Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
172 gaffel—galge
gaffel, no. ligger g- og kniv over-
kors, bliver der spektakel, Kr. Alm.2-
III.
1 38.25, jfr. Wuttke nr. 460, Tr. pop. XV.
582.11, XVI. 577; — den femflenede g-,
jfr. „ die fiinfzinkige Gabel " , Busch Volksh.
136; Stolt, 1820, ukendt med brug af
g- se Optegn. 100; GavW. II. 192, ukendt
omkr. 1840; se TrLun’d V.2-
120, Tylor
Urgesch. 221 ;
— gæst medtager til gilde j
g- og kniv, Djurkl. Unnarbo 43, Wh. Vlk. io
X. 224 (Brunsv.), 172 (Berg).
gaffelben, no. se lykkeben.
gaffer, to. ivrig om hest (Als), se
Varm., Jydske Folkespr. 162.
gaj, no. mands lem (vestj.); prénc
min gaj (Vens.), o: kræfterne, egentlig
broddene under træsko; se kridt-, vi-.
gaje, uo. gaj -9 -9 (Vens.), støde med j
noget spidst; a gaj» ham i siJ9n, puffede
ham i siden ; den ridende gajer hesten 20
med sporer.
gal, to. gal itk. galt (Als); æ do gal
mqj, wet di bi bdnt? tim.; de ær dh så
galt, de ær i gåt få no (Vens.); „hvem
galt hører, han galt fører", Kr. Anholt
126.360; om kornets yppige vækst: æ vi
(hveden) æ gal i 09; dæk æ galt grui;
også: æ håu>9 9 il så gal (Als), jeg sy-
nes ikke så ilde derom ; så gal, te han
hieerrmt (SslW.); se lyne-, sommer-, sprojte-, so
så-, tænde-, vil-, *vip-.
galde, no. „mand blev så gal, at
g-n flød over på ham og han døde, Kr.
Alm. II. 96.39.
Gal-Dorthe, no. kratte, stubrive, se
helmisse 4.
galdre, uo. se over-.
gale, no. gol go9h gål gal (Elsted);
kaki han go9hr el. g09l el. gål (S. Sams).
galfarving, no. først gik man i*o
ufarvet toj, senere farvedes i rustent jærn
og gron lyng, hvilket kaldtes g- (Idum),
„ galæble farving" ?
gal-for-dag, no. gal-få-daw et (Sø-
vind), arrig person, måske også: vildlap.
galge, no. gali æn (Rougsø); „der
møder det opbyggelige syn af byens g-r
med stejle og hjul og dinglende forbryder-
lig: „der Rabenstein" el. „ Montfaucon "
falkebjærget (Paris), med 16, 12 meter 50
h6je galger, i hvilke jævnlig et halvt-
hundrede lig i jærnkæder", Vedel, By og
Borger 39; jfr. Tr. Lund, Hist. Fort. II.
3. Bog s. 122; „g-n (i Ribe) var en tem-
melig anseelig bygning, som forneden
var muret i en firkant med en dor på
den ene side; ovenover muren var der
3 murede piller med 3 bjælker imellem,
en for kongens, en for byens, en for de
fremmede tyve; 1584 blev der bygget
en ny galge og brugtes der da til den
ikke mindre end 11,000 mursten"; JSaml.
VI. 152, jfr. Mathiessen, Bøddel (1910)
s. 46; 1361 fik Møgeltønder sit eget
„birk" under biskoppen af Ribe, måtte
så ha sin egen g-, der som sædvanlig
lagdes udenfor byen; Tønders ligger lidt
mod nord i „Gatofæn* ; Møgeltønders g-
stod 100 al. nord for Gallehus, de sidste
pæle borttoges 1904, agrene kaldes endnu
Galgeagre; bækken, hvori Kristine Svends-
datter vaskede det først fundne guldhorn,
kaldes Galgebækken; Flensb. Av. nr. 272,
21
/n 1906; jfr. Fritzn.2-
galgi; GrRA. 682;
— g- således vendt, at forbryderen ser
mod nord, Liitolf 261; — bekostes af
vævere, som betaler bygning, møllere
anskaffer stige, Sepp I. 278; — på g-,
hvor smugler skal hænges, slås et hor-
net oksehoved, JSaml. IV.a 128; jfr. Gr.
RA. 685, tyv hængt mellem ulve; —
billede af g- sys som straf på ryg af
mands kjole, Birl. IV. 492; — den ind-
vies Wh. Vlk. XV. 128; fyldes af 7 per-
soner, Ndl. Vlk. X. 203.190; — talemåder
Ndl, Vlk. XVI. 202. 232; galgemåltid,
„Henkersmahl" se Ndl. Vlk. I. 191, X.
226, Gr. Wb., RA. 886, g-humor, Ndl.
Vlk. X. 227; „g- og gren", Kr. Borner.
424 øv.; „g- og hjul", Ndl. Vlk. X. 176;
— en forfalden g-, Kr. Sagn IV. 538.20
(0. Gjerndrup, Brønderslev) ; — 1 9 og 1
mand rejser g- til tyve, KrAlm. V. 102.288,
jfr. Dania III. 40; egen g- for egne tyve,
Tr. pop. II. 105 flg. ; — „galgebrev" til
person, der fortjente g-, Mathiess. Bød-
del 84; — stedsnavne i Postadressebog:
Galgeager, -bakke, -bjerg, -hus, -hoj,
-mark ; Galgekro, Gr. GldM. II. 71 (Ønslev,
Nykøbing F.); — i stykker fra g- ma-
gisk kraft, Fatab. I. 240, medekrog og
garn af g-træ og reb; Friis VN. 84 b,
bære spån af g- for at vinde i spil; jfr.
Black 100, Gr. Myth.2-
1091; se hænge
I. 731.24b, mord, reb III. 25.30a; -
pandeskal fra g- til trolddom, JSaml. IV.
165.158; — den som løskøber forbryder
fra g-, hænges af ham, Kohl.KS. 285 m.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
