Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
bøssekugle—bårehyrde 87
fattig-, fjer-, gryn-, guld-, jagt-, kartoffel-,
læder-, potet-, sprut-, stær-, vride-.
bøssekugle, no. bøjskutd æn -kuter
(Agger).
2. bøste, no. jfr. is), beysti itk. ; se
fram-, *fåre-.
bøtte, no. jfr. htsk butte, mlat. bu-
tina, flaske; se fissel-, fløde-, fylde-, grin-
ne-, gryn-, hunds-, mel-, mælke-, si-, slud-
der-, trimmel-.
bøttevalle, no. tep bøttcdhn fræ
(Lild), tappe vallen, der samler sig i
flødebøtten af.
bøttevåd, no. bruges kun til åle-
fiskeri og kaldes b-, fordi der ved dets
brug benyttes en „bøtte" el. boje, som
kastes i vandet, når der skal fiskes; ved
denne bøtte fæstes rebet, der hører til
våddets ene arm, og man ror nu fra
bøtten, idet rebet, og derefter våddet.
gives ud fra båden (Limfj.), F&F. I. 181.
bove, no. bow æn (vestj.), „jage en
bow i en, Sgr. IV. 205.58 (Haderslev),
IX. 22 (vestj.); udråb for at kyse en,
Kr. IX. 332.117.
-bovlet, tf. se 2. bøgle; for-.
båd, no. fredløs sættes i b-, uden
årer og øsekar, Muller-Saxo 531.2, Pe-
ters. Danm. Hist. i Hedenold III. 195,
Arnås. II. 478; jfr. Gr. KM. nr. 104, Gr.
Library XVIII. 162; barn el. anden sæt-
tes i drift i båd på hav, Rafn Oldn. S.
I. 264, Oluf Tr. S. k. 145, jfr. Asbj. I.
307 ned., Mhoff 7, Z. f. M. I. 217, Gr.
KM. nr. 92, Sagen II. 107 ned., Kohl. KS.
II. 190 flg. ;
jfr. kiste, skrin, tønde III.
934.51b; — b- synker med stævn, da
genfærd sætter sig på den, Arnås. I.
257, 547-48 ;
jætte sætter sig i den,
Hofb. 35, jfr. tung; — b- står fast i’
nøst, JFærø 216, står stille på havet,
s. 1; jfr. skib 242.4b, *dødvande, .In-
geniøren" nr. 6 1909; — b- på strom i
alfehjem, Arnås. I. 60; draug s. hvælvet
båd, Wille 173; — omført i proces-
sion, se skib III. 242.26 a; — i logne-
hist. : sejle i b- endeløs, sideløs, bund-
løs, Sgr. XII. 209; — Molboerne skæ-
rer en skure i b- til mærke, hvor den
sunkne klokke ligger, Fausb. Molb. Bedr.3- <
(1887) s. 34, jfr. Busch Vlksh. 60. 67,
Bartsch I. 347.476.3, Gloust. Noodl. 99,
jfr. 54; Julien, Les Avadanas I. nr. 69,
Liebr. Vlk. 1 17.69, Orient Occid. II. 544 a,
jfr. I. 135, Wh. Vlk. V. 50, en sky er
mærke; jfr. Aasen baat, isl. båtr hak.; se
3. åre ; fiske-, flad-, færge-, førings-, hav-,
is-, jage-, kanon-, kjøl-, krog-, *red-, ruse-,
stor-, våd-.
1. både, uo. „ej være [bodt mæ]u
(*Als), ej være tjent med.
3. både , stedo. boi to, i bod æn»
(Tandslet, Als).
båds-kram. no. sager tilhørende båd,
kompas o. a., KrAnh. 80.184.
bådsmand, no. = rgsm. ;
plantenavn,
blåhat, knautia; man snor stænglen, si-
ger så: båsman, bete båssman, kydr ron-
tsnåm (Thy), så narres folk, de tror, den
drejer sig, jfr. Ole-vend-dig-om ; regner
det, mens sol skinner, farer sjæl af b-
til himmerig, se heks I. 580. 15 b, regne
III. 32.39 b.
bål, no. se *brænde; jfr. gade-, maj-,
væk-, våde-ild; St. Hansblus, Valborg.
bånd, no. best. bånc (Vens.), kaldes
hvert lag tag, når der tækkes (Mors),
se ovsbånd ; væve b- på båndvæv, Krist.
Alm. VI. 197.427, se Bondel. 109, billede;
magisk bånd, som hidkalder hjælp, Sgr.
XII. 213; bånd, som hegner, værger, se
kreds*, tråd III. 885. 10 b, jfr. Tr. pop.
XXV. 113 flg., 295; jfr. band, Aasen
isl. itk., binda uo. ; se feddel-, forklæde-,
fæste-, gang-, hane-, hår-, jærn-, klaske-,
kyse-, lue-, næse-, paternoster-, række-,
side-, sko-, smile-, stavns-, storm-, stov-,
stri-, stryge-, stænger-, sække-, tunge-,
tønde-, udskuds-, varme-, øre-.
båndstage, no. b-r er hesselkæppe,
der bruges til bånd om karmon, Kr. Alm.
II. 19.49 (Vejsmark, Skive).
bane, no. „får vi ikke Gregorius
(s. d.) væde, vil lawnieren vind’ å bå-
neren tab’", Kr. IX. 28.290 (Sams), de
lave steder god afgrøde, de hoje vil tabe,
se 1. bane.
bårdag, no. slagsmål, se J. Saml.
IX. 266. 13 (Asferg- Bjerregrav videbog),
jfr. Kalk. I. 316; isl. bardagi hak.
båre, no. bor æn -dr (Hamme-
rum); jfr. isl. barar flt. , båre; bæbq
æn, bærebør; kretba æn, trillebør (Viby,
AIs), se bære; hul-, hø-, *lim-, skarn-,
sten-, tørve-.
bårehyrde, no. borhøwar i (Vens.),
hyrde for køerne på græsmarken, de
hoje agre.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
