Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
byttehandel—bælte 83
gist. nr. 1 04 ;
jfr. Henriks. 78 , Gosquin
I. 155 flg., Monseur II. 57 m. m. var.
byttehandel, no. bythq\9l (Vens.),
f. eks. mageskifte.
bytting, no. se Krist. VIII. 22.46, =
skifting (s. d.), de konneste blandt »jule-
svendene" er b-er, FbJ. II. 50.
bytyr, no. se Kr. Alm.2-
I. 8. 14, jfr.
Dyer Church Lore 264, holdes af præsten.
wel ha mijdr en jæn kdq å æ bejt (Ag-
ger), se jule-.
bæk, no. helsebringende, kommer fra
St. Sunnifas’ hule, Rafn Oldn. S. I. 209,
01. Trygv. S. k. 106; b- vanhelliges ved
at der bygges mølle, Grimm Myth.2-
565
jfr. htsk bach; se *Dras-, Hellig-, Lorte-,
lud-, mølle-, plam-, rende-, Vands-.
bækken, no. jfr. htsk Becken, mit.
byøg, no. gammel hest, fælles for to bacinus , afledes af lat. bacca, et bær;
bymændene, se Kr. Alm. I. 63.215 (Silke-
borg egn).
1. bæ, no. bæ æn (D.), navn til får
i bornetale, se *grå-, kom-, tokke-.
2. bæ, no. snavs i bornetale; æ bæ!
(D., vestj.); se ba.
bæffe, uo. bæf -9 -9t -&t (Elsted),
om hundens pustende stønnen, jfr. Krist.
Sagn VII. 286.65, »så fed, te den bæffed\
bæger, no. bæq9(Søv.),bek9 et (Als). — !
1) vætters b- taget, hyppigt brugt til alter-
bæger, se horn 2, lykke II. 475.48 b,
sølvbæger, fremdeles Jahn Sag. 53.68,
546.678, Temme Pm. 252, Wigstr. FS. 47.
57.213.215, 88, Nordl. Myt. S. 30; trolde-
bæger til Fjolde kirke, Wh. Vlk. 11.415;
b- taget fra spøgelser, Gr. Sagen I. 225
Alfers, Ons Vlksl. IX. 199, CSH. 53.55.
57; djævelens, Tr. pop. IX. 461; en hel
se fyr-, kakelovns-, kirke-, senge-, varme-.
bækrøllike, no. = røllike (s. d.), Kr.
Alm. III. 63. 212, brugt til the ; fejl for
bakkerøllike ?
bækspringer, no. vistnok om en
urolig, ustyrlig person (vestslesv.).
bæktorsk, no. ferskvandskvabbe, en
fisk (N.Bork).
bældhovedet , to. belhbw’wt (Søv.).
bælg, no. han for o bød mæ æ bæh
(Thy); »så skull a kom te å lin po bæl-
leren", Jæger Ferie 53, lide, bøde med
kroppen; dæn hyw9r hal bæh ka a slæt
et nøt, Kr. Alm.2,
VI. 319, siger den apo-
plektiske: den hojre halve del af krop-
pen; værge sig mod »ondt 6je", ved at
trække b- over hovedet på den, som ejer
det, se Wh. Vlk. XI. 425 henv. ; — bæh i
(S. Sams), skældsord; jfr. Aasen belg,
række lykke-b-e, Folkl. XVII. 173; — b-3oisl. belgr hak., htsk balg; se hakke-
hemmelig skjult i pilgrims ransel, sign
Josefs b-, 1. Moseb. 44.5, se Kr. Æv. III.
283, guldske i lomme, jfr. Wh. Vlk. XIII.
407, Kohl. KS. II. 558, III. 223. 228;
— Lang, Cock Lane 212, Lane Modern
Egypt 246 flg., P. Arch. XVI. 429, syner
ved at stirre i b-; — glemselsb-,
Thiele II. 219, Fornald. S. I. 400, Sorla
l’åttr k. 7 ; — b-, som fyldes af sig selv,
bælgblæse, uo. det »bælleblæser",
om stærk blæst, se Kr. Alm.2 VI. 320.
bælgeso, no. pige, som drikker me-
get, KrAnholt 127.
2. bælling, no. se (M. Eskesen) Viser
fra dske Hjem i Sønderj. 20.20.
bæls, no. mandsperson, som udfører
lettere arbejde på gård, ikke karls ar-
bejde, således: rive, binde korn op, han
Kr. Æv. III. 201, giver styrke; pige skal 40 bruger ikke le, har ikke et bestemt spand
med et bæger uddrikke havets vand,
Sgr. X. 169; guldb- er kun et potteskår,
Gr. Æv. II. 219; en koklov, Bartsch I. 174;
hjærneskal, MaFlk. 246; — i Svejdals
visen, DgF. 29:
»jeg skal give dig bægret, det er af
dyrehorn,
når du kommer i mørken skov, da
lyser det som et bål",
Kr. I. 42.28.
2) beq9r é best. -9 (Vens.), skældsord om
kvinde: i li beq?r; jfr. htsk becher, mit.
bacar, bacharium, se *alter-, guld-, sølv-.
bægt, no. den fordringsfulde, han
heste; en ældre mand kan derfor godt
være b- (Vens.); se slæbe-, tojre-, øg-.
bælshyrde, no. bælshømr i (Vens.),
se hyrde I. 719.15b.
-bælsing. no. se kvie-.
bælsk,to. overmodig, grov,KrAnh. 127.
bæls-klod, no. bælsklåj i (Vens.),
= bæls 1.
bæls-kumpen , no. bælskomp»n i
so (Vens.), = bæls 1.
bælte, no. — 1) piges b- skæres
istykker under dans, hun falder død om,
Krist. VIII. 150; bortgive, hvad hustru
»bærer under sit b", se ufødt, jfr. Maurer,
6*
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
