Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
byggeoffer—byld 81
„den der bygger efter hver mands rå(d),
hans hus kommer kroget at stå,
der kommer ingen tag på",
Kr. Ordspr. s. v.
jfr. 5. pil; når man bygger, skal man
have en skæppe penge og en skæppe
som; jfr. hus 1, Bondel. 26; hele ar-
bejdet, Save Åkerns S. 54; Aasen isl.
byggja; for-.
[byggeoffer], no. se levende begra-
vet II. 403.34 a, kirke II. 1 25.20 a, *kirke-
gård, Frazer Taboo 89, Ndl. Vlk. X. 242.
-bygger, no. se gade-, humle-, mølle-.
byggested, no. se bygstade, byqstå,
Kr. IX. 176 (Ulvb.).
-bygget, -bygt, tf. se kavel-, klink-,
om-, op-, over-.
byggi, no. [byqi] een (Sinding s.,
Herning), lille, hegnet plads udenfor går-
den, omsluttet af „b-diget", der gik ind
til husmuren: man samlede der kålene
om vinteren og havde bistaderne stående,
se Kr. Alm. III. 18.44; jfr. 1. bygge, kring-
gård, vinduesgård.
byggrynsgrød, no. byqgrynsgrød di
(D.), — rgsm., se storbenet.
byghave, no. hegnet bygmark, se
KrAnh. 60.129.
byghæs, no. byqhés et (Elst.), = rgsm.
bygkage, no. bygbrød, se Kr. Alm.
II. 8.16.
bygkorn, no. — 1) troldmand for-
vandler sig til b-, Eftersl. 136, Sgr. VII.
191, se Gr. Registr. nr. 56. — 2) =
hordeolum, på øjelågets rand, se kjonne,
jfr. „stolsteg", som man får ved at se
en omvendt stol uden at spytte, GavW.
I. 371, Nielsen, GI. Abetek 61, m. bill.
på titelblad; fås ved at kigge gennem
noglehul, Wigstr. FS. 420.89. 90; se frem-
deles Gasl. 45, Amins. I. 111 r, II. 1 10 u. z,
„vagel"; Djurkl. Nerike 60, Hofb. Nerike
226, Hazel. II. 24, Sundbl. 2-
291, Runa
VIII. 37, Gasl. 45, Folkeven XI. 460.44
„sti"; Mhoff 516.27, Strackerj. I. 83.108
„stige", Wuttke nr. 525, P.Vlk. III. 67.9-11
„gerstenkorn"; „sty
B
, Folkl. Journ. I. 331.
byglev, no. skrabekage (s. d.) usyret,
ugæret, som bages i ovnsmund.
bygmester, no. med svend på tårn,
se Thiele I. 184. 206; jætte b-, se 1. Find,
jfr. mester.
-bygning, no. se en-.
bygstodder, no. byqstfor i (Vens.),
Feilberg : Jysk Ordbog. IV.
sidste neg af byggen, pigerne vil nødig
binde det; den som gor det, kaldes
„stodder-kvind" og skal giftes med ham,
se Sgr. X. 45.174. 119.388; danse med
ham ved høstgildet, Kr. Alm.2-
1. 44.66. 67,
se stodder 4.
bygsæd, no. — 3) byqse (Hmr.), se
JK. 227.281; „gulårla", Amins. VII. 91.96;
motacilla Rolland, Faune II. 224.
io bygterne, no. = blåterne, se Sgr.
XII. 154.534 (vestj.).
byhorn, no. oksehorn med bymæn-
denes navne indbrændte, Kr. Alm.2
I. 5,
jfr. Kr. IX. 239, P.Hansen Landbr. 56;
Bruzel. 54, flyttes v. helmistider til den
nye oldermand; Sundbl.2,
267 „lur", jfr.
Meyer Vlk. 12; billeder, Vor Jord (1899
— 1900) nr. 19, GavW. II. 294 ; se tude-
horn, tuden.
20 byhyrde, no. hans Ion, se JSaml.2-
III. 143, Poul Hansen, Bidrag til Land-
væsenets Historie (1889) 70. 82 flg.,
Vort Landbrug nr. 23 (1888) s. 408;
se fremdeles Kristens. Almuel. I. 12. 23,
14.30 flg. udførlig redegorelse; tuder gen-
nem byen, Wh. Vlk. XII. 180 ned.; til fa-
siges: „du må nok romme byen for din
munds skyld", Kr. IX. 42.460; „kan by-
mændene tåle det, så kan jeg også!"
sagde Filskov b-, en vogn kørte over
begge hans ben, Kr. VI. 323.83 (S. Omme)
se hyrde.
byhone, no. bøhon (Lisbj.T.), = jen,
dæ vdl gæn go i bøjsn.
bykilde, no. [bykel ænj (Vandel v.
Vejle), se Kr. Alm.2-
I. 1 63.02.
bykjæp, no. = *budstikke (s. d.), Kr.
Alm.2- I. 161.92.93 (Begtrup, Vislofte s.,
Æbeltoft).
bykonge, no. = stodderkonge (s. d.),
se Kr. Alm. V. 208.520 (Vol ved Silkeb.).
bylag, no. jfr. CavW. II. 292.
byld, no. fås: ved at træde på
henkastet, med materie smittet stykke,
Sgr. IX. 79.254; ved at tage henkastet,
smittet rose op, Krist. Sagn IV. 585 øv.
— for at slippe dem, skal man trille
sig nøgen i svinesti, Kr. Sagn IV. 587
nr. 1852; bortkaste dem ved skurer i
kæp, nr. 1853; opskære dem med viet
kniv, nr. 1854; de hensættes i et myrebo,
nr. 1856; i skorsten, nr. 1858. 59. 1863,
jfr. Sgr. VIII. 128.85, Kr. IX. 65.712; i træ,
JK. 175.78; på bøgeknaster, man bærer
6
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
