Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
76 brolende—bugt
degn var br-, han rykkede det halve af
hornenes ører af*, Kr. Alm. VI. 283.679
(Salling).
brolende, to. bio. forstærkende til-
læg: en brolendes stærk hest, Kr. Alm.
II. 4.7 (Sall.); m brolmdds mæticfo (Mors),
overmåde mange; brolmdøs stotpr (Lem,
vestj.); de gor si brofo gåg el. så moj
sær brolmdøs (vestj.); jfr. *forskrækkelig.
brolestor, to. „det skal være såmøj
no brolstore mulkter, te han lægger folk
på" (Sall.).
brolsk, to. brélsk (Vens.), om per-
son med grov stemme og grove udtryk.
brønd, no. „falde i br-en", pante-
legsdom, se Krist. Borner. 218.27; „stå i
brunn", Arwids. III. 404, Sm.Medd. 1I.XXI;
„andare nel pozzo", Rivista II. 78; br-e
lidet brugte, man nojedes med et vand-
hul, gadekæret, Kr. Alm. III. 63.12; folke-
straf: fylde br-, HBV. I. 91, Gr. RA. 792;
brøndvippe, ABr. 152, bill., se kilde, jfr.
2. bul.
brøndbul, no. min svoger havde
nogle br-le liggende, Krist. VIII. 344.602,
planker, hvormed brønd under arbejdet
afstives, se 2. bul.
1. brønde, no. — 3) bryå æn (vestj.),
stykke afbrændt hedeareal (Herning), se
brand; hus-, skade-.
brostej, no. se *brudsted.
brå, to. se vrad.
1. brå, no. se 1 bro 4; tag-, under-,
2. brå, no. han swen øw9r æ brå
(Agger), o: ændrede sin beslutning, som
mågen, der forlader lokkemaden.
bu, no. „den yngeste bu haver lok-
ket mig", Krist. II. 198. 13. 14, står for
„ bundedreng *, se 200.8.9.
-bub, no. jfr. htsk bube; se spits-.
Bucefalus, no. se hest I. 598.13 b,
Regist. nr. 10 d ; Alexanders hest i sagaen
hed således.
bud, no. — 1) å gåt bå (S. Sams),
på auktion. — 2) båj et (Als). — 3) fløt
et bå i m hårs (Als), flytte spænde, torn
et hul ind ; hvormange b- der er, Kr. KT.
241, skæmtehist. ; se efter-, for-, gjæste-,
greve-, herre-, over-, post-, rov-, skide-,
til-, under-.
buddi, no. se stov-, øl-.
buddike, no. se sukker-, sy-.
buddipotte, no. se futti-, guffepotte.
-buden, tf. se selv-, u-.
budfoged, no. hver by på Sams
har en b-, der melder møder, auktioner,
Kr. Alm.2-
I. 7.12.
budstikke, no. en jærnstang, omtr.
1 fod lang, firkantet i den ene, snoet i
den anden ende; når grandet skal sam-
les, går den fra mand til mand; nogle
ringe hænger ved den, den er mærket
med årstallet 1702 og nogle latinske
bogstaver, Krist. Alm. I. 8. 17 (Medelby,
S. Jyll.); „budstok«; „budkafle", Gav.Wår.
II. 431, jfr. 430 en brand bæres om i
løb, sign W. Scott, Lady of the Lake,
noter: canto II. slutn., III. begynd.; bil-
leder: „Vor Jord" (1899—1900) nr. 19,
Stolt, Optegn. 58, GavW. II. 295, Fatab.
II. 84; jfr. Gr. RA. 162, Keyser Efterl.
Skr. II. 395, Bureus 232; „noten-bengel",
Birl. II. 207, Andree Parali. I. 189, ABr.
249; se Aas. bodstikka, Rietz bud-kavel;
Fritzn. heror, bingboA; gid. vidjebrand,
Kaikar; „sagitta lignea ferreæ speciem
habens", Muller Saxo 238.10; se *bykjæp;
*gade-, grandepind; nabo-, stævnestok;
tallie 3.
1. bue ,
no. bueskytte skyder æble
(s. d.) af barns hoved; åbner krater på
Vesuv, se Simr. Vlksb. VI. 347, Monnier
Gontes 55, GestaRom kap. 107.35; bue-
strenge søndergnaves af mus, II. 632, se
Tr. pop. VIII. 202, Rambaud 32, Herodot
II. 141, jfr. Swynnerton I. 269. OConnor
138, Macculloch 23, Pawnee 157, sign
fortæl I. om Senakerib, 2. Kong. 19.35. —
6) byremsen, se Kr. IX. 130.343; se Aas.
boge, isl. bogi hak., bjuga, bqje; htysk
bogen; fedel-, flits-, *hø-, lænke-, kring-,
slag-, varme-, vindues-.
3. bue, bio. el. „ buestens ", KrAnh.
1 1 7.309, synes at kunne betyde : kun, bare.
bueseng, no. kaldes himmelsengen
(s. d.); næ dæfi hå tremør Usåm æn stij,
dæ gor i$ æn bbw fræ hwdpr te fæfør
o særpn (Lild).
-Duet, tf. se 2. bue; kring-.
buffe, uo. de bof» få spdi (Vens.),
giver elastisk efter for spaden.
bug, no. se *kuldskjær-, skjør-.
bugger, no. „nogle b-e el. små ør-
reder", Kr. Alm.2-
V. 3 1 .88 (Hemmet 1 786).
bugne, uo. se bovne.
bugspryd, no. båqsprød (Agger).
bugt, no. — 1) hon ær om sæ åpå
dl bbwtar (Vens.) , på alle leder. —
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
