Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
70 brændevinsbrænding—brød
there is nothing so good as native po-
teen"; opfundet af djævel, Dania V. 42,
HBV. III. 125; julehalm stænkes m. br-,
FbJ. I. 179 (Fini.); såvidt mindes havde
brudefolk br- m. til kirke og skænkede til
følget (Sønderj.), jfr. Bartsch II. 62.217, til
mødende ; — søbes med ske (III. 239.42),
Toppen, Masuren 95, jfr. Perseus II. 301,
se lig II. 410.9a; der læses over barn,
som er lystent efter br-, Kr. VII. 460.83;
— medgives drukkenbolt i grav, Dania
VI. 19, jfr. GavW. II. LII, Temme Pm.
337, Urquell II. 110 med eks.; — br-
hældt først i ligs mund og indgivet, dræ-
ber, Wigstr. FS. 309.908, jfr. ål; se om
br- Dania V. 42 flg. ; *akvavit, mjød, øl;
spand III. 475.42 b; morrikomfut, se *gade-
jords-, honse-, indgangs-, jule-, kommen-,
pige-, rævlinge-, smede-, spansk-, udglødet-.
brændevinsbrænding, no. se Kr.
Alm. 2-
V. 34. 126, Bondeliv 83 flg.; i
jul, se FbJ. 119 (Danm.), 140 (Norge),
172 (Skåne).
brændevinsbrød, no. brænmmsbrøsr
flt. (Lild), småkager, som bydes til bræn-
devin.
brændevinsflsk , no. se tobaksfisk.
brændevinsflaske, no. dens mange
kælenavne se Dania V. 88 flg., jfr. *Lukas
m. henv., *Nille, *Thomas.
brændevinshandel , no. i marts,
se Friis VN. 116 b.
brændevinskarl, no. tolder, se Kr.
Alm.2- V. 37.106.108.
brændevinsmand , no. tolder, se
Kr. Alm. 2-
V. 34.101; se ransager.
brændevinsnummer , no. et træ,
som først solgtes ved skovauktioner i
Frisenborg, det betaltes kontant og der
købtes brændevin til skænk for den ind-
komne sum, Kold. Av. nr. 92, 1903.
brændevinstorsk, no. brænwinståsk
æn (Agger), se tobaksfisk, jfr. Yorksh.
Folkl. 53.
brændevinstoj, no. billede, FriisVN.
titelbillede, jfr. s. 5; hemmelige rum til
br-, Kr. Alm.2-
V. 146; „han tog mit br-",
tim., o: gjorde mig bét (sts).
brændingsdistrikt , no. ved told-
grænsen, hvor kreaturer indbrændtes mær-
ke, se JSaml. 3-
IV. 140. 160. 173, jfr.
Bondel. 215, optællingsdistrikt.
brændsel, no. se ilde-.
-brændt, tf. se 1. brænde; sol-, u-.
bræt, no. bret et [-»] (Stevning, Als)
et bretgol (sts), bræddegulv, se fjællegulv;
se lige-, skjærm-, slumpe-, stille-, storm-,
stryge-, sæde-, tavl-, to-, tække-, vand-,
vrikke-, æde-,
brød, no. bre itk. (N. Sams); bryd
(S. Sams); brøø (Als); „ed bette stekke
bre" (Mols); ta brei ui a oum9h, Krist.
Anh. IV; talemåder og ordspr. : barnet
loramser: „han vil lade os påskonne det
og annamme vort daglige brød med
taksigelse" — å 9 stu støc flæsk te! kan
en voksen tilfoje (Vens.), jfr. Wigstrom
j
Folkseder71; tyfi brø, tyk smor, klud9r9
wbst, sijpr 9t il, så smfapr 9t wal; jfr.
Kr. Borner. 148.10, vi fæk tyk brø å tyn
smor o Mom9r9 wdst, o Ufo op o sil i
9*9) fj*
Faitøn wa Pe Nils9ns dræn ! — di
tøqdr smdf9brø o kom,9r 9t i djæ tærrmr
2Qli8om te Pe Nils9ns i Bajlum; „de æ
gåt brø!u — ^a, u>å muu&r hå baqt 9t
i hib scerk
u
, ordspil; de Idwfor lisom
gam9l brø (vestj.), o: en lort; „man kan
ikke være for god ved det kjære br-",
sa’ manden, han bredte smor på begge
sider af skiven; fo hoq som tar brø; de
ær 9n slenw hun, dcer et vel hå brø
(vestj.); „i mangel af br- er t6rre sild
gode" (Vens.); — „ka du itt sige brød?"
30 sporger Jyden, — „næ, a ka itt sige
pre, a ka itt sæt min mund så drind!"
siger kartoffeltyskeren, der taler dansk,
Goldschmidt, Hederejse 122; i stedrem-
ser: „i Alslev el. Kolkod æder de ost-
ogbrød" (s. d.), „i Hojst har de smor
til brød", se Kr. IX. 126 (0. Hojst, N.
Lygum, Sønderj.); „Fynboerne (s. d.)
spiser brød til grød for at spare på
kornet", Kr. VI. 313.4; — „det hjælper
40 ikke at lægge smor på brød til den karl
(Agger), o: tale mildt; „slå for store
brød op", „slå ikke storre brød op end
du kan få i ovn!" el. „kan bage"; „han
vil ha mere end én kage (brød) af
bægten" (Agger), om den fordringsfulde;
„git met brø wa æt å min kléj? wa slet"
siger den livstrætte, Kr. IX. 245.18; »han
hår itt manne hiel brøj i hans pues"
(Randers), o: lever ej længe; „der er
50 andre, der bager brød end din moder";
„sæt nu den ved dit langjærn, så vrik-
ker det ikke!" (Vens.), om en tyk mel-
lemmad, billedet fra ploven; — kom te
brøj (Vens.), komme i en livsstilling;
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
