Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
86 bønderdrenge—bøsse
pigers morgenbon, Kr. Sagn VII. 260.06;
— gamle bonner, se Fb. FrH. 27, Kr.
VIII. 397 flg., Sagn II. 317 flg., JSaml.3-
I. 40, Sgr. III. 40. 76, jfr. Folkev. VIII.
386. 390, Fylling II. 32. 166, CavW. I.
432, XI, Hazel. II. 21, Wigstr. FS. 150;
sign Monnier 202, HBV. IV. 13, Meyer
Bad. 525; Jesus II. 41. 18 b; se bille*,
guds engel, mille; — løse fortryllet ved
at læse 7 bonner hver aften, Kr. Æv. 68 ; io
jfr. Aasen bøn, isl. bæn huk. ;
ffiskeløse-
bon; se St. Thøger, *bordbon, fcredo,
paternoster; herrens-, *kjæde-, skrifte-
måls-, stakket-.
bønderdrenge, no. se bondedreng.
bonhøre, uo. = rgsm.; wbrhhr hd
nåk bonhøt hær (Vens.), o: hun er død.
bonne, no. bon æn -ør (Agger);
bbøn æn (Als); kaffebonne; en alm. have-
vækst ; b-stængel gror op i himlen, Sgr. 20
VII. 206, se logn II. 513.40, himmel I.
609.41a; jfr. Jack & the beanstalk, Ja-
cobs Engl.FT. 59. 233, Folkl. IV. 189,
Tr. pop. X. 488, XIX. 400; b-, glød og
mus på ævent., Kr. Dyrefabl. 54.104, Gr.
KM. nr. 18, Wh. Vlk. XVII. 129 m. m.
var. ;
jfr. htsk bohne, eng. bean ; se valsk-.
bonnebog, no. han ær iAt i mi’n
bbnbok (M. Slesv.), o: bl. mine venner.
bonse, uo. — 2) a ska bons dæ!&o
(Vens.), give et let slag med den flade
hånd på ryg.
-bør, no. se bære; *børstid; *oste-,
smor-, trille-.
Børglum, no. „hqj bowø i Borøm-
kløstør", Grb. 202.1.
Børking, no. se Bork.
-born, no. se Israels-, små-.
borneleg, no. dær æ bdnlijøq (0.
Vandet), legestue for born ; m. h. t. legene, 40
se Krist. Borner. 163 flg.; lege med my-
thiske motiver, se bjærgmand I. 82.8 a,
jfr. ABr. 388 fn., Fb.Bondel. 350.11 for n.,
jfr. ABr. 438 flg.
bornelege, no. de ær ene almejlø é
bonljéqi (Vens.), ej ligefrem et legetoj.
borneliste, no. bonlest æn best. -øn
flt. -ør (Vens.), til at svøbe born med.
børost, no. leveres af hver gård
som årlig afgift til præsten, mål for dens so
storrelse i kirkemuren, Kr. Alm. II. 43.119
(N. Slesv.), se ostebør.
børren, no. bdrøn æn (S. Sams);
børøn æn (Als); se sving-.
1. børste, no. bbøst i (S. Sams);
boøst eller bøøst æn (Als). — 1) magisk
b-, som volder sovn, JMadsen 37 ; kastes
på flugt, bliver til bjærg med torne, Gr.
KM. nr. 79, Regist. 27. — 2) han res
bøstø lisom Bqtøl i grøden, Kr. IX. 247.12
(Ning h.); b- og blod må ej nævnes,
når man slagter gris, Sgr. VII. 47.167;
et bøst (Havnbj., Als), svinehår; jfr. isl.
burst, bust huk., Aas. bust, htsk borste,
enkelt stift hår; htsk biirste, redskabet;
se guld-, kakel-, maler-, sko-, svine-,
sværte-, tand-, vikse-.
2. børste, uo. bést -0 bøst bøst
(Elsted).
børstenbinder, no. haj drékø som
i bøstønbejør (Vens.).
-børstet, tf. se krads-.
børs-tid, no. øn vanskølø børøsti
(Skærbæk, S. Jyll.), bjærgningstid for hø
og korn.
-bøs, to. se styr-,
bøsken, no. bøskøn æn (Branderup,
N. Slesv.), knøs; „burschchen"?
bøsse, no. — 1) i visen: „Lars spændte
b-n for sit knæ", Sgr. III. 146.3, jfr. Amins.
V. 31.13 „spånner han bagen for sitknå";
se *bjorneskind ; en b- kan „dølges", J.
Saml.’ IV. 127.144.49.50, Kr.Sagn IV. 386;
„bindes", Kr. IX. 75. 793; „forgores" og
atter løses, Sgr. V. 205.783; X. 33.93
løses v. brødkrummer; jfr. Kr. VI. 358.48,
383.283, VIII. 288, Sagn IV. 124.470;
løses: Krist. VI. 362.85.87, 381.272; ved
sølvskilling el. -knap, Krist. VI. 292.382;
ved at skyde hugorm ud af den, Sagn
VI. 251.745-51; jfr. Blich. Nov. I. 267;
se Bang, Hexeform. 22.43 flg., Bergh Segn.
53, Fatabur. I. 124, Wigstr. I. 144 flg.,
II. 48, Amins. IV. 77, VIII. 96. 98. 100-1
kommes et musehjærte i b-, træffer den
alt, Kr. IX. 73.77 ; et alm. æventyrmotiv
er en magisk b-, som træffer alt, se
f. eks. skytten Bryde, Registr. 10; Gr.
GldM. II. 2, JK. 47, Kr. V. 222, Sgr. V.
140, Efterl. 134; jfr. Asbj. II. 189, Hen-
riks. 79, Gr. KM. nr. 110. 111. 129, Folkl.
Journ. I. 321; b-, som bringer ulykke
over ejer, JK. 52.3; i løgnehistorier, Kr.
Molboh. 1 16.364. 390. — 2) æn bøs (Læsø),
skal betyde patteflaske; jfr. htsk biichse,
af gr. lat. pyxis, æske, bøsse af buxbom
se flint, gevær, skyde 4, skyder, skyde-
stage, 1. skytte, sodstang; arm-, *blår-,
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
