Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
106 dreng—drik
392. 42 ; mange dr-s fødsel varsler krig,
Folkev. XI. 384. 107 ; — smo dræn ka
hdws læn (vestj.);
„dr- skal du være, lejlen skal du bære,
hestene skal du gi’,
drikke af kruset når der intet er i";
„vi ær il skihst ar ino’ ! såj di Kass
drærfd, da hqj di slås»t i tre dojnu
(Kas-
sø, vestslesv.), Krist. Almuel. IV. 53. 118;
mange talemåder og vittigheder med til-
fqjet: „sa’ drengen", Kr.Ordspr. 423. 636,
jfr. Wossidlo, Aus d. Lande Fr. Reuters
59; „dreng var a, mand blev a, karl
har a aldrig været", om den tidlig gifte;
„sted (fæst) dig en dr- til en skilling, så
får du nok at se, hvad nytte du får af
ham"; do sku ha gor dæj m dræri
ifywdr, så bdhowdd do et o ha stæj dæ
jæn ior; do æ dæn slem dræri fræ Jeqi-
bjærd, dær od vældrpn fræ humn, Krist.
IX. 112.206 (Horsens), også kan siges:
fra Eskerod (Hornslet); æ slem dræv}, en
tigger, se Aakj. Blich. I. 295, billede ;
—
tolvårs drenge, se Kr. VI. 234, VIII. 383 Hg.,
jfr. tolv III. 819.12a, Sybille, Tyrk; —
dreng afsiger dom (101.21 b); — „hvem har
skabt verden?" — „det har de S-s drenge
gjort!" udbryder præsten, han stak sig
på knappenålene i prædikestolens hynde
skæmtehist. , Sgr. XI. 56. 94 flg. ; — le
vende dr-, nedgraves som bygningsoffer
for kirke, se Kr. VIII. 81.155; jfr. *bygge
offer, levende 403.34a; — i ævent., dr
lavet af jærn, Eftersl. 147; i gåden: „en
dr- var min moder", Gr. Æv. II. 120
jfr. Registr. 45 c; — gron dr-, Krist. V
309. 40 (jfr. gron I. 504. 40 a) , silkedr-
V. 301.39; stumlings (s.d.) dr-, V. 289
hører alle til ævent. om den taknemme
lige døde, Registr. nr. 67 ; rød dr-, JK
119.15, underjordisk; heksenes drenge
tjenende djævle, se JSaml.3 II. 230. 255
256; — „drenge går af *skole", se *barn
27.20 b; jfr. Aasen dreng, isl. drengr hak.
karl; se pige; elle-, forgangs-, fåre-, *gade
basse-, gade-, havre-, *heste-, hunde-
hyrde-, hæld-i-, hø-, kampe-, katekismus-
kjæppe-, knoppel-, kokke-, kongens-, kræ-
*læder-, løbe-, Manø-, munke-, møller-
pige-, præstens-, rakker-, skriver-, stald-
stor-, *to-, tusend-, tysker-, tørve-, vog
ter-, øg-.
drengehyrde, no. dreyJwwdri (Vens.),
se hyrde I. 7 1 9. 14 b.
drengs pølse, no. laves af milt og
lunger (Elsted); jfr. Storaker 151 „kju-
ring steik", jfr. hjassepølse.
2. drev, no. se kron-.
dreven, tf. se fag-, værk-.
dribbel, no. se heste-, ko-, stude-.
dribe, uo. se dryppe.
drible, uo. drebdl (Vens.), dryppe
dråbevis; „så syg, te a hwærken ku
’odrewl’ heller drow’", Aakjær, hverken
savle eller trække vejret; se debble,
2. sible.
drift, no. go m drbwt (Lild s.), et
skår helt igennem, se 2. drag 3; se fæl-
les-, is-, ud-.
drik, no. en række magiske drikke;
— edderdrik, drik med edderkorn,
Wigstr. I. 14.21, 22.19, Sgr. III. 149.15 flg-,
Fær. Kv. I. 166, Isl. Fornkv. II. 21. 37.
79. 84, jfr. Birl. III. 407, edderkop i
drik; Kalevala XVII. 146, ormar, maskar,
odlor i drik; — elskovsdrik: Krist.
Anh. 53.123, Kr. I. 303.37; Muller-Saxo
186. 5 „succis in Venerem mixtis virgi-
nem enervare"; digtet om Tristan og
Isolt, Liebr. Dunlop 81 b, Hertz Tristan
470. 532 m. henv. ; — forvandlings
drik: blive dyr ved at drikke, Gr. KM
nr. 11, Macculloch 158; — glemsels
30 drik: Thiele II. 219, Kr. Æv. 313, Kr
Æv. 313, Kr.VIII. 18.40, DgF. 45, Afzel
Sagoh. II. 181, Bøsmer i Elvehjem ; Øverl
16, Arnås. II. 322, Tristan; 381, Maurer
Isl. S. 318, Færøiske Kv. I. 28.143, 158,
Rafn, N. Fort. S. I. 171, VolsungaS. k. 26
s. 192, k. 32; 371, Hedin og Hognes S.
k. 7, Fornald. S. I. 400, Sorla båttr k. 7,
jfr. minnisveig , uminnisveig , Fritzn. *
éminni drikkes af huldrepiges bæger,
4oHmb. Anthol. I. 327; dr- som bringer
mindet tilbage, Arnås. I. 570; jfr. Lethe
kilden, Preller Gr. Myth. * I. 645; —
sandhedsdrik: Arnås. II. 380, tvinger
til at tale sandhed; — sovedrik: se
sove III. 472.53 a, jfr. Gr. KM. nr. 93,
Rafn N. Fort. I. 373, Hedin og Hognes S.
k. 7; — styrkedrik: se styrke, jfr.
Kr. Sagn I. 289.961.968, Alm. II. 167.93,
Hofb. 79; — sundhedsdrik: se livets
»o vand, vand III. 1001.35b; salve III. 150.29b;
jfr. Muller-Saxo 40.17 „svavissimæ potionis
beneficio recreatum"; giver alf pige, Ar-
nas. I. 66, jfr. 68. 70; Gurtin Myths 182;
— udødelighedsdrik:Gr.Myth.2
1228;
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
