Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
84 bæmtiste—bæst
Isl. S. 123; — b-, som tilhører død,
spændes om fødende kvinde til forløsning,
Rafn, Oldn. S. IV. 27. 30, Olaf H. S.
kap. 16. 17; jfr. Laisnel II. o, b- spændt
om St. Margretes statue; — i dværges
b- er deres magt, se Antik. Tidskr.
1849—51 s. 201, Hmh. Anthol. 326.15,
jfr. Wh.Vlk. II. 2; se Temme Pm. 266.125;
den som ejer havfruens b-, har magt
over hende, Folkl. Journ. VI. 165; — b-
gor usynlig, Kr. V. 354. 56; bringer mæt-
telse, Arnås. II. 321a, 356. 375. 390;
jfr. Gr. Myth. III.
4-
264; smlign Thors
„megingjorS" se Fritzn. ;
giver sejr, Mul-
ler Saxo 124.1; bringer elskov, Arnås.
I. 169. 199. 202, jfr. Maurer, Isl. S. 305;
— alfegave, Arnås. I. 8, sølvb-; trolde-
gave, fører bort, Krist. Sagn VII. 254.58,
lægges om træ, Gr. GI. d. M. II. 262, jfr.
Skytts h. 96, Runa IV. 34.24, GavW. II.
35. 40, Wigstr. II. 207, Hofb. 99, Rondes.
Hist. 7, Gr. Myth.2-
907 a (Sverige), slign
Folkl. Journ. VI. 181 (Skotl.), Tr. pop.
XXV. 305flg., Panzer I. 71.88, 368; se
fbælte, Fb. Rjærgtagen 81 ; — b-med ind-
skrift: ,7 med et slag", se Reg. 94,
Gr. KM. nr. 20 ; — b-, som falder ned
med tydning af svaners sang, Muller-
Saxo 266.11; — retssymbol, GrRA. 157.
— 2) legeremsen:
élc9n bélcm Bethhæm,
fdtcd’r 9 wal, fåwb’r 9 wal!
dU non m§.sk9r, hwic»n dæ Mia non
ma sic 9 (Vens.);
se Kr. Rorner. 196. 691.74, jfr. 210.31;
1. skrifte 3;Støylen 112.158; puttemand;
jfr. Aasen beJte, isl. belti itk. ; se læder-,
rednings-, sølv-.
bæmtiste, no. se *bomkiste.
bændelorm, no. at spise tråden i
det brune, krystalliserede kandissukker
volder b-, Sgr. VI. 68.640; hvert mske
har en b-, der ligger omkring navlen og
vokser hver gang slukket lys ryger, Sgr.
VIII. 111.488 (Vens.).
bænk, no. bænk i (N. Sams) ; di tu
mæ å le mæ æpo’ i bæ9nk (Mols); æ
awl æ så met å æ bænk (vestslesv.) , o
middelmådig; varme b-e, se 1. torre 1;
jfr. htsk bank, Aasen benk, isl. bekkr
hak. ; ital. banca, beslægt, med 2. bank.
bankerot; se folde-, gimmer-, gryn-, græs-,
*gåse-, hov-, *hælme- (se 4. *hælme),
hælmte-, kakel-, kalk-, kar-, ler-, pige-,
pine-, skole-, slag-, *slagter-, sol-, stodder-,
tommels-, tyve-, tælge-, vej-, ælte-, æsels-.
bænkebryder, no. bænk9brid9 (N.
Sams), en billeart [bænkebider?].
bænkevælling, no bænl-9weli (N.
Sams), se rumlesuppe.
bær, no. flt. bæ (Søv.), jfr. Aas. bær,
isl. ber itk., htsk beere ; se hægebærtræ
ene-, et-, fugle-, gal-, galte-, gasse-, hal-,
io hans-, *hjorte-, honse-, klung-, knovs-, ko-,
kodde-, kors-, kræge-, krække-, kukkel-,
*lol-, lådden-, mose-, multe-, sort-, sten-,
tand-, tol-, torn-, trold-, tytte-, uld-,
ulve-, vej-, vin-, væsel-, yssen-, øl-.
bære, uo.
bæ bæ ba bo9 (Elsted)
bh bæ, bå9 el. ba, bå9n el. bå9 (Als);
do skat ene kom beri åpå dæj stu tøs;
de wa he
tJ9r (hende) hon kam beri åpå
20 (Vens.) ; bæ om 1cer9k (Viby, Als), o
bære ligkiste fra vogn til grav, se lig II.
410.50a, Bondel. II. 118; de va i æ
dornsk te æ maft va ihbår9n (Angel);
de bær9 fræ (Sall.), vamler, om mad;
jfr. Aasen, isl. bera, smlign lat. ferre;
se for-.
-bære, to. se u-.
bærekobbel, no. en stang, som
bærer „ hammeldrætten " op, hvor der er
30 firspand; se "forklaring og skematisk teg-
ning, Kr. Alm. I. 57.
bærel, no. bh9h et -9 (Søvind); gi.
da. bærændæ, Harpestr., livmoder.
bæremoder, no. di få9 hå wåt di
faJ9}
di måw9 di bærmåw9 (Hornslet,
0. Lisb. h.), o : konen som bærer barnet
til kirke, se Kr. Alm. VI. 88 øv., JSaml.2-
III. 102; se *fadder.
-bærende, to. se *bærel ; kalve-,*sam-.
40 -bærer, no. se lig-.
bærmetønde, no. bærmtøn æn (Lem),
= rgsm. ; skældsord til tyk ko.
bærtytte, no. bærtyter flt. (Nes, Lem-
vig?), skal være navn for regnspåer (s. d.).
bæse, no. bæs el. bes æn (Lem),
tykt kvindfolk.
bæsning, no. bæsn9ti æn (Viby, Als),
rummet mellem grebningerne i stalden,
også rummet foran båsene, hvor der er
so fodergang; se bås; nøds-,
bæst, no. biast et (Tandslet, Als);
vat bi9st (Kejnæs) , vor hest ; n et par
gode bi9St
u
; de fjærm9r bæ9st (N. Sams),
hest; jfr. lat. bestia; se svine-.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
