Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
80 byblæst—bygge
stadt, Gryderup (se *gryde), Hvegebjærg,
Hvegeholm, Knasby, Krempe, Kummerlev
m. henv., Mavestrup, Rovslund, sove III.
471.3 b, Smalby, Spralderup, *T6rbjærg,
Vrangstrup,Vringelborg, Åsby; jfr. Kohl.KS.
III. 615, Nyrop, Forblomm.Ord, N.Tidsskr.
f. Filol. ny r. VII. 119, Ndl. Vlk. IV. 14, V.
182, Kr.Ordspr. 530, jfr. 3. lune, stav 3 ;
—
de forskell. by former, se Bjerge, Aarb.
IX. 129 flg., Meyer Vlk. 2 flg.; alle huse
og gårde lå på samme side af byvejen,
Kr. Alm. III. 11.22, jfr. tvillinggård; —
*bynavne (s. d.) nævnes med et bestemt
tillæg: „a er fra Dejret, guj bejr ’t*
(Tved s., Rønde); se desværre*, gud I.
508.26a, „ Herregud, er I fra Mariager?’,
Kr. Ordspr. 509 ;
jfr. det isl. udtr. „ hjem
til Holar" ; sign Burne Shr. Sh. 97 „from
M-, God help us!"; — »kjøre i by" (s. d.),
et kommersspil, Kr. Borner. 654 ; *binde
(s. d.) byen rundt; se Aasen by, isl. byr
el. bær hak. ; Viby ; *Bras-, bræg-i-, føde-,
Knas-, lands-, kirke-, nabo-, Smal-, stod-
der-, Tysker-.
byblæst, no. kun i udtr.: å gø bø-
blæst (Lisbj.T.).
bybolle, no. æ bybol (Angel), o:
bytyr, se Hagerup under stok, 2. bolle;
jfr. Urquell I. 129, II. 113, over „de
buerbull" holdes „bullenschauen" faste-
lavnsmandag.
bybrønd, no. se bykilde.
byde, uo. by by bø» båj»n (Elsted);
by, æ bø ham hum dåfo fb dam ko
(Viby, Als); by -9 bød båjn (Als); a ær
9 bb?n, a håd bton el. bd» (S. Sams),
tilbyde; wi blew bæjd å kom lærp fram;
a gær omkreq å bæjd te gtl (Mols) ; do
skal eéc by te’ (Vens.), prøve på, vove,
se skrive III. 316.13a; jfr. Aasen bjoda,
isl. bjéda; se fal-, for-, ind-, over-, van-.
-bydel, no. se hår-.
bydelag, no. jfr. „gilleslag", Wigstr.
Folks. 39; „niddings", Folkl. XX. 222
(Westmoreland), se Wright Diet.
-bydelse, no. se ind-.
bydemand, no. se Bondeliv I. 295,
II. 7, jfr. Bartsch II. 58.186. 71, Kttck
164 flg., Meyer Vlk. 172; se *kostmand.
byderemse, no. se Bondel. 1. 295 flg.
II. 8. 73. 112; folkevid i b-r, se JK. 290,
Krist. Alm. IV. 120, Borner. 425; jfr.
Bartsch II. 74. 81, Wh. Vlk. XVI. 442,
Rosegg. Vlksl. 131.
-byer, no. se Viby; ør-.
byfold, no. billede, Mejb. Gid. Hjem
79, Bondel. 178; se helled.
byg, no. byk (Als); mæ skal eftc sku
byq i bid (Vens.), jfr. Kr. IX. 36.388; dær
wel bæj»r byq i blød (Thy), talemåde:
der skal mere til; »n godj byk (Tandslet,
Als), o: god byg; — sædetid: 3. Maj,
Kr. VI. 276.228 (Sall.); Kristi Himmel-
lofartsdag, IX. 35.370, Alm. IV. 159.457;
når sorttornen el. elmen bryder;
„når slåentorn er lig en skimlet hest,
da er b-sæd bedst",
Kr. IX. 75.98, Sgr. VIII. 39.44; det sidste
b-korn skal sås, når man ser det første
rugaks, Kr. Alm. I. 41 q. r. t. (Fyn, Sæll.);
jfr. kukkemand II. 324. 34 a. 7 b ; skarn-
basse; — varsel for god b-avl jul el.
nyår, JK. 170.51-53, jfr. FbJ. II. 97 flg.;
20 ligeså mange blåbær, Kr. VI. 292.388; b-
kan rejse 2 gange til Rom, men bliver
3die gang borte, Krist. Alm. I. 41 u, jfr.
havre, 42 b, Bartsch II. 163.759; gulrods-
frø, Tr. pop. XXIV. 473; b- skal høstes
i rø ru9é»r, Kr. IX. 37.298, el. i rø roj,
Alm. I. 41 æ. ø; b- skal møde 12 ugers-
dagen efter sæden ved ladedor; har der
været tørke, står den med „læp ved øret",
o : kun halvt ude af svøbbladet, Kr. Alm.
so I. 41 x. y; — det sidste neg kaldes „byg-
kjælling" (Fyn), JK. 170.54, FbJ. I. 121,
se bygrette; — mand rider ind i b-ager
for at undgå trolde, Storaker 38.46,
jfr. Nicol. Nordl. III. 16; se rug III.
87.2b flg.; — i en skæmtehist.: så
kogt b-, Kr. VII. 212, jfr. så IH. 748.39b;
jfr. Aasen isl. bygg; se *balle-, *dommer-,
flynder-, gronfure-, skjel-, stor-, stub-,
svær-.
1. byge, uo. jfr. plt. biiken, se Mhoff
575 a.
2. byge, no. bøj æn (Lild s.), se
hagl-.
bygfrø, no. byqfrl (Vens.), affaldsfrø
fra byg.
1. bygge, no. æ byq (Villerslev, Thy),
den beboede egn.
2. bygge, uo.
béq -9 bøj béj (S. Sams)
so béq -9 -9t -9t (Elsted);
bøk -9 -t -t (Als);
|
9n skal et byq hus te ahir falk djær
|
støyn (vestj.), o: forbygge sig, så man
|
nødes til at sælge;
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
