Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
126 ege—eliefolk
keste eg, får kongedatter, Krist. V. 83;
jfr. kat II. 108.46 a, Registr. 15. 20 e
— eg skal hugges, opgave for helt, Asbj.
I. 250 nr. 49 ;
penge gemmes i egestamme,
Kr. V. 347, se lykke II. 476.29 a; - alm.
om eg, Strackerj. II. 73.350.
ege, no. æ ekd (Egen, Als), se ud-
egern, no. kunde hoppe genn. skov
fra Snejbjærg til Ikast, Kr. III. 110.155;
— lokker jæger med sig i skov, Rafn,
Oldn. S. IV. 183, 01. Heil. S. k. 89; -
ulykkeligt møde, Sundbl. 146; varsler
ildebrand, Nyland IV. 100; et „skarns
djur", sendes af skovfrue på hav, sejler
med hale til sejl, Save, Hafv. S. 15;
Lap tror, den er en trold, Nordl. Småpl. 9;
— er forvandlet kongeson, GavW. II.
XXXVIII, jfr. Bergh III. 2 j
- pige, som
ønskede, alle mænd skulde løbe efter
hende, Folkl. Journ. V. 164 (Fini.); —
omføres i sommeroptog, Beiheft s. 95 til
ARw. VIII; — jages langfredag, „hun-
ting Judas", Folkl. XIX. 41, jfr. XIV. 187;
— navne se P. Vlk. VI. 40.12.
egger, to. „være e-", o: omhyggelig
for en ting, KrAnholt 127.
1. egle, uo. å ekd sæj ih å jæn
(Viby, Als), ekdl (Lysabild).
2. egle, no. 1) ekd æn = flt. (Viby,
Als).
egn, no. se føde-, gryde-.
egt, no. éc i best. -i (Vens.).
ej, bio. se ind.
ejder, no. se 1. ejer.
1. eje, no. se selv-.
2. eje, uo. Ij -9 ejt éjt (Elsted).
ejegammel, to. æjgamd (Notmark,
Als).
ejen, bio. se inden.
ejendom, no. se *fandens-.
1. ejer, no. flt. i tim. : haj ræjdr
bådø ejdr å byjsr nir (Vens.), siges om
en, der løber meget omkring; Jensen
gætter på éjn flt. ejmr, egn, med ude-
ladeladelse af —n— for at få et rimord,
se ejder.
2. ejer, no. se selv-.
ejn, no. se *agn, jfr. egna uo., isl.
sætte agn på.
ejre, uo. tage godt fat, Kr. Alm.*- VI.
327.91, hvorfra?
ejrøtj, uo. se indrøgte.
ejseer, no. se indsidder.
ejser, no. kaldenavn til kat, Krist.
Anholt 128.
ejserlig(?), to. rigtig godt, Krist.
Anholt 127.
ejt, steo. se ingen.
ekse, uo. hqsd -ør -t -t (Vens.);
herhen hører sagtens: hwa gor do hær o
jæqsør får ?(Hmr.), skælder ud, giver mund.
el, no. æl æn (Egen) ; æl æn (S. Sams),
oden bløder og græder, om den hugges,
GavW. I. 309, jfr. II. XX, Wigstr. FS.
20.75.76, Gr. Tjust 13, Nyland IV. 140,
jfr. Urquell VI. 73.3 (Holsten); hvorfor
dens skud røde, PVlk. I. 147, se 5. pil.
el-bog, no. betydning? deraf læses
over besatte, Kr. Sagn VII. 219.66.
elefant, no. hjælpende dyr, Eftersl.
122; er det storste og stærkeste dyr,
Lucid. 49 (Knuds. udg. s. 145); kaldes
20 „alpandyr" af Tyske, af Væringer „fil"
el. „elefant", Rafn NF. III. 177, Didr.
i B’s S. k. 161 ; er først sét i Tyskl. 802,
!
se Wh. Vlk. ffl. 283; „lave en e-% be-
hændighedsleg, Kr. Kr. Borner. 355.77.
el-hus, no. Kr. Alm.2-
III. 186.50.
Elias, no. et mandsnavn, alm. for-
kortet: IÅ98 og Li9S9n (Malt), se *Jeremias.
elleblad, no. leje på e-e modvirker
hoved-, tand-, ojensmerter, Kr. Sagn IV.
30614.09.
ellebark, no. bruges til farvning,
Kr. Sagn II. 17.65.
ellebut, no. ælbudis9 flt. (Røgen).
ellefolk, no. se Krist. Sagn I. 3. l,
II. 3 flg. , deres oprindelse og historie,
Gr. GldM. I. 152; bor i moser, bakker,
hoje, under hyldetræer, i bryggerser,
Kristens. Sagn II. 3.4.5; under elletræer
nr. 40. 46. 50. 55, 79. 96-98. 105 ;
— bærer
40 hvide klæder, nr. 4. 8 ; — er hule i ryg-
gen, nr. 9. 10 flg., V. 364.66; ligeså „Wild-
frauen" (Steirmark), ZfM. II. 32, Pitré
Usi IV. 191, „i mercanti, vuote veduti
di dietro"; — de nævnes „Eiser", Krist.
Sagn II. 20.77, 26.94, Gr. GldM. I. 182;
jfr. *danse 93. 41 a ; — kvinderne har
store bryster, nr. 4, jfr. patte II. 791.25b;
— kaster man sten el. kæp over dem,
forsvinder de, s. 25.92, jfr. Gr. Myth.2-
411;
so Ridder Elve, Krist. Æv. 306.50; GavW.
II. XIII. har i smsætning: elfdal, -dans,
-grytor, -grås, -ganger, -nåfver, -qvarnar,
-ringar, -trådgårdar m. m. ;
„elvelegen",
se spille III. 488. 39 a; se *bjærgmand.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
