Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
116 dyremål—dæl
III. 125.16b; — i ævent. og sagn al-
mindeligt træk, at dyr hjælper el. lokker;
at d- er forvandlede msker ; retssager mod
dyr, se fdyr; ligeså er der hellige dyr,
jfr. Gr. Myth.2-
620 flg. ; alle d- er nyttige,
flue vækker sovende, edderkop spinder
net over hans skjul, Wh. Vlk. X. 48 ;
—
kvinder skyldes for samleje med dyr,
Arnås. II. 376 ned., jfr. Sgr. II. 198.779,
føløg føder pige, —781 pige hundehvalpe,
se Wh. Vlk. XII. 21, Liebr. Vlk. 17; -
d- sammenkaldes af deres konge eller
dronning for at skaffe oplysninger, se
konge II. 265.23 a, Gr. Æv. II. 30, JK. Æv.
I. 184, jfr. Registr. nr. 1, Bondes. Hist. 251,
Henriks. 31 ; — Katanæs dyret på Island, se
Natur. ogMsket 1894 s. 173, Dania II. 122.
344, Thorkels. bjo&s. 434, jfr. Kennedy Fict.
247; — d- under træ St. Hansnat giver
råd, se *blind 45.32 b, Registr. nr. 70; —
d- skal dele ådsel, se *dele 96.2 b, Regist.
nr. 17; — d-s tunge og ojne fremvises
for menneskes, se tunge III. 894.12 a, Gr.
Sagen II. 94. 160. 249; — opgave: at
skyde det lille, grå d- på bjærget, Krist.
Æv. 82; — blind udkastes for vilde d-
på hede, Kr. Æv. 142, se Registr. nr. 68;
— d- mosgroet, indelukket i tårn, Runa
I. 7 ; — vilde d- vagt i ævent., se f. eks.
Registr. nr. 10, jfr. Asbj. I. 187; — dy-
renes rejse, se væder III. 1106.18 b, m.
hens. til slutn. se Brauns, Jap. March. 32
om d- i ævent. se Macculloch reg. under
animal; — vise om dyr og deres konge,
Ndl. Vlk. IX. 178; — legeremse: „der
går et underligt (s. d.) d- i Vorherres
have; „forskellige dyr", en leg, se Kr.
Borner. 501; jfr. Aasen dyr, isl. dyr,
sv. djur; se kalve-.
[dyremål, no.] „dyrene kunde den
gang tale«, se III. 766.16 a, JK. 180.14,
Aasen Ldm. 65.31, Kr. Jans. Eventyr 45,
Storaker Hest 2, Runa VIII. 31.15, Mac-
cull. 41, Graf Miti 1. 70; man kan lære
at forstå d-, se kok II. 249.30 a, jfr.
Brandt, Lucidarius 49, Haukenæs III. 1 96,
Arnås. I. 582, Gr. Myth. 2-
1166, Sagen
I. 175; P. Vlk. I. 54, Wh. Vlk. XIX. 390,
om man ejer bregnefrø; ved slanges
hjælp, XIV. 340, jfr. Kohl. KIS. II. 336.
342, Macculloch 40, Folkl. VI. 409.317
(Indien), VII. 233 (Jøder).
dyrskud. , no. dyrskuj et (Søvind,
Tolstrup), dyrskue.
dys, „fore dys jænn" svarer nær-
mest til gi. dansk: foræ thys enæ, oldn.
fyrir bvi einu; men det synes, som man
har haft en sideform : foræ thæs enæ,
oldn. fyris bess eina sakir, hvorfra s er
trængt ind til thy; formen: får asen er
ganske regelm. udviklet af den sidst nævnte
gid. form; thi tabet af forlyden i thæs
foran det betonede ord svarer til keo. æ,
to gid. thæn, thæt; den fynske form synes
at forudsætte: foræ hins enæ; A. Olrik;
jfr. M. Krist. Fremmedord s. 73, Ark. i,
nord. filol. XXV. 113 flg.
dysvat, uo. Skattegr. X. 64.95, sten-
pikker; saxicola ænanthe, måske også
digesvale, jfr. Sgr. VII. 95.95 (Vens.), VIII.
47.95 (Romø).
dyt(?) bio. „do ka go dyt væk ower
di marker dåer", Kr. Alm.2-
VI. 321.947;
20 did (?), tværs (?).
dyvelsdræk, no. bindes på får mod
ræv, Kr. Alm. I. 83. 312 ;
jfr. Bartsch II.
142.628n, 189.909; værger mod trolddom,
Mhoff 212 (Før), Mélus. VII. 244.
dyvle , uo. dywdl -9 -t -t (Elsted)
dywdl, de æ sån å gb swær tura (Elst.);
„hans fåh dywelt jo mæ ham barre sille
å tihle, te han olie ku vinnt et beje
teboj", Gillsj. 35, tumlede med ham.
»o dyvisjæger, no. se Odinsjæger II.
731.16 a.
dæge(?), no. a ska nåk fo dæq i 9t,
Kr. Alm.2-
VI. 328.04 (Ribeegn), kultur (?),
om jorden.
dæggehorn, no. deqhwbn é best. -t
(Vens.).
dæggelam, no. ligger, i novellen,
ved den „tro hustrus" seng, Sgr. VII. 170.
dægger, no. i dæq? mæ (Elsted), i
40 spænd med, de fine f. eks. ; når hun var
klædt i flojl og silke, bildte hun sig ind
„hun ku go i dægge mæ noue grevinn",
jfr. Gillsj. 47 „ilywel sku Annes go i
dægge mæ plys å gjæll få den framme
kjænn"; gå i spænd [for at nå sit mål]
klædt i plyds og gælde som det vægtigste
korn; se *hægger.
dægs, to. 9n æ så dæqs (vestj.), om
barn, der hænger efter moder.
1. dække, no. se kilde-.
2. dække, uo. dæk -9 -9t (Elst.).
-dækken, no. 96 splentenéj dæq9n
(Mols); se klude.
dæl, no. se 2. gjæl.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
