Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
dværgehat—dyr 115
da kirke bygges, Arnås. II. 67 ;
jfr. færge-
mand, kirkeklokke II. 130.34 b; — dv- =
vildmand med oprykket træ i hånd, Bil-
lernes våben, Thiele I. 109; dv- begærer
hjælp af Erland Limbæk, 1. 123; —
sammensætninger; dværgebro, Krist.
Sagn I. 51.229, over Ry å; -datter, Kr.
I. 283. l, i vise; -drenge, Krist. Sagn I
52 øv., 138.518, „dwarredrenge"; -hul,
s. 111.426, navn til en dal; 302.5, „dwar-
rehul"; -hoj, 1.50.223, 1 1 1 .426, 155.575. 592
197.220 „dwarrehoj", 217.798, KrAnh. V. ;
-kjælling, se dværgfolk; -kone, Krist. I.
283.5, i vise; -konge, 285.19, i vise, Kr.
Sagn I. 163.597; -krukkerne, små sten-
ophobninger midt ude i den store sand-
ørken, omgivne af sandbanker, KrAnh.V.
-mand, I. 108 ned., „ dwarremand " ; -mø,
Færøiske Kv. 1. 184 flg. , „ dvorgamoy "
-mål, se *ekko; -net, Rååf I. 83, edder-
koppespind på jord, „dvårgsnåt"; -nogle,
dværgslagen ko helbredes ved dv-, o:
store, glds nogler, der hænges over sygt
dyrs bås, GLSØ. 101; -slag, Rååf 1.83,
gigt „dvårgslag", se dv- nogle, jfr. Strøm,
Søndmøre 1. 537 Bang,Hexeforml. nr. 1 1 1
-smie, Faye 22, bjærgkrystal, jfr. Aasen
dvergsmide; glt. jærntoj, som tillagdes
lægekraft, Folkev. VIII. 467.25; -sten =
dv-smie, Hansen, Arch. f. Skolev. (1800)
s. 365, = Aas. dvergstein; „dvergasteinn",
Arnås. II. 67, sten, hvori dv- bor, jfr.
Fritzn. ; sten ovenpå flad hoj, Kr. Sagn
I. 391.72; -unger, s. 37.165, „dwarre-
unger". — 5) det sidste neg af den
høstede havre, se havrepig 1 (Lild); jfr.
Aasen dverg, isl. dvergr ;
jfr. *bjærgmand
se skov-.
dværgehat, no. gor usynlig, KrS.
I. 40. 179, 66.276, 80.314, jfr. 109.421,
bjærgmandshat ; 135.513 flg., „dwarrehat";
„dverghatt", CavW. I. 271; en slig fås
ved årsgang, FbJ. II. 133; jfr. Aasen
dverghatt; se hat I. 563.18 b.
dværgfolk, no. se KrS. I. 275.931,
45.200.
1. dyb, to. dipf, få dyft (Tandslet,
Als); „hon ga sån ed dive sok" (Mols);
jfr. Aasen, svensk djup, isl. djiipr; se
knæben-.
2. dyb, no. se fjord-.
dybel, no. døfdl æn (Viby, Als),
sump i marken; lavning, der ej kan
plojes; i Tandslet sogn er en døftlgå*,
en bondegård ; landsby i Sundev. ; „ nu kla-
rer det nok i Dybbøl", tim., kan siges, når
man ser en ventet komme gående(Als); dep»l
(Erritsø, Fredericia), se DSt. 1905 s. 158.
dybfad, no. søbemadsfad (Søvind,
Brøchn. Saml.).
dybne, uo. dyh»n (Vens.).
dyd, no. dyc (SOVens.); „ dyden i
midten", sa’ fanden, han sad mellem to
prokuratorer, jfr. Ndl. Vlk. V. 28, XV.
63 .... „tusschen twee kapucijnen; se
sandt.
dydefuld, to. værdifuld; æ kpn æ
minar dyrfult, når det modnes for hur-
tigt (vestslesv.).
-dyder, no. flt. se tusen-.
dygge, uo. døk (Als), vande ved en
spreder på kanden.
dygtig, to. no ær a bleu>9n døqtig
(Mols), sund efter sygdom ;
jfr. stændig.
dynd, no. døn de (Als); dy itk.
(Hammer s., Vens.), best. dy»; gården
Dywå (Skjæve s., Vens.), skrives Dybvad,
burde vel være Dyndvad; se slibestens-.
dyndet, to. døj9 (Vens.), mat, uklart,
om toj; dyø (Hammer s.).
dyndpns, no. „det flød med dej-
pusser", Kr. Anh. 8.14, o: møddingpøle.
1. dyne, no. mi dyjn, tnuar! (Vens.),
[lad mig få] mere dyne, moder; se
honsefjer, seng; jfr. hvoddem-, vugge-.
2. dyne, no. dyn æn -9 (Als); „de
wa, dynen tå mæ, fanen sjæl", Kr. Sagn
VI. 153.39, ed (Årh. egn).
dynke, uo. dønk -9 -9t (Elsted), jfr.
htsk tunken.
dypninger, no. flt. depnwr (Sams), en
slags små tærner, som hugger ned i
vandet, Sgr. V. 45.424, se dypper.
dyppe, uo. dep -9 -9t (Elsted).
1. dyr, to. å dir had 9d wå få ham
(Mols); så dyr som pep»r (vestslesv.),
jfr. Lincolnsh. Folkl. 408, „as dear as
safron"; se peberdyr.
2. dyr, no. dy9 et (Als); kalde-
navne, Sgr. II. 123.569, se de enkelte
dyrenavne ; *nasse, *sek, *svik, *tip, wæ-
gos, jfr. CavW. I. 385, Meyer Vlk. 135,
Rosegg. Volksl. 281. 290, Arner. Folkl.
I. 81, Tr. pop. I. 213; — „dyrerøster",
se Dåhnh. Naturs. III, regist. „Tierstim-
men"; — spøgelsedyr se DI. 521.3a;
— kirkeplads vist af d-, se II. 125.24a;
kirke bygget med dyr i grundvold, se
8*
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
