Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
132 faddergave—fadervor
og omvendt; mand og hustru ej sammen,
GavW. 1. 374 flg.; alm. om f-, Meyer,
Baden 20 flg. ; — betydning for barn
„Pathe" = pater spiritualis, m. m., Meyer
Vlk. 109. 111. 112; på grund af f-s ind-
flydelse på barn er man forsigtig i val-
get, Wh. Vlk. XIII. 385, jfr. Bartsch II.
48. 102-9, Ndl. Vlk. III. 144, Perseus II.
412; alm. Kr. Sagn III. 300. GavW. I.
kasse fyldt af sten, Lincolnsh. FolkJ. 362,
Gomme Fik. Hist. 67 ; son lader f- spise
af træskål, Gr. KM. 78. 145, Ndl. Vlk.
XV. 154 m. henv., XVI. 103, Gloust. Fict.
II. 372; skyder efter f-s lig, Gering II.
197, Gest. Bom. k. 44 s. 343, Gloust.
Fict. I. 14, Kohl. KS. II. 562; - f- lok-
ker son til at dræbe ham, JK. 117; —
dræber uvitterlig son, Mhoff 534 (Ditm.),
382; bliver frugts, kvinde f-, må hunioKnoop Ps. 4, Hunt 442; — kæmperuden
bære 2 forklæder, Kr. Sagn IV. 629.75-6;
jfr. Wh. Vlk. XVII. 164, se *døbe; —
fattig mand kan ingen f- få, Segersted
38 flg. får bjærgtrold; Gr. KM. 126, (jfr.
Begistr. 74 „Trosvend", Krist. V. 150);
—24, døden f-, Begistr. 122, se retfær-
dig; jfr. Gr. KM. 44, Kohl. KS. I. 291,
Gr. Myth.*- 813, ZfM. I. 358, Magyar T.
359; — bjærgmand er f- hos bonde,
Kr. Sagn I. 443, se trommespil.
faddergave, no. pigefadders: toj,
karlefadders : penge, Kr. Alm. IV. 84.227.
fadderlag, no. = fadderskab (Brøchn.
Saml., Søvind).
faddug, no. faduk een (Tandslet,
Als), karklud.
fadeklud, no. jfr. S. Honinger gjær
(s. d.), se oldemors-.
fader, no. får (Tranum); får (To-
at vide det med sin son, se Sohrab &
Bustern, Gr. Libr. XIV, KohlKS. II. 256. 263,
Warncke Maria de Fr., XCVI; — forelsket
i *datter, 94.36b, Kr. XIII. nr. 71 ; — moder
søger sit barns f-, rider på skarlagens
tæpper, Begistr. 13 b, jfr. 90, Gr. KM. 57.
97, Kohl. KS. I. 56, se sove III. 472.39a;
— son søger ukendt f-, Kohl. KS. II. 262,
Hanauer S. 207, se frugts, ved ønske,
20 1. 376.11b, Begistr. 127, jfr. *guldæble
— f- i fængsel, dies af *datter, 94.36 b,
gådetale; — en f- kan forsørge ti born,
ej omvendt, jfr. Bivista II. 331; ordene:
f-, moder, se Am. Fik. XIX. 178; se *son-;
hus-, mad-, pleje-.
fadervor, no. „Fader vor sæt mad
på bord", Kr. Alm. VI. 200.38, jfr. Arne
Slagelse 20 ; f- bedet 3 gange, løser sjæl,
KrSagn. V. 39.158; værger, skrevet om
rup, Hjortels, Lerup, Hanherr., N. Sams) ; so kreds, hvori mand, KrS. V. 239 860, se
de 9r ce får te ce hån (D.); el. ce lu te
ce dræn (D.), o: netop hvad der behøves;
de ce Icetør o lyw m hån får te en
muwsr te (vestj.) ; alm. vittighed at sporge
halvvoksen dreng: htecens får æ do?
(vestj.); — f- modtager nyfødt barn: „du
kender dig vel ved det?", Bondel. II. 64.
66; modtager døbt barn, II. 78, jfr.
GavW. I. 382; — „hvad f- gor, er altid
skind III. 259.22b; — beder man: „fri
os fra det onde", må vætter flygte, Asbj.
III. 190, eller „led os ikke i fristelse",
Bergh Segn. 45; — f- læses på farlige
steder bl. klipper, Arnås. I. 140. 663;
— glemmer man at læse f-, kommer
man til at arbejde for bjærgfolk, KrS. I.
332.99.05, 338.12; — lægges barn i
seng mellem brudefolk, som ej har læst
det rigtige", Wigstr. S. 117, se Ander- <of-, får det deres lykke, Thiele II. 200;
sens Æv.; — heltinde skal lytte til hvad
fader, ej hvad moder siger, Asbj. II. 1 58
— 4de f- i huset, se Asbj. II. 21.5,
Glukst. Hitterd. 60, Tvedten 73, Gr. Sa-
gen nr. 363 (Angel), Mhoff 98; jfr. Mac
Dougal 103. 283, Mac Innes 145. 460,
CHS. 65, Wh. Vlk. VII. 205. 327. 447,
jfr. Hofb. 74, P. Arch. XIV. 385, Balst.
Buss. Folkt. 329; — f- i ævent. forfølger
mand som glemmer at læse f-, for-
følges af varulv, Sundbl.4 219; den som
aldrig læste f-, får ej ro i grav, Arnås.
I. 263; — f- værger mod alt ondt, jfr.
Gr. Myth. 466, Strackerj. II. 6.265, P. Vlk.
II. 51, Folkl. J. VI. 223; - bruges til
trolddom, i besv., JSaml. IV. 122.31.
128.49; læst ved malkning, Sm. Medd.
II. XLIII; især læst *baglængs 21.4b;
helt og datter, se Begistr. 27, Miseri mø, 50 eksempelvis hvorledes, Wigstr. FS. 296;
jfr. Hartl. Se. 292, f- „the natural foe of
the lover"; — f- opvarter son, Leger
Gont. si. 236, jfr. 1. Mosebog 37.5-10;
— narrer utaknemmelige born med
se Bartsch II. 314.35, Arnås. I. 318 flg.,
Hagem. Lappb. 106, Sundbl* 317; ved
hekses kirkefærd, Friis Hexpr. 26; for-
bud derimod, se Gaspari, Hom. de Sacril.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
