Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
dælken—dø 117
dælken, no. dilkøn (Søvind, glds), I
døende; — der skydes over huset, KrS.
smilehul, se grinnepøl, skrip. VII. 402.38; — alle bånd løses på d-,
dæmme, uo. dæm op fo 9 vdti tændt lys gives ham i hånd, Rååf Sml.,
(Havnbjærg, Als); også dom el. dæmp jfr. Gh. Notes 117, alle låse åbnes;
op (Als)
dæmning, no. dæmmn æn (Als). —
1) djævel bygger d-, Krist. IV. 237. 34,
VIII. 309. 24. — 2) dæmnii best., gade-
kær, Krist. Alm. 2-
VI. 339.93 (Sams); se
gade-, sten-.
dæmpe, uo. se *dæmme.
-dæmstig, to. se *for-.
-dænge, no. se palle-.
dø, uo. dø dø9 dø dø (Elsted); di æ
dø»n; di æ døm uu> (Vens.); æ døj.,
men: hun æ døjdn frb bon (sts); haå
døi (Tandslet, Als); a kébm mæ å de
amt dær; a had wes deå; a tænt, han
u>a de (Mols); Fribårt de fest, KrAnh.
d- lægges på gulv, døde derimod ikke;
der råbes ud: „nu går folk til kirke!*
— d- svarede: Jeg med!", Aldén Getap.
115; jfr. Glukst. SØ. 98, på tag råbes gen-
nem lyre: „ut, ut!", jfr. GI. Hitterdal 64;
io — d- lægges på jorden, Wh. Vlk. XI. 221,
Wuttke nr. 723; dødskampen forkortes,
i
om d- sætter fødder på jord, Braz 2-
I.
84 ; — sjæl flyver bort som fugl, Wigstr.
i
FS. 423 flg. ; hentes af fugle (I. 380.50b),
Wh.Vlk. XV. 2; — billedlige udtryk:
di hår læjin »n gres tord otosr æ huyw
o’ ham (vestj.); Wbrhér hb nak bonhøt
ham (Vens.); ræjs au>, stowt, stowt å
(vestj.); han æ ræjst te Gronlah (sts);
IV, døde først; „di dee så nær som *o jfr. Kr. Æv. III. 6 1 , den gronne Ridder =
jend, så dejer han wal åsse", s. 117.09;
msker dør med *ebbe (s. d.) ; — almues-
folk går døden imøde med stor ro, se
Bondel. I. 353, II. 102, Friis VN. 140,
jfr. Sundbl. 2-
257, Hansjakob., Valentin
Nagler 14, Wh.Vlk. I. 22; — man kan
høre, at det er en lykke, når bom
dør: „di æ gåt fåwå’r" (D.), jfr. Wh.
Vlk. IV. 60; se fortællingen Bondel. 21,
kirkegården; Folkl. VI. 329 „Thomas of
the grass" (Finland); „gå til Ryes bri-
gade", jfr. Wh.Vlk. XIV. 313, „zur grossen
Armé abgehen"; Sepp II. 561, „ins alte
Heer gehen"; se *afsted, *Amerika, gar-
din, 2. lykke; løse op II. 517. 10a, mad-
skab, pose II. 863.41b, 2. sand III. 155.30 a,
4. skab, ske III. 239.15b, træsko IH. 878.9b
jfr. Dania VI. 202 flg., Nyrop, Ordenes Liv
at barns fødsel bringer sorg, død glæde, so 202; Ihre, de superst. hod. 76; „zum
jfr. Herodot V. 4 (Trakier), sign I. 31,
VII. 46; di gamdl ska dø, di oq ka dø
(D., alm.), jfr. Wh. Vlk.’ VIII. 258; -
døende: kan ej dø, for synd er bekendt,
Kr. Vin. 159; jfr. Tr. pop. X. 537, ej
uden tilgivelse; ej i sengklæder som til-
hører en forurettet, Kr. Alm. V. 117.39;
alten Haufen fahren", ad plures abire,
Wh.Vlk. XP7. 315; „den grasigen Weg
gehen", Birl. III. 324, jfr. IV. 309 flg.;
„uber den Rhein fahren „, Sepp II. 638;
„nach Phillipsgriin", Jahn S. 271; se
fremdeles Wh. Vlk. XI. 150, IV. 184,
GrMyth. *•
608, Meyer Vlk. 223, P. Vlk.
ej på honsefjer (s. d.), sålidt som på fjer af VIII. 166 flg., Urquell 2-
I. 202, Ndl. Vlk.
due og trækfugl (s. d.), jfr. Arnås. II. 550, ,
IV. 13, V. 182, VI. 102, XIV. 26, Ons
ej på rypefjer og når sokker ligger under ho- <o Vlksl. VIII. 226.106 ;
jfr. endnu „royaume
ved ; — vindue åbnes for døende (alm.), se
vindue 1064.24a, jfr. Wigstr. FS. 423 flg.,
også tag brydes, gløder under seng, sjæl
flyver bort som fugl; Wh.Vlk. XI. 435
(Lapper); — møntørv (s. d.) vendes, Kr.
Sagn Vn. 398.19.26.33; — ild, gløder
des taupes", graven, Rolland, Faune pop.
I. 11 ;
„han vendte sig mod væggen, gav
et grynt og var færdig", Eftersl. 75. 55;
„han fik hovedet revet af* — „i, men
døde han?", 75.51 ;
„han døde af sig
selv ligesom Zakarias-Jens*, 227.234; a
under seng, Krist. Sagn V. 292.25, VII. ttvil nåk g, te mi dlmor vil dø, få hun
398.20.31.35.36, jfr. Dania IH. 14, lys gavt (vestj.); — dø, når man kommer
under seng; GavW. I. 378, ild, økse til et vist sted, til Rom, Jerusalem og
under seng, hvori tyv, morder, Ralst. sofl. st., se Bjerge Aarb. VII. 18 flg., jfr.
Songs 314; — knap sprættes af toj, Kr. Kohl. KS. II. 428; — den, som først
Sagn VII. 399.27 ; — brød vendes 3 gg. dør, lover efterlevende bud, se himmerig
over skorstenspibe, KrS. VII. 400. 30, jfr. I. 611.29 a, tid HI. 790.2 a; Braz Ml. 61,
Haukenæs V. 233, fladbrød brydes over |
GamW. 174; — borneleg: „din fader
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
