Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
ellefrue—emmekage 127
eliefrue, no. Sgr. II. 187.65, XII. 212,
Gr. GldM. 1. 14.14, jfr.Wigstr. 1. 74 „baeka-
fru" i visen.
ellehoj, no. på grænsen af Stevns h.
i Hellested sogn , Sgr. III. 215; visen
„jeg lagde mit hoved til e-", DgF. 46,
jfr. Mhofl 341.457; ellepigernes dans, se
Hofb. 140; gilde i e-, JK. 113; jfr. „ålf-
hogar, GavW. I. VIII, må ej udgraves.
ellekjælling, no. se Kr. IX. 250.90,
di hid ælkæhrid å rø dræqi (Stjær,
Skanderborg).
ellekone, no. iført brun skørt og
troje, Kr. Sagn II. 34.130, jfr. „øllekone",
Berggr. Folkev.3-
nr. 194.
eliekonge, no. tillader ingen anden
konge adgang til sit land, Sgr. III. 215,
Kr. Sagn II. 8.33, Englænderne kom 1807
ej ind i Stevns h.; jfr. Thiele II. 189-91
„e-ns ridehest", en sten, DFM. I. 103
(Stævns, Sæll.).
ellekvinde, no. jages af Odinsjæger,
Kr. Sagn II. 120 nr. 5, se II. 732.48 a.
ellelys, no. ælys (Als), belemnit.
Ellen, no. se torsk III. 830.12 a.
ellepige, no. som vasker, Sgr. 1. 2 1 .53
er vred, MSkr. 4.2, danser, KrAnh. 72.159.
eller, bindeo. »n syw »r åt gr, 9n
søten 9r aton støksr (D.); ligeså: 9n fæm
9 sæjs 8tøk9r, 9n fir 9 fæm.
ellers, bindeo. æs9n, æjs9n (Tandsl.,
Als); lok dar9n, hlh ka 9n gåt sto d
klam9r (Elsted).
elleskudt, tf. se Kr. Sagn II. 18.7;
jfr. „got in the fairies", Amer. Folkl. VI.
267 (Irl.).
elleve, talo. øh (Tunø), elå (Als);
fiskerne i Risgård Bredn. nævner tallet:
„Thisted kameler" eller „Jesper og hans
hund og Maren Byhone " , se Kr. Alm. V. 39.
ellevild, to. jfr. Thiele II. 215, Gr.
Myth* 411. 430.
elm, no. „elmtæn elmter" flt. (Mols),
æmt æn -9n, flt. æmti (Elst.), jfr. niffer,
ypern; jfr. GavW. I. 143 flg., helligt træ.
els, no. se *ellefolk.
elske, remse: e- „af hjærte" osv.,
se brudeseng* I. 124.47a, gåselege; —
udtryk for elskov, se holde af, 2. lide,
1. kjær, jfr. Meyer Vlk. 152; — elske:
hvor hojt? se Folkl. Journ. IV. 315,
Folkl. I. 295, jfr. kong Lear, Simrock,
Quell. d. Shakesp. II. 217; — elskovs-
midlernes antal er stort, se Kr. Sagn
VII. 248 flg., *blod 46.37 b, frøben (s. d.),
hugorme-, snoge-, svaletunge, æble 1 1 35.40
m. m.; JSaml. IV. 118. 22 flg. ved som i
funden hestesko; 143.76 flg., 156.119 flg.;
Krist. Sagn VI. 92, to dråber kvægsølv,
kogt i øl; Friis, VN. 85 b flg.; piges hår
fastsyet i mands bukser, Kaarsb. Satan 22
piger hængte lordag aften blomster, bånd
på helgenbilleder, Tr. Lund IX.^ 43 ;
jfr.
io „kvennagaldur", Arnås. I. 449; Wigstr.
I. 187, få pige komme til sig ved hem-
melige kunster ; II. 283, sukkerstykke fra
armhule, jfr. Amins. I. 104; II. 320 snoge-
tunge i mund, svinebørste fra parrende
orne, æble ; II. 407, 408, solsorte-sten i
mund, besv. ; Wigstr. FS. 304.87 flg., en
lang række; Renvall 30, indgive brød-
stykke med persons sved; Hazel. VII. 13,
snogetunge, æble i armhule; Fataburen
20 1. 242, orchis, femfingerurt , hjærte af
hare, flaggermus, pindsvin; Modin Sign.
15, Amins. VIII. 119 flg., Nyland IV. 136;
se fremdeles Meyer Abergl. 263, Schindl.
130. 166, Soldan I. 70. 105. 231, Meyer
Vlk. 166, P. Vlk. VI. 14. 37; — pige giver
mand elskovsdrik, KrAnh. 53.123; Velent
smed vækker elskov ved mad, Rafn NF.
Ol. 55, Didr. B’s S. kap. 26 ;
— elskov
„dølges", modvirkes ved at kaste hår
30 af kæmpende hund og kat mell. elskende,
JSaml. IV. 119.23; — kong Valdemar
! (s. d.) under elskovstvang, se Thiele I. 48,
:
jfr. ring II. 60.3 b flg., sved III. 667.52 b flg.,
Rochholz Naturmythen 200, P. Vlk. VID.
I
178.106, Ons Volksl. V. 116, Perseus
I
II. 118. 122.
elst, to. se *esselt.
1. em, no. jern i best. i (Torslev,
Stenum) ;
jætn i best. i (Børgl., Vens.)
wjæm i (Sams; Lisbj.Terp).
embedsfolk, no. = håndværkere
(Brøchn. Saml., Søvind).
embugt, no. „embowter" flt. (*Als),
!
emstreger.
eme, uo. jém -9r (Torsl., Stenum);
jæm -9r (Børgl. , Vens.) ; de jæm9, -t
j
(Lisbj.Terp., Sams).
emle, uo. emd (Vens.), tumle med
mellem hænderne, manipulere,
so emmebasse , no. „vi sad ved den
åbne skorsten og lavede e-r at se ved,
det var bål af lyseklyne, Krist. Alm. III.
98.347 (Tirstrup, Varde).
emmekage, no. i lerkakelovnen bagtes
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
