Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
drikke—driven 107
jfr. nektar og ambrosia, gudernes føde,
Preller Gr. Myth. 88a; — ungdoms-
drik: se ungdom; Joyce 360, drik af
alfens horn gor Fin ung; — Hamlet si-
ger, drikken smager af jærn, Muller-Saxo
146, jfr. Wh. Vlk. II. 119, Reg. 153.
drikke, uo. drék -9 drak drbkdn
(Elsted); „når de så sælhunden drak sild,
satte de garnene", KrAnh. 17.30, o: fan-
gede, åd; „vi drikker og sætter ve* wos,
lisom de Vinstrup mænd", når man vil
gore sig rigtig tilgode (Dalbyovre ved
Randers); — „så drak vi — evig kval
og forbitrelse som jord drikker vand",
Eftersl. 74.47, skæmtehist. om fuld præst;
— „dr- sig i selskab’ (Frederikshavn),
ved St. Hans tinger bådejer det fornødne
mandskab til vinterfisket, det kaldes at
dr-, F. & F. I. 110; jfr. Krist. Alm.2-
II.
50.138, dr- en ud af adelen ; — i skæmte-
vise om bejler: „hvad skal han så drikke?«
— „skirdn van a æ dam", Sgr. IV. 146.7;
— to må ikke drikke af samme kande
uden at den lukkes imellem, CavW. I. 376,
Sm. Medd. II. 51; drikker man af hvad
en anden har drukket, skal man først
hælde en dråbe ud, Wigstr. FS. 368.74;
— drikke en til, se Dania V. 102; —
man må ej drikke af gryde, så kan man
ikke dø, Folkeven XI. 392.197; får mani
drik i den gale hals, misundes man,
Gasl. 53; — brudefolk drikker af samme
glas, se Perseus II. 347, jfr. Bondel. II.
28; når folk er kommen til vogns for at
drage til kirke ved gilder, skænkes der
for dem (Lindkn.); jfr. eng. stirrup cup;
Rafn Oldn. F. III. 76, Didr. Berns S. k. 38;
— Attila byder kommende dronning et
bæger vin, Rafn III. 306, D. Berns S.
k. 295; byde kommende en drik af et
horn, Gr. Myth.2-
391; — Hagbard bydes
et bæger inden sin død, Muller -Saxo
344.5; — dr- omkap, Rafn Oldn. S. IV.
305, 01. Heil. S. k. 137, Nord. Fort. II.
214, Ørvaradds S. k. 37; — dr- tvimenning,
mand og kvinde sammen, Rafn Oldn. S. IV.
23, 01. Helliges S. k. 14; Munch Snorre
s. 25; jfr. Muller-Saxo 253.16 „Dani sic-
candis certatim calicibus assueti"; — dr-
bragabæger (bragarfull) ved arveøl; Odin, i
Njords, Freys minne, Munch Snorre s. 24.
66. jfr. Gr. Myth.8-
53. 1201; dr- faders,
Kristi,’ St. Mikaels minne, Rafn Oldn. S.
I.
145f Olaf Tryggv. S. k. 86, se Fritzn.2-
minni; — man må ej drikke i under-
verdenen, se spise III. 495.29 a; jfr. Gr.
Sagen I. 76. 348, Faye 34, Øverl. 7;
dr- af troldehorn, Kr. VIII. 15, se horn 2;
— i ævent. , drikke sø ud , se Registr
nr. 27, jfr. Eftersl. 27, Asbj. I. 57, II. 182,
Wigstr. Sagor I. 32. 37. 70, Mhoff 400,
Gr. KM. nr. 51. 113: — tjeneren, der
kan dr-, se Regist. nr. 9; jfr. Asbj. II. 87,
Bondes. Hist. 266, Gr. KM. nr. 71. 134;
— kur for drikkesyge, se Dania VI. 15,
jfr. ål; sign JSaml. IV. 154, Black 164,
TrW. 230 ; se om drik og d rikkeskik
Dania V. 17 flg. „fattige mands snaps";
jfr. isl. drekka, drykkr drik ; Aasen drikka,
drykk, sv. dricka, drick; htysk trinken,
se gylp-.
drikkepenge, no. drøkdpæri (Als).
drikkething, no. afholdt u/i 1724
ri Agerskov, se Fausb. Agersk. 36.
drikkevarer, no. drekvarar flt. (vest-
slesv.), = rgsm.
2. dril, no. drijl i (Vens.), jfr. eng.
drill.
drille, uo. drel -9 -t drelt (Elsted);
dg 9 nåk i æ drelklæjpr idaw (Hmr.),
ordspil m. drejl; dr- ved at sætte kost
i vindue, kaste ørenringe på jord, vise
bar mås, se Mélus. III. 117. 167. 210.
drillepind, no. 2) jfr. — puzzle,
Folkl.VI. 159 (Skotl.).
drilling, no. 9n samølkår drehq
kaldes skrubbing (s. d.) ,
jfr. *drejling,
*todreng, tese, toje.
drint, „de andre kom drint om
drant", Kr. VII. 51.
-driv, to. se u-.
drive, uo.
dryw dryw9 dréw drøw9n (Elsted);
dryw drytc9 drow drown (Als);
så læn a ku driw ndtt&d blew a tee
(Mols), o : spise ; no æ tæc9ri sndt far9,
a sic9r, hqj æ we å dryw tqq? (Vens.),
o: gå det tækkede stykke efter fra
oven nedad med tækkeskovl, rensende
det fra halm, negbånd osv. ;
ja, no æ
hån drew9n wæk, hå do dreiv9 horn iccek?
a hå dreuæd 9 ujt (N. Sams); jfr. Aasen
driva, isl. drffa; se ind-, land-, over-,
vælde-.
drivemad, no. „kom ej å fo jce
drywma (Vens.), mad ved drivtiddags
(s. d.).
-driven, tf. se *be-.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
