Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
112 duestol—dukke
duestol, no. blå kornblomst, cen-
taurea cyanus (*Als).
1. dug, no. du i du (S.Sams); duk
æn (Als); »n hwijd doq hehr »n tvoqs-
dow(!) (Lild); duk æn (Agersk.); de vår,
law vi vor op te duks (Agerskov), o: til
alters
„hwo sin dug glehmer å breh,
mo ha sin karkluj tereh",
rude, lægedom mod ringorme, Kr. Sagn
IV. 601.90.91; vaske sig påskemorgen i
d- giver skonhed, Kr. IX. 35.368; især
er St. Hansdugg virksom, se III. 161.22 a;
jfr. Wigstr. I. 200, samlet på kirkegård ;
ligeså d- Valborgsnat, Amins. V. 88, blan-
des i køers drikkevand; jfr. Hrimfaxe
ryster d- i dale, Vafthrudsnism. 14, Gr.
Myth.2-
607; alm. om d- se Strackerjan
JSaml. 3-
1. 91 (Mols); — io II. 65 ;
— æventyrtræk: den blinde vasker
d- skal tages af bord efter måltid, eller
dog hjorne lægges op, Vorherres engle
går ej fra bord for, Sgr. IV. 73.194 j(Fyn);
— kan ungkarl ved bryllup eller barsel
lokkes til at holde ved d-, skal han
næste gang have gilde, Fb.Bondel. 299, jfr.
Hartl. Prim. Paternity 113; — nyårsaften
må d- ej tages af bord, Kr. Alm. IV. 137.26
— æder kvæg af d-, løber intet dyr bort,
JSaml. IV. 162.143; -
„bordet var af det røde guld,
dugen var af *ageruld (s. d.),
DgF. II. 307.63; —
d- med forgyldte kanter og ædelsten,
RafnOldn. S. III. 157; - „d- dæk dig",
alm. æventyrmotiv : se Registr. nr. 61,
jfr. JK. 136, Æv. I. 181. 225, Sgr. VIII.
212, Efterslæt 126, Kr. V. 9. 195, Æv.
73. 149. 266. 361, III. 237. 325, Asbj.
sine ojne i d- St. Hansnat, bliver seende
Gr. Registr. nr. 70, se GldM. III. 118,
Æv. II. 119, Kr. V. 369, Æv. III. 8. 81,
Sgr. VIII. 23, IX. 127, jfr. Gr. KM. nr. 107
under galge ; — gåde : det bredeste, ufar-
ligste vand, Sgr. IX. 172.514; kongen af
Danmark og Spanien vasker sig i samme
vand, s. 192.604, jfr. ZfM. III. 16.23; i
mørk tale: „når vandet (duggen) står
20 over alverden", Sgr. IX. 224; — næv-
nes i ævent. „Mikkel", solens broder, s.
kigger ind i alle kroge, Sgr. XI. 174;
jfr. Aasen dogg, isl. dogg huk., sv. dagg;
se natild; *mel-.
dugget, to. doqd (Sall.), fuld.
duggorm, no. skal være processions-
larven (Thy), en larve af en art nat-
sværmere, der hører til spinderne, hvad
der stemmer med Wigstr. II. 123, sam-
I. 31.80. 193, II. 42. 160, Wigstr. Sagor 30 menstilles med tysk „Heerwurm", sciara
71, Arnås. II. 308. 492, Mhoff 286.390,
Strackerj. II. 312.624, Gr. KM. nr. 45. 36,
Gurtin Myths 66. 94. 136, Mac Innes
167. 483, Gloust. Fict. I. 107, Aarne,
Vergl. Mårchenforsch. (1907); d- med 2
eller 3 magiske gaver, Kr. Æv. III. XIII,
jfr. Kr. V. 18 ,
jfr. folkevisen Kr. I. 42.28,
DgF. I. 201, li. 240.13, nr. 70; — i en
æventyrgruppe er d- en hestehud (s. d.),
Thomæ el. militaris, en myggelarve; den
udvikles af hugorm, som sol skinner på,
er giftig, hårene er skøre og volder
smærtefulde sår, Wigstr. II. 126, besv.
mod den, s. 401; en besv. Folkeven XI.
459.327 synes at angå fåreormen (s. d.)
htsk tauwurm er vel St. Hansorm.
dukat, no. „Mariager d-", Krist.
Ordspr. 509, enesteskilling; skib ladet
se Registr. nr. 148, helmissehud, Kr. V. 4omed d-er i flasker, Thiele I. 266; d-
232, Gr. KM. nr. 125, jfr. Bartsch I. 174;
— opgave: skaffe den smukkeste dug
tilveje, se Registr. nr. 15, Sgr. IX. 182;
— d- overskæres, se rakker III. 8. 16,
skilsmisse, torklæde, uærlig; jfr. Aasen
duk , isl. diikr hak. ; sukkerdugslærred
*alter-, *bord-, *fad-, fikke-, *hærde-,
voks-, øl-.
2. dugg, no. dok no., de dbkd, dug-
skaber en til hver gang den vendes, Kr.
V. 234, se dragedukke*, vekseldaler; jfr.
æsel, som spyr d-er både fortil og bagtil,
Gr. KM. nr. 36 ; d-er falder af talendes
mund, nr. 13; jfr. mit. ducatus, af duca
(ital.) hertug; navnet skal stamme fra
en mønt, slået 1140 af kong Roger II.
på Sicilien med overskrift : sit tibi, Ghriste,
datus, quem tu regis, iste ducatus, "Weig.
ger (Tandslet Als); stærkt duggfald natsoWb. ; se guld-.
varsler klart vejr, Sgr. VII. 173.759; —
d-, slæbt op i torklæde, lægedom, Krist.
IX. 4 øv. ; d- mellem 12—1 fra ager og
eng, magisk, Wigstr. FS. 309.910; d- af
duk duk, no. Kr. Borner. 166.33,
en leg, m. henv. til Bornenes Bl. 1878
nr. 22.
dukke, no. d- på loftet af Egeskov
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
