Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
130 enkel—esp
jfr. Kr. Dyrefabl. 218.85 „tag Johan!",
iNdl. Vlk. XII. 186, kirkeklokken ringer:
„neem’ne man!"; Cloust. Fict. I. 35, e-
utrøstelig, fordi hun ingen ny mand
vidste; smlgn „E-n fra Ephesus", Grise-
bach, Treulose Wittwe [1876], Kohl. KS.
II. 564.37, 583, Cloust. Fict. I. 30, Schuck,
Vårldslitt.s hist. 1. 602 ;
glsvensk, Klemming,
Prosadikt. fr. Sveriges Medelt. 154. 203 ;
—
442, jfr. Arnås. I. 488, Sæmund Frode,
Tr. pop. XVI. 395.
Erik, no. Jérøk (Als); kalenderdag
18. Maj, jfr. Afzel III. 127.36 Og.; Eriksmesse
24. Januar ; se fattig Per Eriksen ;
gammel-.
erke, uo. se ørke.
erkedum,to. ærfc9dom(V ens.), = rgsm.
erkeli, no. sign angaria, Kalk. I. 58 a,
V.Grundtv. i Phil. Samf.s Oversigt (1887-
enke som vies i bar særk, fragår derved io 88) s. 168.
arv og gæld, Yorksh. Fik. 291, BSkr. 646;
Lincolnsh. Fik. 234, i et lagen, jfr. løgle II.
5 1 1 .22 b ; — sidste neg kaldes e-, KrAlm. I.
49.170, sidste stykke på fad, III.
2-
99.46; ord-
sprog og talemåder, Ndl. Vlk. XVII. 139,
jfr. Rååf 109; — „løbe e-", se GldM. II.
252, Kr. Borner. 248.95. 538.35, Djurkl.
Unnarbo 61 ,
jfr. „letzes Paar herbei * , Meyer
Vlk. 126, „Osterlaufen", Wh.Vlk. VI. 424.
enkel, to. ndwa ærjkdl (N. Sams).
enkelok, no. se Kr. Alm.2-
III. 70.91. 94,
Sgr. VIII. 52.123, JK. 59.18; jfr. Henders.
Folkl. 42 „widow’s peak"; Folkl. Journ.
V. 217, „widow’s lock" (Gornw.).
enkemand, no. trækker man i klæder
m. venstre arm først, får man en e-, Sgr. VIII.
51.121; pige forskyder e-, tar ungersvend,
KrSkV. 143.39 m. henv. ; e-, som har giftet
sig igen, viser St. Peter til helvede, Ons
Vlksl. XII. 153, Tr. pop. VI. 112, XX. 388 ;3o
ermindelse, no. ærmiføls (vestj.),
erindring, minde, amindelse.
erre, uo. ær9 m hæst åp (Hmr.),
røre den; han er»r si hæst døqte (Lindkn.)
a bléu>8åær9t(S’\\keb.), medtaget af arbejde;
å ær9 lerst (Tovstr.), arbejde pottemagerleret
sammen, jfr. isl. erfidi ; i betydn. drille, bru-
ges remsen : „ær» dæ, per» (fer») dæ, jér a
dæ gal, ær do 9 ene, så wur do 9 wal!u
20 (Vens.), der skal snurres stærkt pår; han
-t (Vens.),
med ind,
strompen
e-, sidste neg, Kr. Alm.2-
1. 44.66 (Varde).
enkemandsdans , no. se Danske
Folked. melod. nr. 49 (Himmerl.).
enkevorte, no. se vorte III. 1090.45 b.
enling, no. jænUq best.
en enkelt tråd, som strikkes
f. eks. i hælen, for at gore
stærkere.
enne, to. ha do gi æ gamil yeJc et
æm véwt (Oksbøl, Als), et
slag, jfr. enneken.
ennike, uo. se *annike.
enspænder, no. jænspæ,J9r i (Vens.).
enten, bindeo. æM9n el. in (Als).
entråd, no. „novve lækkert sprente
entre* (*Als), et slags hjemmegjort toj.
epistel, no. se evangelium; jfr. Ar-
nas. I. 428, tiden mellem læsning af ep-
og evangelium under gudstjeneste særlig
stærk til trolddom, se 445. 645 ; messe 2. co
gor å æhr ham (Mds.), driller, jfr. ærgre.
erredom, no. roføwn hår »t fofo
ær9dom mæ di hbwi9 (Søvind), besvær,
fortræd.
erreværk , no. de ær et afit som
ær9værk (Lonb.), drilleri.
errig(?), to. er9 (Als), nem at drille;
deraf er9gal, overmåde hidsig, eddergal (?).
2. es, bogstav, se hakke-.
4. es, no. æs é best. -t (Vens.) ; æs
et -9 (Søvind); æs æn -9 (Sundeved); i
Vestj. skal kunne høres: as; „kaste es,
om hvem der skal gore de forskell. ar-
bejder i jul", Sgr. V. 6 (Falster); „esset
er det kort, som råder over alle andre,
- der er én Gud", Gr. GldM. II. 311,
se kort II. 279.38, Wh. Vlk. XIII. 84 Og.
se blank, penæmen; klør-, spader-.
5. es, no. „så kunde det, es, (det
enkelt let« var hans mundheld) holde et bitte korn",
Kr. Alm. I. 60.206, forsikring.
6. es, no. „hun havde lettet hende
i æsset", Kr. Anh. 6 1 .30, o: løftet hende
i håret, isse? jfr. 4. hug.
esart, no. se hasard.
Esautræ, no. navn til rhusarter med
lådne grene (V. Vedsted v. Ribe).
Esben, no. se Knæsper.
ese, uo. se Jyll. I. 236.
esepige, no. se Kr. Alm. V. 41.113.
eremit, no. se jærme; „Ras Møller
blev til e-en ved Grenå", KrAnh. 51.21,
se Blich. Nov. III. 39 ; e- søger sin lige i
fromhed, se Gering II. 6, Kohl. KS. II.
esetrug, no. „eisetruget med beddet,
madingen", Jyll. 1. 236.
esmakker, no. se makker.
esp, no. se bævreasp.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
