Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
goddag-kjæp —grav 183
goda’w, bet9 får! sek9 hæjst do hår . . .,
Kr. Borner. 32.19 ; trolde og vætter kan
kun sige: „dag!"; ved hilsen kan man
til vætte sige: „en lykkelig dag idag!",
se KrS. I. 442, jfr. 59.60; jfr. *godaften.
goddag-kjæp, no. goda’iplcæp æn
(Århusegn), spadserestok, barneudtr.
godefader, no. »min gwåffer var
flyvegal", KrAnholt 57; „tre gwåffere",
109.61, bedstefader.
godemoder, no. „min gwåmmer",
Kr. Anh. 57.
goderåd, no. se FbJ. I. 114; „Eisen-
kuchen", Roch. Naturm. 271.
godmorgen, gomå’n (S. Sams); go-
måøn el. gomårm (Als); svar, se Lidm.
29, jfr. Wh. Vlk. XV. 60.
godnat, svar: „sov hos vor kat!",
KrBorner. 12.86; jfr. Lidmål 29; trold
kan kun sige: „nat", KrS. I. 124.73, se
godaften.
gods, no. hi»l hans gåsi (Sall.), alt,
han ejede.
godt, to. præsten kan hverken gore
ondt el. godt, KrAlm.2-
II. 41.113; Tyskeren
i helvede, jfr. Eftersl. 73.47.
godtår, no. se TrLund V.2-
143, Dania
V. 103, Nyrop VSk. 63.
goe, no. Februar, se *gue.
goeni. udrbso. jfr. JK. Æv. I. 58. 61,
„det er, så goen, ikke mig selv" (Bogø);
offer til Goen, FbJ. II. 57. 307.
goer(?), to. skrantevorn, Krist. An-
holt 127.
goje, no. gdj æn best. -sn flt. -9r
(Vens.), skældsord til en meget enfoldig
kvinde, gås.
golde, uo. gdl -dr -c golc (Vens.),
føre dum og enfoldig tale.
goldhind, no. hind, som ingen kalv
har fået, KrS. I. 372.15.
gormes, no. gårmds æn (Vens.),
skæo. om yrovlaglig, storvoksen kvinde.
gotte, uo. gåt -9 -9t -9t (Elsted).
govreryste, uo. gomrrest (Sall.), =
govre.
2. grad, no. „a holder ett te manne
gråder" (Sall.), o: har ej stor modstands-
ævne; billedet fra brændevinens sprit-
holdighed ?
3. grad, no. let graj, nu* graj,
småtteri, måske også graJ9ri’, små styk-
ker; d»r æ nu9 graj9ri i oht (El-
sted).
30
40
gradbjærg , no. dir 9r ey9n grqd-
bjæf9 i dæft flask (Lonborg), o: indbojet
bule i bunden; se 1. grad; den kaldes
også æ grædbjær9 (vestj.), den er be-
drøvelig at se i brændevinsflasken.
grade, uo. grgr -9 -9t (Elsted), måle
med gradestok.
-gramset, tf. se over-.
grand, no. gron flt. (Elsted); graj.
et (Lisbj.Terp.); se støv-.
grande, no. 2) jfr. KrAlm. I. 4.7 „der
skal have stået en gr- udenfor en gård
her midt i byen" (Bode, Ørsted s.), vel:
grandesten el. lign., jfr. I.
2-
7.11.
grandebakke, no. bakke, hvor gran-
destævne holdes, Kr. Alm.2-
I. 6.6 (Jerup,
Vens.), jfr. stævne på „ grannabacken "
Sundbl.8-
266.
grandebrev, no. Høgsted bys, Friis
VN. 58 b.
grandefoged, no. se Krist. Alm.2-
I. 6.6.
grandejord, no. byjord (Randers),
jfr. gadejord.
grandelag, no. grånlaw (Tandslet,
Als), = indgangsgilde (s. d.), JSaml.3-
1. 96
(Djursl.).
grandepind, no. se *budstikke, stæv-
nestok, tallie 3.
grandestævne, no. se Krist. Alm.2
I. 6.6.
grandetræ, no. hvor bymænd sam-
les til grande, Kr. Alm. I. 4.7.
granner, to. han æ gravør (vestj.),
kan være omskrivning for: han er en tyv.
grant, to. de æ rén å grdAc (Vens.),
= rén å bdr.
grantræ, no. grantréj é best. -9 flt. -9r
(Vens.).
grasat, bio. hyr i groså’t (Mors),
køre i stads til besøg, vist glds; tvi cyr
gråsb’t (Vens.), ligeså; haj ræhc grdsd’t,
løb uden mål og ærinde.
gratte, uo. grat -9 -9t (Elst.), kramme
mellem hænder.
grattet, to. smudsig (*Als).
grav, no. er 6 fod lang, Kohl. KS.
II. 24 ; den kristne døde har hoved mod
vest, se lig II. 410.16b flg. ; — er jorden
uviet, sættes stage ned til den døde; når
vievand ved præsiens nærværelse kan
skaffes, trækkes stagen op og vievand
hældes ned, se Folkl. XVII. 408 (Gronl.),
efter Thorf. Karlsefnes S., en tilsvarende
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
