Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
flojter—fodring 151
flbjter, no. jfr. Wright „seven whist-
lers", fugle.
fløsmundet, to. pluskæbet, flov (Sø-
vind, Br. Saml.).
flå, uo.
flg -9 flor flår (Elsted);
flå* flåa flåi flåi (Als). —
1) f- døde kreaturer er rakkerarbejde, se
Gbo Himmerl. 33: ,4 sk. for æ kat å
kræng’, 8 sk. for æ hund å flå, 1 mk
for æ helmis å ta å"; Krist. Alm. V.
236.606. 7. 8. 10. 16. 19, jfr. II. 47.27; Bjerge
Aarb. IV. 158, jfr. rakker III. 8.46 a, Gr.
BA. 704.3; jfr. *kalvekone ; Jons. More 11,
Nyland IV. 70, Laisnel II. 187; da f- ej
længer gjorde uærlig, havde mand for-
tjeneste ved at f- heste og fodre svin
med kødet, KrAlm. VI. 22.49; — Svensker
vil f- præst levende, Kr. Sagn IV. 122.65
(Sejerø); f- kone levende som straf, Kr.
Alm. V. 171.39; okse, Wh. Vlk. V. 90
„det har Lutheraner gjort", jfr. kalv II.
79.39 a ;
— djævel f-r lig, se hud 1. 66 1 .34 a,
skind III. 259.22 b, jfr. menneskehud, JahnS.
324.408, 556; dommers stol er betrukket
med afflået hud af uretfærdig formand,
Pitré, Biblioteca XXII. 230 flg. — 2) smøge
op; flø åp, -9 flor flor (Elsted).
3. flåd, no. fedt sted i eng, Kr. Alm.2-
VI. 326 (Mds h.), se øre-.
flådetelle, no. flbtel æn best. -»n
flt. -»r (Vens.), kantreb på garn, der
bæres oppe af kork.
-flået, tf. se u-.
flås, no. do sku ha jam o di flås
(Sall.), kæft.
fnat, no. der var både „bitte" og
„stor fnat", det bitte var det værste,
KrAlm. VI. 64; kur: indsmores m. fedt
og svovlblomme, som torres i varm ovn,
III.
1 24.82; se Jyde II. 59.48 a, skrædderklø.
fod, no. fu9 æn (Als); han fær ahr
*n for te æ jor (vestslesv.), o; intet stik
i kortspillet; „leve på stor fod", o: med
snabelsko på fødder, se Ndl. Vlk. XI. 204
— man skal viske sig 3 gange under
f-sål, inden man går i seng, Kr. Alm.2-
III. 77.94; — gnide f-sål, sovnmiddel, har
forf. kendt i sin barndom (Bibe), jfr.
Gloust. Fict. II. 152; — når man ser
lste svale, skal man grave under sin
hojre fod, Sgr. VII. 58.267, Kr. IV. 358.122;
se svale III. 661.8 b; signe vrid i skæppe,
III. 275.34 b; -
„sætter bruden frem den hojre fod,
så råder hun over manden god",
Thiele Overtro nr. 356
jfr. Wigstrom II. 131. 283, FS. 374.19,
Djurkl. Ner. 49, Amins. VIII. 93, Sundbl.2-
239, Båaf 112, Nyland IV. 24, Schindl.
192, Schamb. 367, PVlk. II. 12. 101,
se Weinh. Deutsche Frauen I. 372, Gr.
j
BA. 142. 155; se *brud 64.1 b: — sætte
i»f- på hunds hale, se gennem dens ører,
Kr. III. 195. 277; på synsk mands fod,
se det skjulte, III. 175.3 a, sko 288.54 b,
synsk 710.1 a, jfr. Bartsch I. 81 ; — „kolde
fødder, varmt hjærte", Sgr. VIII. 95.330;
— klør f- under sål, varsles sne, nr. 331;
— er en f- kold, den anden varm, har
man misundere, Arnås. II. 551 fh. ;
—
karls el. piges kærlighed vindes ved at
træde dem på fod, når de går til alters,
wWigstr. II. 284; — ræv skal tage torn
j
af hests f-, slås ihjel, Kr. Dyrefabl. 34. 47
— Molboernes fødder urede, Fausb. Mol-
boerne (1887) 28, jfr. Birl. I. 455.688,
Mélus. I. 8. 46 ; — træde en på f-, hem-
meligt tegn, se Eftersl. 33. 139, KrÆv.
171, jfr. Bergh Segn. 38, Knoop Pm. 116;
— spor af f- i sten, se III. 552.14 b, jfr.
sten III. 552.10; — vætters fødder vender
bagud, Segerst. 77, skovfrues, Arnås. 1. 136,
»•Nøkkes hoved smlgn s. 363 „faldhorn* på
genfærd, jfr. Mélus. VI. 172, VII. 39. 63,
VIII. 77, IX. 193. 217; - „ond fod"
svarende til ondt oje (s. d.), Wigstr. FS.
7.17. — 6) V* af slagtet dyr, se Ndl. Vlk.
III. 160; jfr. „komfutti fødder", se onden
II. 747.22 b; se finger, *fot, 2. lalle, lal-
leke, spor, tå; jfr. gang-, honse-, kakel-
ovns-, kalve-, kav-, klæg-, krage-, løve-,
lådden-, menneske-, mur-, pojt-, stovle-.
*• foder, no. fu» el. foa (Als) ; se inde-,
I kjærne-.
foderløs, to. i en stedremse : „ . . . når
Årslev bliver f-, . . . skal verden forgå,
;
Kr. Ordspr. 527 (v. f. Åbenrå).
foderskaffer, no. fuynrskafvr æn
(Lild), hestepasser ved bryllup.
fodertigger, no. fu9rteq?r i best. -i
flt. -9r (Vens.); sidst på vinter går små-
folk om og tigger foder, se hungervogn.
o fodled, no. folæj et (Als), ankel,
fodre, uo. ft&r -9 -9t -9t (Elsted).
fodring, no. nh de b»gyn»r å slqq
(blive knapt) tnæ foumvrpt (Søvind), når
,
foderet begynder at slippe op.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
