Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
174 gammel—gange
som træ i Rold Skov, Kr. Ordspr. 504;
som vejen, jfr. fr. vieux comme les chemins
som min lille finger, store tå, knap så
g- som mine tænder, Kr. Ordspr. 546,
jfr. Ndl. Vlk. III. 141 ; så g-, at livet er
en byrde, Gering II. 149; — den, som
taler hojt med sig selv, bliver g-, Krist.
IV. 390.84; »de æ godt, de gammel ka
no de noj!" så’ kjællingen, hun put den
sist mu’fuld gos i gryden , da hun sat io
den føst gæjsling epo gwolt (Randers); |
— særlig gamle se 4de *fader, 132.43 a; j
— Jerusalems skomager (s. d.), jfr. Bar.
Gould Gurious Myths I. 267, henvisn, t.
Bragda Mågus S.; „Uggerus, vir ætatis
incognitæ, supra humanum terminum
prolixæ", Muller-Saxo 238.10; Aristæus
340 år, Mélus. IV. 399; Jan v. Tijden
361 år, Wolf NS. 168.113, jfr. Jean de
Temps 341 år, Liebr. Vlk. 108, GParis20
Legendes 200; Senex de Monte, JMaun-
dev. 259; Nornagest, Rafn Fort. F. I. 291
Ørvarodd 300 år, II. 235; Toke Tokeson,
Oldn. S. V. 270; „hwa gam»l w do?" —
„tic pr!" — „de ær 9 héw dhr åpå i
grics" (Vens.); de gamle blandt Taterne
druknes, KrAlm. V. 234.597.99.601, V.2-
114.19, JK. 285.1, GdboeNatm. 57, Skou,
Fantesti 88: jfr. Lutolf 253. 517.475,
Bartsch I. 323.434, Ons Vlksl. VI. 97 flg.;30
gamle ihjelslås, Muller-Saxo 418.21, under
hungersnød, jfr. Rafn Oldn. S. II. 200,
Olav Tr. S. k. 226, GavW. II. 107; ofres
til Odin, Afzel. Sagoh. I. 16; personer
over 60 år dræbes, KrAlm. V. 98; jfr.
Wh. Vlk. XI. 90, Meyer Vlk. 184, Kuhn
WS. I. 106.109, Liebr. Gervas. 84; —
dræbes med hammer el. kølle, Tr. pop.
VII. 153. 287. 538, X. 57, XII. 100,
jfr. Sartori, Sitte der Altentotung (Fb. <o
Bl. 2. 3. 7); — da gamle gav gode råd,
sparedes deres liv, Kohl. KS. II. 324, jfr.
Nyland IV. 4, Wb. Vlk. VIII. 25, Tr. pop.
XVIII. 281, P. Arch. XII. 504, XIV 373.
387, Biblioteca XXII. 186, sign Steele,
Story of Alexander 153; — skifting (III.
252.45a) forråder sin ælde: har sét skov
brændt og groet op 3 —7 gange, Kr. III.
51.68, VI. 20.25, VIII. 22.47, JK. 19.14,
GrTjust 40, Nordl. Myt. S. 31, Rååf 46, so
Asbj. III. 247. 374, Tvedten 47, Nicol.
Nordl. 11.21, jfr. Rietz „rinna", Tr. pop.
X. 106; se fremdeles Kr. VIII. 46, Sagn
I. 305.17, 314 nr. 40, Maurer Isl. S. 12,
Arnås. I. 41. 43, Bartsch I. 22. 42. 47.
65. 79. 89, Strackerjan I. 405 m., Gr.
Myth.2-
879, Kuhn Westph. S. I. 72.60,
NS. 30. 105, Rhys 268; — genfærd har
vandret i 300 år, Hofb. 64; „sagnarandi"
er gi. og tyktmælt, Arnås. I. 435; —
„den Gamle", o: *djævelen (s. d.); se
Gr. GldM. II. 51, Kr. S. II. 308.241, VI.
242.16 øv., Nicol. Nordl. I. 50; — g- i
datoer se *g- Valborgdag, jfr. Folkl. XXII.
40; se natte-.
Gammel Erik, no. garml Jærdk
(Tåning), Krist. IX. 223, XIII. 230, jfr.
Molboh. 163, JK. Æv. I. 126, Gr. Æv.
II. 63, FbJ. I. 158, II. 55, Hauken. II.
192, III. 188, IV. 503, VI. 189, Daae
Bygdesagn 1. 41. 54, smlgn Oldejohans,
Strackerj. I. 280, Old Nick, Harl. W. 84,
se djævel, fanden 1. 266.5 b, skindlap.
gammelfisk, no. også Djursland.
gammel jomfru, no. kortspil (Vens.).
gammelmand, no. den pige, der
kom til at binde det sidste neg, „g-en",
skulde bære det hjem på riveskaftet; —
efter „opskør" sendtes „g-en" til en mand,
der endnu ikke havde ophøstet; han blev
pyntet med blomster, et brev sat ved
hans bælte med fordring på mad og logi
hos pigerne; den karl, for hvis le han
var falden, skulde efter sengetid bære
ham hen, stille ham, hvor han straks
næste morgen blev sét; dær blev han
gemt, til de var færdige med høsten,
han sendtes da videre med gårdens egen
„g-"; bonden, som sidst blev færdig, fik
„-mændene" fra alle de andre (Stubdrup
ved Vejle); jfr. fissemand.
gammelmandsbal, no. se klaring*.
gammelmandsvals , no. dans på
marken ved bryllup, Kr. Alm. IV. 76.97.
Gammelsteffen , no. kaldtes den,
der kom sidst op 2den juledag (Hanh.).
gammel Valborgdag, no. jfr. ABr.
212 g- fojet til datoer.
garns, no. 1. 2. Vens.; se sådde-.
gang, no. do mabc ta så mø æ gdq
(Vens.), ad gangen ;
jfr. *etsinde ; se kort-
gangsstok; *dags-, kjeltringe-, neder-, op-,
revle-, strom-, træ-, vætte-.
[gangdag, no.] se Kalk. II. 10 b,
Fritzn.*- gangdagr; fkorsbyrd; skjel III.
264.9 b, jfr. Pf. GE. 372.
gange, no. — 2) wi skal ha såt an
gåg dm wå buu>»d te (Agger), se kjøl-.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>