Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
grut—græs 187
sten , så vel som grus ; wi ska kiør ætø
grås få Sdrøn (Mols).
grut, no. grotør flt., småsten (Janne-
rup, Varde).
gryde, no. „pot å pand
1
å grier (flt.)
å kar" (Mols); „der var ikke godt i gry-
den", KrAnh. 87.4, o: i vente; ni gryøn
blytc9 we’ å koq ætø de dæj æ tb å iløn,
æ dør eøn héqsø te ste (Vens.); „det går
„græde med lorre ojne ligesom Tyrris
gris", JSaml.3-
I. 89 (Mols), el. „—lige-
som svinene"; „græde jammerens skrål",
KrAnh. 97, g- stærkt; hvorfor nyfødt g-r,
Urquell II. 6, en engel slår det (Jøder);
— g-r spædt barn med tårer, har nogen
bandet det, KrAlm.MH. 109.86; - dåbs-
barn som g-r, se *døbe 1 18.19 a; — den
som g-r nyårsmorgen, skal g- hele året,
til Gryderup" (Boslunde s. ved Korsør), «« Krist. Alm. IV. 141.8; — *brud skal g-,
o: kommer i gryden, Kr. Ordspr. 531;
Molboernes gryde, der koger af sig selv,
jfr. Asbj. II. 219; se fremdeles: Tr. pop.
XI. 623, XIII. 397, P. Arch. III. 611,
Arner. Folklore XXII. 277 (Indian.), jfr.
Straparola XIII. 2, flaske, som altid er
fuld, sælges; — s. 494.35b g- som pim-
per, se Registr. 62; heks (I. 581.14 b) ses
med g- på hoved af den, som har „bræ-
64.32 a; — kvinder, når gæster går fra
bryllup, Hazel. V. 33; — g- skåler fulde,
se tåre III. 947.11 a ;
— g- og le, sølv
og guld, jfr. Segerst. 191, Arnås. 11.425,
Maurer 285, Rittersh. 72; se Kohl. KS.
I. 126 m. henv. ; Artin Pascha 266, når
barn g torden, ler — solskin (Ægypt.)
— man må ej g- over død el. døende,
se moder II. 600.16 b, Afzel. II. 29: tåre
genfrø" i sko, KrS. VI. 425.H8; ~ „handle 20 III. 947.22 a; jfr. Wigstr. FS. 15, P. Vlk.
med g-r", leg, Krist. Borner. 535.22; —
gåde om g-, jfr. Kr. Molboh. 49.159, sign
Sm. Medd. II. 6; se »kartoffel-, kål-, *nat-,
rakker-, syde-, tal-, trykt-i-, tumlings-.
grydefjæl, no. jfr. Kr. Alm.2-
V. 7.10.
grydeklud, no. en klud, et par
tommer bred, 6 tommer lang, som bru-
ges til at væde leret med under potte-
arbejdet, Kr. Alm. V. 13.
grydepige, no. se Kr. Alm. V. 13.
VIII. 135, Bartsch II. 89.274, Schamb.
220.233-34, BShr. 543, Addy 138, Wh.
! Vlk. XIX. 322 (slav.), Temme Ostpr. 282,
I
Hearn Korokoco 80 (Japan) ; — naturens
gråd over Balder, se Bugge Studier 55 flg.,
238 flg., 279 flg., jfr. Kalev. XXXVI. 307,
! Weil, Bibi. Legend. 30, Arner. Fik. IV. 200
i
(Indian.); — pige må ej g- i ævent.,
I
Skytts h. 45, Arnås. II. 336, jfr. Ritter-
«o haus 18. 22 ;
— forklaring hvorfor per-
grydeskraber, no. jfr. Amins. VI. 48
„den som river skinned åv groten, han
kommer inte i Guds rike".
gryld, to. se gril*.
gryn. no. — 1) æntøn skal ’øt gi
gryn æhr kast po’s (Branderup, N. Slesv.),
udtr. er mig dunkelt: det skal briste el.
bære (?) ; udstrøede g- viser vej, KrS. I.
240.51.70, II. 527, IV. 513.58 flg., jfr.
mel, nogle II. 723l0b, ært; sign Deecke40
77, GrKM. 15, Tr. pop. XII. 686. - 8)
„hun hær et hielt fjerringkar fuldt åw
di gryn, vi kalder otskillingstykker" (Als).
grynbøsse, no. otte skal siges „gron-
bøs" (Herning), jfr. læderbøsse.
gryneret, to. om kartofler siges ej:
mjelø, men : gryvarø (Vens.),
grynhov, no. grynhbw i (Vens.),
kar til at opbevare gryn.
1. gryv, to. de æ no de grywøstw
(vestj.), det pynteligste, bedste.
græde, uo.
grær grærø græør græøt (Elsted);
gré grærø gré græt (Als);
son g-r el. ler, se le II. 389.48 a, jfr.
Urquell a II. 80, Swynnert I. 360, II. 204,
Kat. Sar. II. 299; — ved synderindes gråd,
brister djævelens lænke som bandt hende,
Gering II. 107; jfr. legenden „Ritter mit
dem Fåsslein", Hertz Spielmb. 218; —
vædes vissent træ med tårer, gronnes
det, Kr. Jans. Ev. 32; se klynke-, sluk-,
snøfte-.
grædebjærg, no. se *grad bjærg.
grædedans, no. se Kr. Anh. 104.49,
glds dans.
grædt, tf. se u-.
grænde, uo. se grinne.
grænse, no. omgang om sognegrænse,
se skjel III. 264.9 b; g- hvor to mødes,
se skjel III. 264.39 b; jfr. Lutolf 391. 577,
Schw. Vlk. VIII. 307, HaRh. 235.468,
352.708, smlgn *korsbyrd.
græs, no. gres de (Als); destån æ
græs growr, dør æ føjsløyør (Thy); —
g- gror ej på grav af myrdet, hvor
udåd er øvet, blod flydt, KrS. IV. 256.32,
417, V. 346.01; jfr. CavW. II. 134, Wigstr.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
