Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
150 flæskesondag—flojte
(Als); flksksudl (Elst.); „trække f-", Kr.
Borner. 332.8, tavleleg.
flæskesondag, no. jfr. Kr. Alm. IV.
153.433, skal man spise flæsk, at lusene
ej skal løbe i skoven med en (Silkeborgegn).
flø, uo. se 1. flå 2.
1. fløde, uo. fly
-9
flø fldt (Viby,
Als); fly æ mjælk, skumme.
2. fløde, no. wånc kam te flé, de
hdr 9n waq flé (Vens.); „fald og fløde"
(Hjarnø), ebbe og flod, Kr. Alm.2-
VI. 318;
„kyndelmisse f- gir midsommers grøde",
I.
2-
175.83.
4. fløde, no. fle best. fledm (N.Sams);
dæ æ méjd flø o 9 mjælk; vi kå tæj
mårp flø i vb kaf9 (Viby, Als) ; f- siger
i kærnen, når den bliver smor: „Kjesten,
Kjesten!", Sgr. XII. 141.358; f- så tyk,
„at vi kørte på den med bredfuldt læs
lim" (kalk), Kr. Molboh. 123.386; jfr. f-s
godhed prøves ved at kaste en skefuld
på loftet, hvor den skal blive hængende,
se Schw. Vlk. II. 39. 176, IV. 306 „Nie-
delabend "
flødebøtte, no. så andæqtig som 9n
sotfi i 9n flbbøt (Vens.), tim.
flødegryde, no. potte med tap for-
neden, Kr. Alm. V. 15; ligeledes brugtes
sorte kakelovnsgryder også med taphul,
III. 36.95, ligeså W.Gregor 194 (Skotl.);
lægges i seng i stedet for mske, se potte
II. 867.43, jfr. Gronb. 79, Efterslæt 188,
sign 52; Kr. Æv. III. 124 stavr; Bergh
Segn 24 tallerken ; Bondes. Hist. 33 smor-
kærne; Hartl. FF. 7 brændestykke; Gloust.
Fict. I. 134. 144.
flødekumme, no. fløkom æn -9
(Viby, Als), spølkum.
flodepande, no. flødpan (Vardeegn),
flad, sort pande at koge fløde i.
flødevalle, no. se knubvalle.
-flødig, se over-.
Sødning, no. flydn9q (0. Jølby, Mors).
floj, no. bé$9n wa pent9d mæ flaq å
mæ flfov (Mols).
flojl, no. floj9l æn (Notmark, Als),
vejrhane, floj.
flojsig, bio. vist kun i et enkelt ud-
tryk: de ggr flojsiq (vestj.), rask, let fra
hånden; af htysk fleissig, flittig?
flojstage, no. fløwstaq (Læsø).
1. flojte, no. dær 9 nåk fejl tø9
fløc9n (Vens.), o : alt er ikke som det
skal være; „hon kå ent fo åll ting ette
henner flejt" (S. Herred); — med f- blæ-
ser troldmand udyr sammen i bål, KrS.
II. 196.85, jfr. lindorm II. 432.46 b; blæse
djævle sammen, Kr. XIII. 225, jfr. Arnås.
I. 495, Maurer, Isl. S. 124; — dværge
blæser, så havet oprøres og de dør, Ar-
nas. II. 402, jfr. Roland med sit horn;
— blæse, så alle må danse, se Jøde,
jfr. Kohl. KS. I. 55.2, spille III. 488.40 a;
— blæse kongens harer sammen , se
hare I. 556.2b, rov III. 130.52a, jfr.
KrÆv. III. 220, Arne 69, Registr. 20 e,
Mac Innes 15; — blæser fugle, dyr sam-
men, jfr. Bondes. Hist. 251, Mac lnnes
149. 478, Gurtin Myths 57. 104. 339,
se pibe; — en Aladdins f- kalder på
Lunkentus, KrÆv. III. 97; jfr. hvisselpibe;
klæbbre-, ronne-, spytte-. — 4) flojt æn
-9r (Vens.), om vild pige.
2. flojte, uo. fléjt -9 fléjt fløjt (Elst.)
do skat eftc sto å fløjt åpå mæ (Vens.),
med hentydn. til at man f-r på heste for
at få dem til at stalde; — f-nde spøgelse,
Mhoff 336; — f-r man i stue, græder
Jfru Marie på tag , Wigstr. FS. 369. 82
det gælder piger, ZfM. IV. 30.29 (Østerr.),
Tr. pop. XVIII. 493 (Vosges); f-r man
under barktag, bliver man løsagtig, Wigstr.
FS. 369.82; jfr. eng. „whistling girl &
socrowing hen will always come to some
bad end " ; f-r man ved bagning, får man
dårligt brød, KrS. VI. 142.362; man må
ej f- aften, Kr. IV. 362.170, Sagn VI.
141.353 flg., JK. 414, JSaml. 3- I. 51;
GavW. I. 466, Gasl. 56, „gastar får magt";
Folkev. XI. 453.54, Knoop Pm. 75.51 ;
—
man kalder Odinsjæger til sig, Sgr. VIII.
218.870, Kr. VIII. 195, Sagn II. 105.11,
114.54, jfr. V. 609; — vil man kalde
*opå djævel, f-r man gennem noglehul i
kirkedor, Kr. VI. 198, VIII. 290, Sagn
VI. 444.06, JK. 415.88, JSaml.3- I. 51 ;
—
f-r man på havet, kalder man på vind
el. storm, Kr. Sagn VI. 142.61, Alm.2-
I.
55.415. 424 ;
jfr. Folkev. XI. 453.255. 269-70,
Liebr. Vlk. 332.173, Arnås. II. 402, Mau-
rer Isl. S. 133; Folklore Journ. V. 190,
VII. 47 (Skotl.), Folkl. XIII. 32 (Hebr.),
Bassett 144 flg. „whistlers rash bid tern-
so pest roar"; Sébillot, Legendes d. 1. mer,
II. 248 m. m. henv., Tylor Anf. I. 118;
— spille tåbelig ved at f-, Kr. SkS. 88,
se pyt II. 903.1 a, jfr. *Pathelin, Am. Fik.
XXII. 395.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
