege, Kr. Borner. 261, beskriv, se
langbold; jfr. P. Vlk. III. 92; boldspil,
mange slags, Kr. Borner. 570 flg. ;
jfr.
Meyer Vlk. 127; DFM. 1. 61, Trebold;
i visen Kr. I. 39.3: »det var den unge
Svejdal, han vilde bolden driv’, se DgF.
nr. 29; til b- bruges gloende sælhunde-
hoved, Bafn, Nord. Sagn III. 165; fa-
kastet, viser vej, Kr. V. 174, se nogle
II. 723.10 b; „de rbt»r å de blh9r å
wej?n æ så kbl, uri arm søh høwrw,
uri kryfor i i bål (Vens.), o: i en
kugleformig klump; jfr. Aasen ball, isl.
bollr hak., htysk ball; se rende-, sne-,
ægge-.
1. bolde, uo. æ snø båUr on»r æ
træskør (Hmr.), klamper (s. d.).
3. bolde (?), no. se ko-.
boldekar, no. flade potter m. tæer
under, Kr. Alm. V. 20.44.
boldes, uo. se 2. bold; sne-.
boldet, to. båh (S. AIs), boU (N. Als),
broget.
boldgade, no. se voldgade.
boldkurv, no. boldspil, hvor bold
kastes i kurv, se Kr. Borner. 570.
boldre, uo. se baldre.
bole, uo. se *bulle.
-bolet, to. se en-.
bolherre, no. i en stedremse : Bobøl
bolhærør (Føvling s., Holsted), jfr. Krist.
Borner. 518, betyder sagtens: store her-
rer, se 3. bol.
2. bolle, no. bol, bål æn (Als), tyr
(s. d.) ; på rejse m. dyrene, III. 908.50 a.
3. bolle, uo. bål -9 -t -t (Als).
4. bolle, no. — 2) „hdr I boqt nu
sejtebrø dé hejg gbq?1
— „Ja, vi hd
témsøt té 9n jænh bdl
a
(gldags, Søvind),
sigtebrød, nu siges l.buse (s. d.); »bide
til bollen", se Krist. Alm. IV. 56.130, jfr.
Borneremse 541.46, Museum (1892) 156,
Dania I. 308, II. 66. 147, Folkl. IV. 362
(Irl.), Tr.pop. III. 284, en ål, XII. 667,
MaFl. 30. — 3) lerklump, hvoraf potter
dannes ; leret blandes med sand, 1 skæppe
til 3 »barrener* (se børren) og »bolles"
så op på marken; hver »bolle* kommer
ind på stuegulvet og behandles der, Kr.
Alm. V. 13; se 2. hedevig, pomle; faste-
lavns-, sigte-.
5. bolle (?) , uo. [bol si igæmøl]
(vestj.), med magt trænge sig igennem.
bolleklov, no. se 1. stykke III.
628.40 a; 2. bolle 1.
bolling, no. deles agre i flere læng-
der, kaldes hver en b-: østre, vestre b-
(Mors).
bolsmand, no. — 1) bolsmån æn
(Als). — 2) bolsmqj el. bulsmqj -mæ.J9r
(Vens.).
bolsted, no. bulsté é best. -steø
(Vens.).
2. bolster, no. opgives Krist. Alm.2-
I. 177.08 som navn for hjulaksen på
den gldags hjulplov (Refshale, Herning),
se *bost.
1. bolt, no. en b- vadmel, o: så-
20 meget, man trendede og vævede på én
gang; se Kr. Anholt III. ned. s. 108.259,
jfr. spinde III. 491.42 a.
2. bolt, no. som, nagle, se Aasen
bolt hak., mnt. bolte; jærn-, skrue-, jfr.
ham-, skjær-..
3. -bolt, no. jfr. htsk -bold ; smsætn.
i personnavne f. eks. Leopold; opr. -bald,
svarende til dansk bold, dristig, isl. ballr
se drukken-.
bolværk, no. se bulværk.
bom, no. jfr. mnt. bom, se bom;
for-, kilde-, kjølle-, spil-, tromle-, vælte-.
bomberod, no. Krist. VI. 364. 102,
brombærrod ?
bomhakker, no. træpikker (s. d.)
(*Als).
bomhul, bio. »mølleren kam bom-
huhel [bomhuølj hæn te kaptejnen*, Jæ-
ger, Gillsjov 5?
*o bomkage, no. en slags bryllupskage,
Sgr. IX. 203 ned. (Holmsl. Kl.).
bomlærke, no. jfr. htsk baumlerche
siger: »dick de rick*, P. Vlk. I. 68, se
titterise.
bommeltog, no. jfr. htsk baumelzug
se tog 2.
bommerdel, no. den bedste del,
KrAnh. 101.
Bommerlund, no. en i sin tid be-
se kendt landsby i M. Slesv., hvor der fa-
brikeredes den beromte „Botnørlurfår ag9-
vi’t", er nu, 1909, forsvunden på skole
og posthus nær; jorderne er tilplantede
med granskov.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
