Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
edderspurv—eg 125
edderspurv, no. har lang, spids
tunge, som er blå af forgift, den stikker
små spurve ihjel, KrAnh. 113.74, hvilken
fugl?
edderstilt, tf. jær»sti\ (Stenderup v.
Kolding), ude af sig selv, rasende.
eddervold, no. får køer på uop-
dyrket jord med vildt græs, Kr. Alm. I.
62.213; besv. derimod, se Kr. Sagn Vil.
472.40 flg. ; sygdommen er miltbrand, se
rasselbrand.
effen, bio. han kam æfdht, lige nu;
æf»nts, for lidt siden (Als).
efter, fho. æd» (Als); æ kam æda
dæj, o: for at hente; æchrø dæj, se-
nere end; se her-, hjem-, ibag-.
efterbojle, no. til forskel fra fram-,
første-, storebojle, det sidste gilde, se
Jyll. 375 flg.
efterbyrd, no. ætdbørcfon best. (Vens.);
låneord, = rgsm., jfr. skarn 2; den gra-
ves ned f. eks. ved syldstenene i laden
efter solnedgang; på e- efter første fødsel
kan ses, hvormange fødsler følger efter
(Mors) ; nedgraves alm. inde i huset, sten
tages op af gulv, hul graves, hvori den
nedlægges; den må ej nedgraves ude,
hvor dyr kan komme til; når karret,
hvori e- har været, afskylles, hældes van-
det over en hvid, ren tallerken, at bar-
net ej skal blive luset el. urenligt (Vens.)
gåsefjer stikkes gennem e-, hvori barsel-
kone blæser 3 gange, så ophører veer,
JSaml. IV. 159.131; e- gennembores med
kniv og opbrændes, Folkev. VIII. 464. 6
fik mus fat deri, kunde barn ej ligge
tør i seng, XI. 392.98; jfr. Liebr. Vlk.
331. 158; se hamr, fylgja, Maurer Isl. S.
82; fylgja nedgraves under dortærskel;
brændes den, bliver mennesker fylgjeløse
nedgravedes den under sten udenfor bo-
lig, satte konen sin fod på stenen, gik
derefter 3 gange omkring gården; dyr,
som kom krybende, flyvende, gående
over den, blev barnets fylgje, Arnås. I.
355; jfr. Kiick 8, nedgraves; Urquell V.
252 flg. varsler borns antal (Pm.); se
endnu F. Magnussen Eddalære IV. 140.
efterdrank, no. tyndt øl, øl som
løber bagefter; i en vrovleremse: tåw
tøm atirdrank, 9n slant i æ bali, å dn
slant i æ kan, Kr. Alm. IV. 122. 15, se
efterlak.
efterfødsel, no. aUrføsil æ (Mors),
efterbyrd (s. d.).
efterlak, no. i en bryggeremse:
„han fik 7 tønder godt øl og 7 tønder
småt øl og 7 tønder aterlak", Efterslæt
216. 188, o: øl, som lakker bagefter, se
*efterdrank, *efterpine.
efterlysning, no. = rgsm. ; i vrovle-
remser, Kr. Borner. 415.
eftermiddag, no. se igår-.
eftermiddagsgjav, no. atdrmæpsgaw
mell. mæjd o awton (vestj.), se formid-
dagsgjav.
eftermiddags mellemonden, no.
cechmerøs mælomn (Egen, Als), eftermid-
dags mellemmad.
efterpart, no. „på en stud var efter-
partene visnede, så det var stor ynk at
se", JSainl.3-
VI. 356, bagdelen.
efterpine, no. øl, som pines ud
bagefter; i en bryggeremse: træj tømr
æt»rpin, Sgr. I. 200 øv., se efterlak.
efterår, no. æd»rå et (Als), jfr.
harvest.
eg, no. ji»q æn (S. Sams); i$k æn;
ikdmus, Egemose, stedsnavn; ikdskåw,
egeskov (Egen, Als); ik»tre9 et (Als);
„Gale Anderses eg", Kr. Alm. V. 47.131
(Åbenrå), jfr. træ III. 865.43a; »når
30 egene bares", Sgr. IX. 224.739, i mørk
tale, o: når mad tages af egeborde, se
tid III. 789.48 a; rim om æsk og eg, se
æsk; nævne eg, bøg, beveræsk, se 5. pil;
djævelens ret til at herske, når ingen
løv (s. d.) er på træer, jfr. III. 868.9a;
— eg siger: „jag vexer till himmelen",
GavW. 1. 308, jfr. II. XVIII. XX, Gr.
Tjust 13; under eg, der beholder løv,
bor „hvidorm", Amins. VIII. 116, jfr.
40 hugormekonge ; — derom danser alfer;
lyn slår ned i eg, m. m., Runa V. 78,
jfr. træ III. 865.24 b; — helligt træ, Gr.
Myth. « 617 m. henv. , Kalev. 2.49 flg.
„gudatrådet"; — syge føres gennem klø-
vet eg, Kr. Sagn IV. 576.90 flg., se skjævr
III. 281.9b, jfr. GavW. I. 400, P. Vlk.
V. 73, Temme Altmark 116; — egekvist,
sat i bås, lægedom, Wigstr. FS. 430. 37
eg må ej røres til trolddom, s. 301.875;
so— besv. mod gigt til eg, GavW. I. 156;
— i eg ophænges dræbte ulve, CavW.
I. 156; — person stammer fra eg, se
Gr. Myth.2-
538 ; den, som skaffer smuk-
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
