Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
124 Ebbe—eddermand
stiger og synker med flod og ebbe, Tr.
pop. XIII. 281.XXXIX, ligeså Madum sø,
Kr. Sagn III. 339.04; kilde i Cornwall,
Hunt 298; jfr. htsk ebbe, sv. eng. ebb;
se *fjære.
Ebbe, no. Ebø, et ikke ualm. navn
i Sydjylland, deraf Ebbesen ; evi (Søvind);
luge, bag hvilken Niels Ebbesen dræbte
Grev Geert, kan aldrig holdes lukket,
Kr. Sagn V. 545.01.
ed, no. iø æn (Als), edelige udtryk, se
*asen,*død 1 19.54,bande* *binding,s værge
banø døn, banøn g ; djævel : dowløn a
mø, brodi’jør, bræk, fløjt, gålø, knåq,
skamfut, sig, tamø , vælt mø; dynøn,
dærmø, døkøn, død o hælvødø, o krenøl,
-kret, -kron, -kræjn, kål, -pin, -såltø,
-salts pin; swenskd død o krenølpin; es;
fanøn brolø mø, bras, flo, flonk, hak,
klø, knas, lyn, pisk, rij mø ! fanøn i wål ! 2"
rbwl, ræh, stæjl, salt, vælt mø! „finken,
swejse mig, finken fo!" (Sall.);
foj i ræliqø nawn,
— i lijø nawn, fo slæmøn;
— får dowløn, fahøn, hælvødø;
— får lijø, dæ’h ledø;
— får påkør, alø påkør, Satøn, slæmøn,
Sowrøn; —
„så goen!", JK. Æv. I. 58. 61; „a skal,
gumi, aldrig snakke om det", Kr. Alm. 30
I. 103.93; „det véd a, handen bræk mig,
ikke", Krist. Sagn VII. 227.861; så, te
Hækønfæl, hælvødø ! — hjalølø, hætø; hywløn
flæsk mø; hærøn ta mø, fo øn; katøn fo
øn, knåq mø, ryw mø, skid mæ, sig mø,
stjærnø mø; de wå katøns! Kårøn spark
i øt; knokrøn, ligestens , ma , marigi,
medi, mestø, min sgliqhød, -sæl, missigi,
mondi, Mårtøn fg; „det er, pigen ta mig,
en dreng", Kr. Sagn I. 62.268; påkørøn^
fg; ragirist, rakøn, dæå renø smorø mø,
ronøkø; sakrapine, sammene; saådø mø,
sandøn fo, sefal, somøn el. somnøn el.
syrøn fg; Satøn ryw, donø, lynø me, i
samme forbindelser som djævel ; sejen
skam fg, *’stø; *Surøn, Sowrøn fg øn;
Sowrøn bråq, gål, jænsø, knåq, sig, stjærnø,
spélkuk, ta mø! — se *sjakker; *sæle
Gud; særkål, såli; tegen, 2. ten, *trold,
æreklap, ærrelig ; — dette er blot prøver, so
fortegnelsen er langtfra fuldstændig, de
optegnede eder er væsentlig vestjyske,
jfr. endnu Kr. Alm.2-
263.766, Festskr. 31.
edder, no. „læse for e-", Kr. Sagn
VII. 432.57. 58, der er 9 slags; se *hjort,
skarn.
edderfugl, no. nævnes „ederbleg"
el. „æderblå", Bing Læsø 155, se *ager-
hone.
edderkop, no. bringer lægedom:
JSaml. IV. 151. 100, levende i nøddeskal
om hals på syg, mod feber; JK. 373.63,
mod kihoste; Kr. Sagn IV. 596.47, i
fingerbøl mod feber ;
jfr. Aldén 124, Amins.
IV. 86, Strackerj. I. 72.87, Wh. Vlk. VIII.
178,BShr.l94,Tr. pop. XVI. 551 (år 1600
Frkr.); Kr. Sagn IV. 597.57, tre levende
e-er med kamfer på puls; JK. 182.30,
sluge e- mod feber, jfr. Suffolk Folkl. 1 5
— varselsdyr: bringer lykke: Sgr. VIII.
182.764. 66-68; jfr. Nyland IV. 100, CavW.
I. 236, Liebr. Gerv. 224. 58, BShr. 239
se lykkebringer; stor e- varsler død, lille
lykke, Krist. Anholt 87.04; ihjelslås den,
dræbes lykken, JK. 182.26, jfr. Wigstr.FS.
26.01, Gasl. 43; må ej ødes, når den
spinder ned på en, Arnås. II. 547, Liebr.
Vlk. 367; spinder den over skrivers pen,
varsles kort liv, Tvedten 28; varsler død ,
KrAnh. 87.204; — „æ nes" (se nisse 2)
varsler nye klæder, JK. 182.27, Kr. VI.
283.06, jfr. Wigstr. FS. 26.02; — kryber
den på en, „har kællingen travlt med at
sladre om dig", JK. 182.28; — kryber e-
på hånd, rim, se Kr. IX. 5.35, det hører
til den langbenede phalangium, se hejle,
langlår; — hyrden sætter den på hånd,
den side, den løber til, findes bortløbet
dyr, JK. 182.29; — kaldes „en frier",
når den kryber på en, Sgr. IV. 123.04,
VIII. 183.765, Kr. Alm.2- III. 98.38.39; -
varsler fremmede, Kr. Alm.2-
III. 142.87. 88
— helligt dyr, må ej dræbes, se Wh.Vlk.
XIII. 99 (Pomm.), TrW. 86, Tr. pop. XVI.
547 (Frk.); den spandt over krybben,
hvori Jesusbarn lå, FbJ. I. 260; — de
store e-er med 8-tal på ryg er giftige,
Sgr. VIII. 1 1 0.478 ; dræbes den, dør dens
ben først ved solnedgang, Kr. Alm.2-
I.
139.84; — djævel som e-, biskop hugger
dens fod af, Gering II. 82 ;
„tow jerøkåpør
sgr o spofi
u
, Gr. GldM. III. 196, i logne-
remse; — alm. om dyret, se Urdsbr. II. 16,
P.Vlk. VII. 1 1 8, Ndl. Vlk. IX. 234, Boll.Faune
III. 235; se 1. konkel, spindekone; vand-.
eddermand, no. i besv. Krist. Sagn
VII. 432.58: „o e-, est du herinde, da
skalst du ud med minde".
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
