Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
buk—bukser 77
2) skal betyde fristed i leg (Lemvig);
se *em-.
buk, no. — 1) bok æn væder eller
bede (Tandsl.), bede (Egen, Vollemp, Als),
se 2. vrinsk; boki bh, som (hvor) Iiqj æ
hqjm (Vens.); b- i stald, se gjedebuk*;
„kjællingen sadler bukken grå", Kr. II.
334; mændene bl.Taterne kaldtes „bukke",
kvinderne „horer", Kr.VIII. 190.316; Olav
sadler b- til Sigurd Syr for hest, Rafn
Oldn. S. IV. 33, Olav H. S. kap. 20; —
Fossegrim i b-ham, Faye 54; „Bukkene
Bruse", Asbj. I. 201 nr. 40; „Smorbuk",
1.267 nr. 52; „Lurvehætte" rider på b-,
1.280 nr. 54; b-, magisk dyr, ryster s.,
så drysser penge, Wigstr. S. 63; Thors
bukke, se v. Sydow, Tors Fård till Ut-
gård, DSt. (1910)65; — djævel i bukke-
ham på Bloksbjærg, se titelbillede, Leh-
mann Overtro; jfr. Gr. Myth.2-
947. 1029,
tilbedes; 1019. 1024, kysses; BuschVlksgl.
54; — djævel i b-ham opbrændes, Gr.
Mythol.2,
1025; mosebrun b- venter på
Halfdan Præsts død, Arnås. I. 520; bæ-
rer mand til helvede, ZfM. IV. 82 ; Bartsch
I. 93.106; — heks rider på buk, Gr.
Myth.2-.1011, jfr. Sagen I. 159.120; Asbj.
II. 209; Bartsch II. 21. 25; dværg, HaRh.
145.280, jfr. Liebr. Vlk. 27; — genganger
i b-keham, Arnås. I. 524; — i en sted-
remse: „Alling bukker", Kr. IX. 127.332
(Sønderh. h.). — 2) „fil bok", fjæle b-,
lege blindebuk* (s. d.), kendes ø. f. Byg-
holms, Vejle; „springe b-", jfr. MeyerVlk.
126; „salta mula", Rivista 1. 131; „hvor-
mange horn har bukken", jfr. Tylor Anf.
I. 75: „bucca, quot sunt hic?*, se Krist.
Borner. 214.38; „bulta bockhorn", P.Arch.
VIII. 431 (svensk); Støylen 100.102, Gom-
me Tr. Games 1. 46, Roch. Kinderl. 434.54;
jfr. htsk bock, eng. buck; se *bukkespil;
fir-, fjer-, flad-, gjelde-, gul-, gård-, hugge-,
hus-, stryge-, synde-.
buket, no. „binde en b-", dom i
panteleg, Kr. Borner. 218.28.
bukke, uo. bdk -9 -9t -9t (Elsted);
hqj ka bok bu æJ9T9n sam»l å jqj (Vens.)
bok hud åkbl (S. O., Vens.), slå kolbøtte
betydn. af at hilse ved at b-, se Tylor
Urgesch. 60.
bukkeblad, no. „bukkeblåj gjor de
små drenge glåj, katteskjæg å hwin får
de gammel karl’ te å grin’", Kr. Alm.2-
I. 40.44; b- er lette at hugge igennem
ved høslæt, katteskæg og hvene kræver
skarpe leer og stærke arme.
bukkespil, no. gamle og unge mænd
samles lille-jule- og nyårsaften til b-, kort-
spil om „julebukkene" el. „bukke", en
slags runde småkager med ejendomme-
lige udvækster på hver side, der vel skal
forestille hornene; det er den ældre skik,
nu gælder spillet „julekager" til 20 å
40 pf. pr. stykke, der spilles „femkort",
sidste stik en streg, den, der først får 5
streger, vinder en kage; nogle steder
som kongevinding en stor julekage til
2 mark (Lysabild , Asserballe , Als), se
FbJ. II. 229.
-buks, no. se bukser; stram-,
bukse, uo. sikøn muh æ gro kat
hå båws9t! (vestj.), sikken mængde den
grå kat har gjort, se bukser; båws åw
(Als), traske langsomt afsted.
bukseben, no. se *gjæsling.
buksefikke, no. bbtcsfek æn (Vens.).
buksekniv, no. [binpsknyu) æn],
mandslem, se Kr. Alm.2-
III. 97.12.
buksemand, no. båwsdman æn
(Skern), bukselåret (s. d.), kalv.
bukser, no. — 1) æ do i bbw&n ?
(Vens.), er du færdig, rede? pigerne får
nok vasketojet tort, får a wejbc min
bbwsvr ijqs (Vens.), ligeså D., jfr. vaske;
da skal å æjs9n swår te, dær hår han
fåt hans bdtcs gåt bøt (Askov), o: tjænt
svære penge; fest, når dreng første gang
får b-, Tr. pop. XXII. 307. 358 (Frkr.);
alm. om b-, X. 20; — tømmermand
(s. d.) lægger lærred således sammen, at
han med ét hug skærer det tilrette til
et par b-, Kr. Sagn III. 297.62; præst,
som ingen b- har på, narres af degnen,
Eftersl. 70.37; b- kastes i strand, vender
bestandig tilbage, Kr. Sagn II. 76.139; b-,
tilbundne om ben, fylder Fanden med
penge, Kr. Æv. 303 ; mand springer i b-,
som er hængt i t jornebusk, Sgr. VII. 77,
jfr. Magyar T. 358 (Engl.), Molbohist.;
ukendt mand (djævel) vil bytte b- med
hestehandler, Hauken. IV. 396; bonde,
som ej vil i kirke, kan ej få b- på,
Arnås. I. 564, se fremdeles nonne II.
693.23b; — magiske b-, til luftrejse
(s. d.), Kr. III. 266.353, Gronb. 161.7, se
trinebukser; den, som bærer dem, træt-
tes aldrig i løb, Arnås. I. 184; skolla-,
tinnabrækur el. gjald-, nå-, papeyarbuxur
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
