Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
galgebakke—gammel 173
henv., jfr. drukne 108.8 b; — død ryk-
ker g- op, forfølger mand, som skar
ham ned, Gering II. 173; — tyv fra g-
indbydes, se *død 120.15 b, FbJ. I. 159;
— pige påtager sig at skære stump af
g-pæl, KrS. IV. 528.90, Kr. IV. 307, jfr.
Deecke 52, skrive kridtkors på g-, Folkl.
XIV. 412 — 13, Parkins. 1. 63 ;
jfr. galgetræ
se væddemål ; — spillemand blandt hekse
vågner under galge, HaRh. 297.609. 613 flg.,
404.834; — blind føres til leje under g-
St. Hansnat, helbredes, se Registr. 70,
blind 45.33 b, ravn III. 22.37 b; — lære
at gyse under g-. Gr. KM. nr. 4 ; — hængt
tyv pyntes med rent linned Tr. pop. V.
581; — Hagbarts kappe hænges i g-,
Thiele I. 12, jfr. Muller-Saxo 345.18; —
Odin kaldes „hanga drottinn", Heimskr. 8;
jfr. Bugge Studier 291 ; — syn af g-, som
tegn bl. stjærner, varsler ondt, KrS. II.
289.172-73, jfr. *klattrestang, 4. stejle, Re-
gistr. 80 c; — »galge uden tyv", Runa VII.
44.41, o: Jesu kors; jfr. Sch. Lubb. II. 7.39
„galge des cruces", jfr. got. „galga", kors.
galgebakke, no. ved tingstedet, Aarb.
f. NO. 1902 s. 301, Gr. GldM. I. 55.18
(Silkeborg), 188.27 (Tvingstrup gårde,
Horsens), Krist. Alm. V. 103.289 (Ribe),
296 (Særslev, Bogense), 300 (mell. Fraugde
og Birkum) ; Kr. S. III. 333.77 (0. Brøn-
derslev); IV. 486.08 (Blenstrup, Skjørping);
VI. 46.148 (mell. Urup og Bredbæk, Fyn),
jfr. Galge, Galle, Postadresseb.
galgehoj, no. Gahrhétc, på Børglum-
Kloslers mark (Vens.); KrS. III. 329.52
(Snejbjærg kirke, Herning), —58 (Ulvborg),
—59 (Vorde, Viborg), —73 (Tamdrup,
Horsens), IV. 437.62 (Dronninglund, Hjal-
lerup. Vens.), jfr. V. 141.52; V. 141.50
(vest for Vrads), —51 (Hanning, Skjern),
KrAlm. V. 103.93 (Fovlum, Hobro), —94
(Åsted), —97 (Lyne, Tarm).
Galgeknold, no. KrAlm. V. 103.292
på Skjødstrup præstegds mark (Løgten).
galgetræ, no. brugt til tømmer i
lade, KrAlm. V. 104.98.
galgevang, no. vest for Tåning
(Skanderborg), KrAlm. V. 103.291.
galgeværk, no. gahværk (vestj.),
stillas, dårligt.
galhovedet, to. galhop (Als).
Gallus, no. se Sankt Gallus.
galme. uo. galm -9r galmt (Agger),
føre hojrøstet tale, skænde.
galne, uo. de ær ehc nu9 å galnds
éw»r (Vens.), skabe sig som gal over,
jfr. 3. gale.
galop, no. hon tu galo’p frd ste»
(Vens.), hun, hoppen, slog straks i galop.
galoppere, uo. kahpi’jpr (Vens., Ag-
ger). — 2) = krepere (Agger).
galskeje, no. galské’j æn (Lisbj.Terp.),
i
skældsord til ko, der er vanskelig at styre.
io galskrukke, no. galskru’k æn (Lisbj.
Terp.), = galskeje.
galraften, no. se raften.
galt, no. galt æn (Als.); stedremse:
Ottersbøl g-e, Kr. IX. 1 30.344, Ordspr. 528
(vestslesv.) ;
julebrød som g-, FbJ. I.
175. 183. 192, jfr. Liebr. Vlk. 439 (Bel-
gien) ; løfte gores ved g-, RafnNF. I. 424,
Herv. Heidr. S. k. 14; afgud, Oldn. S. IV.
53, 01. Hs S. k. 36 ; trolddyr, NF. I. 98,
20 Rolf Kr. S. k. 51; mands fylgje, Arnås. I.
355; se mog-, mudder-,
garn, no. jfr. JK. Æv. I. 226 „den
store grib æder bagfjerding af tyr ; „ garn
griber og bortfører tyr, Afzel. III. 89,
jfr. Suhm Saml. I. 1. 114; kone red på
en „gamber", Aasen Ldm. 19; jfr. Rafn
NF. III. 60, Didr. B. S kap. 30; „den
vilde g-", Isl. Fornkv. I. 178; sign Val-
ravn, DgF. 60, jfr. 33 Germ. Gladensvend,
so KrS. II. 131; „Greif", hjælpende fugl,
Mhoff 407 ; bærer Heinr. Lowe, Gr. Sagen
II. 217; ved Røde Hav, Gr. KM. 88; se
Gr. Myth* 932; „griffin " MDougal 288,
JMaundev. 187; *fugl 162.34 a.
gamle dage , no. flt. eksempelvis
fortælles: „hu ska do hen ida’tc?" —
„A ska te Wåra
— „Ska do te Wår?
do vil da et gypr mæ de te vih o tæj
»n bdj mæ?" — „Jdw, de vel a gqnu
.
40 — „Do ku et sawt go in te Hansøns o
æ tår9 o kyjdv mæ »n hal fjærdnspun
soksrf — „De vel a wal!u — „A næj,
muwsr, de »r et war o spår, læ wås tæj
9ti hijdl fjærgtispuA"; — Sddsn gek et
te i ganwl daw (vestj.).
gammel, to. gatml gamlørø gamfost
(Rougsø); ganval gamlø gamUst el. æh
ælst (Als); sup. gamlæst (Karleby, Gjer-
rild, Djursland), se Kr. Alm.2-
VI. 331.34;
whqj æ så gamøl, de haj ka hbw Noas
ugari å arksn (Vens.), om en ældgammel
hest; „så g-, te a ikke kan tygge mel-
grød, Kr. Molboh. 123; så g-, hun havde
hår på tænderne, JK. Æv. I. 186; som
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
