Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
brændadkjæp—brændevin 69
br- ham; jfr. Muller Saxo 141.2 f. n.
„repertam humi paleam æstri prætervo-
lantis caudæ submittendum curavit" i
Hamlets hist., forklaret i Festskrift s. 98
di hun brams (N. Sams), snefnug, se bi;
visen om fluen og br-n, Kr. SkV. 64.11,
Berggreen, Dske Folkemel.8
- nr. 210; jfr.
Aasen brims hak. , Rietz brems , htysk
bremse; se flue; krog-, sove-.
brændadkjæp, no. dens brug, Kr.
Alm.2-
VI. 102.41; i stedremser, jfr. Sgr.
XII. 142.65 „Langemark brændekjæppe "
brænde, uo.
bræn -9 bræn bræn (N. Sams)
bræn bræra bræn brqan (Elsted);
bræft el. bren, bræfø bræfi (Als). —
1) de u>a de or Bdl» (en gård) brqj
(Vens.); de bræra åu>, nei (Als); „få en
svovlstik brunden af i munden", KrAnh.
78.180; Søgård skal brænde hvert 50de
år, Kr. Holmsl. 22, se forbrand; huse
ses br- ved synshverving , Kr. VIII. 2.2,
12.31, se skat III. 236.18 b, jfr. 234.15 b,
skatte brænder; — i folkevisen:
„bedriver liden Kirsten både hor og
mord,
forvist skal hun på bålet brænd",
Sgr. III. 49.8, jfr. 82.7;
„Hr. Peder lod et bål i marken op-
tænd’,
og dér lod han sin moder brænd’",
Sgr. VII. 99.29;
bålet, møens brudeseng, Wigstr. I. 31.11,
jfr. Isl. Fornkv. I. 335, sign II. 197, DgF.
I. 179; Herremand br-r pige levende,
Kr. VIII. 198.328, Wigstr. II. 233; nonne I
br-s levende for udåd, Arnås. II. 72, jfr. ;
Asbj. I. 21; — hekse og andre bræn-
des: Kr. VIII. 271.459, kan først br-s i
fandens navn; Alm. V. 188.471, jfr. Sagn*«
IV. 435.58, Asbj. III. 116 flg., 366 flg., j
Storaker 53, Qvigst. 75, Arnås. I. 431.
433. 484. 594, II. 315. 332. 355, Mhoff
216. 220. 227. 564, Gr. KM. nr. 46. 60; j
begrundelsen af denne straf, se Heppe
Soldan I. 238 m. henv. til Johannes Ev. ;
15.6; måske kunde der ved siden af det
kirkelige forsvar gå den folketro, at når
legemet brændes til aske, hindres gen-
gang, se Arnås. I. 101. 246. 254. 548, »o
jfr. II. 460. 498, Maurer Isl. S. 69. 113. I
235. 302, Gretters S. k. 35, Svarfdola
110, Rafn N. Fort. I. 271, Regn. Lodbr.’s j
S. kap. 19; II. 299, Romund Greipsons S. |
kap. 4, III. 116. 198; jfr. Nordiske Stu-
dier tilegn. Noreen (1904) s. 334 m. henv.
— selvmorders lig brændes, Birl. IV.
459 , vampyrers, Liebr. Vlk. 35. 65, An-
drée Parali. I. 82 a. 84 a. 85 a. 89. 91;
— den uskyldige dronning i ævent.,
Kr. Æv. 161, Gr. Æv. I. 21, II. 122, den
onde dronning; Asbj. I. 37. 153, Wigstr.
I. 248, Gr. KM. nr. 3. 9. 49, jfr. Kr. Æv.
174, dreng og tyr; — br- uven inde,
GavW. U. 375, Afzel. Sagoh. I. 109, II.
114, Rafn Oldn. S. IV. 25, Olav H’s S.
k. 14, Njals S. k. 129, Muller Saxo 149;
— br-r man uforvarende et stykke af
sit toj, varsles lykke, JK. 63.48; — br-r
man finger, griber man til ørelap (alm.),
jfr. Birl. I. 200.17; — i skæmtehist. : mel-
grød sved hul på mands mave, stak ild
i hans træsko, Kr. Eftersl. 213.76. — 3)
hqj brqj jø stjæn sil (Vens.); „vi ska
grøvl å vi ska brend’", o: brændevin,
Krist. IX. 156.7; jfr. Aasen isl. brenna,
htsk brennen; 2. lue, svide; se klink-,
lure-, skjøl-, sol-, svide-, tve-.
2. -brænde, no. se ilde-.
3. -brænde, no. se tyve-.
brændemærke, no. glødende jærn,
hvormed forbryder mærkes, Kr. Alm. II.
126.310, i panden; får tyv på kind, Birl.
IV. 492, Gr. RA. 709.10, jfr. Ndl. Vlk.
X. 151 ; får bejler i æventyr på ryg,
Henriks. 94, i rumpe, Bondes. Hist. 346,
jfr. Gloust. , Eastern Romances 287, se
3. brænde.
brændenælde, no. holder br- sig
gron 24 timer i sygs urin, bliver han
rask, Krist. Sagn VII. 423.09; den gror
frem, hvor uskyldigs blod er flydt, Thor-
kels. 43.
-brænder, no. se mile-, teglstens-.
-brænderi, no. se kalk-.
brændestykke, no. svarer i ævent.,
Gr. Æv. II. 88; se spyt III. 515.30 a.
brændevin, no. bræhm&n (de gi.
vestj.); dens historie se Bondeliv 77; i
16de årh. alm. drik i Spanien, Hollæn-
derne bragte den til Husum, endnu 1655
regnedes den bl. indførte drikke . . . .,
m. henv. t.Terpager : „ Aquavit und åhnliche
Dinge lindet man auf der Apotheke",
regnedes altså som medicin, se Zs. f.
Ethnol. XXVI. (563); bruges som me-
dicin, Dania VI. 24, jfr. Nordl. Trold.
126, Wilde II. 42, „for ordinary disease
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
