Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
dragkiste—dreng 105
dragkiste, no. kiste, hvor skuffer
trækkes ud til forskel fra „klædekiste",
der har låg (Vens.), se „dragkist", Schiitze
II. 260, „tragbare kiste", se standkiste.
draglænke, no. et drawlænk9 kåh
di 9 re»f fro 9 (h)jul å hæn om 9 bb9m
ou) 9 pldui (Oksbøl, Als); det ældre ud-
tryk har været et dratc, se dragekiste.
dragt, no. se hus-, præste-, sørge-.
draher, no. give en en god drahæ’r
(vestj.), af et ærmetræ, o: slag.
draje, no. se *drade.
dralle, no. se *ko-.
draller-rov, no. (Vens.), = draller-pil.
dram, no. få en dr- i ordentlighed,
o: drikke til måde, jfr. Sgr. VII. 113,
jfr. Dania VI. 1 flg. ; hqj æ så slem te
dramøn; drant9n ær hqj ene så mø spbr
øu>9r; dæ wa wit imél dramm (Vens.),
der blev kun skænket lidt; o drek »n
dram ær erpn skam; jæn dram o tbw
dram o let mij?r gbr 9n man ful; han
hår fat 9n dram te sketolihijsd o ka
hwærk9n hør æhr sij?; jæn dram ær
erpn skam, tbw dram ka vær de sam,
træj dram sætd-r miJ9r t9båq en tefram
(vestj.); „en halv dr- er en Bredballe dr-",
Kr. Ordspr. 523 (Vejleegn); „i St. Darum
får di en dr- for en søsling og tobak i
tilgift" s. 518; „der skal 3 Resenboere
om én dr- og 7 om en spegesild", Kr.
IX. 106.136 (Viborg); „havde vi nu væ-
ret i Nybro, kunde vi have fået en dr-",
Kr. IX. 103.101 (kro i Viborgegnen), kan
siges i et selskab, når man ønsker en
dr-; jfr. ene- I. 249.11b; se *blæse-,
extra-, kommen-, krumme-, malurt-, mjød-,
pas-, skylle-, snovse-, tor-, øl-.
drammet, te. „være, blive dr-, o:
fuld, se Kr. Alm.2-
m. 83.521.
drank, no. jfr. Kr. Alm. V. 50, hvor
der redegores for brændevinsbrænding;
se *efter-.
drantsted, no. „dæ ligger nå drandt-
stæjer", Kr. Alm.2-
VI. 325.85 (Torning v.
Kjellerup), o: spredte steder.
Drasbæk, no. se pebermø.
drassepind, no. skældsord;
men pigen skød for både skad’ og
ring,
„og stå nu dær, din drassepind!"
drathændet. to. frugts, kvinde må
man ej kaste noget til, at barn ej skal
blive dr-, Kr. Sagn IV. 634.38.
dratnæb. no. skældsord, se fugl I.
380.6 b.
dratskilling, no. dratskiUrpr flt.
(D.), klatskillinger.
dratte, uo. drat -9 drat drat (Elst.);
hqj kam drati baqætør, di kam drati
jej æt9r inq’n (Vens.); han drat a’u>,
hen, el. væ’k (vestj.), o: faldt i sovn,
besvimede; jfr. „drattemælk", Sgr. X.
io 94.252, en fynsk ret.
drebel, no. se dribbel 1.
2. dreje, no. se hvirvel-.
3. dreje, uo.
dræj dræj9, dro el. drbw, drbwn (Als);
drej dréJ9 dréjt dréjt (Elsted);
drbwn be9n (Als), drejede ben ;
jfr. Krist.
Borner. 217.46, „dreje sig efter alder",
borneleg (Svendb.), se svarve.
drejer, no. se filuren-, *knoge-.
20 drejerlad, no. drfølaw é best. -laicd
Vens.); dréjlaj 9d (Djurs].).
[drejespil, no.]. en rund skive med
bevægelig viser, tal som på et ur; de
spillende giver et rask stød til viseren;
det hojeste tal, den standser ved, vinder;
har været almindelig i landsbykroer, man
slog om, hvem der skulde betale, jfr.
Liitolf 556.578.
drejling, no. drejhn æn -9 best.
30 -9r9n (Årh. egn), = drejle (s. d.).
drejlsdans, no. glds dans, se Dske
Folkedanse nr. 16, dertil hører vel me-
lodi nr. 16 „Drejlstykket".
drelt, no. stykke på glds plov og
agestol, hvilket? se JSaml.M. 124 flg.
drem, no. „dreem", Jyll. I. 373, en
dans; er det dromme?
dreng, no. flt. dræni (Tunø); dræri
el. dræ9n flt. drærp el. dræn9 (Als);
40 dræti (Birkelev, Vodder s., de gi.) ; bonde
gav en dr-, han mødte, en skilling;
„kender du ham?" — *næj, m9n a gir
ålti såd9n 9n knæjt »n skæhq, 9n ka
ahr ved, om de æ jæn a si æjna
(vestj.);
„do er en rar lille dreng, do ska ha få’s
rø’ lu’ o o sønda o ri’ o æ føl te mær-
ken"; — ligner dreng moder, pige fader,
er det lykkeligt, se pige II. 815.11 a, jfr.
Kr. IV. 350.49, Sgr. VII. 39.87, Råaf I.
so 1 1 7 ; — brud skal nat for vielse have
en dr- i sengen hos sig, Rååf I. 113;
om gudmoder v. dåb sætter først hojre
el. venstre fod over kirkes dortærskel
varsles følgende barns kon, Wigstr. FS.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
