Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
ti græsand—grød
FS. 291, Choice Notes 27, Denham Tr.
II. 23, Tr. pop. XVIII. 382, XXI. 251,
hvor guillotine stod; — hvor ugudelig
er jordet, KrS. IV. 385.96, 446.88, Sande
I. 86, Folkl. Journ. V. 43 ; — hvor gen-
færd er nedinanet, Kr. S. IV. 165.79.81,
181.25, 359.22.43, V. 346.98, 349.10,
Thiele I. 288, II. 165, Arnås. 1.339; -
gront g-, hvor genfærd er nedmanet,
KrS. IV. 155.47, 359.22.24.25, V. 191.17,
229.28, 389.72; — g- gror ej, hvor
utro bruds vogn vendte, Sgr. III. 208.45,
Sgr. I. 20; — hvor trold slæbte brud,
KrS. I. 244. 246, senere dog gron sti;
— ej på troldesti, GavW. II. 161 ; ej,
hvor fanden fo’r i jord, KrS. IV. 371.67;
ej, hvor fanden har løbet, Henriks. 59;
— ej, hvor drage bor el. dens blod er
rundet, Kr. S. II. 308.42, Thiele I. 276,
II. 55, Wigstr. FS. 341.20, Nyland IV.
105; — jfr. heller ej, hvor kæmper stred,
Hmh. I. 349.27; hvor Stærkodders blod
randt, Muller-Saxo 404.6, jfr. Powell-Saxo
LXXXI ; — hvor mand af Ruben stamme
er jordet, Arnås. II. 50; — „rødt græs"
(s. d.), hvor slag stod, jfr. „kong Bugges
blod", petasites officinalis (Middelfart);
Wigstr. II. 287, Shetl. Folkl. 1; - sort
g-, da „sorte" død kom, KrS. IV. 556.79;
se *drage-, hegnings-, muse-, oksen-.
græsand, no. gresændr flt. (Hmr.),
stokænder, anas boscas.
græspind, no. se lårpind.
græsse, uo. gris -9 -»t -9t (Elsted).
græsspire, no. gresspijr æn -9r (Ag-
ger).
græsstrå, no. flojte på, Kr. Borne-
rim 675.
græstørv, no. di hå læjøn m gres-
tor» owvr æ huw& o’ ham (vestj.), o
han er død, se *dø 117.15b; — rets-
symbol, se 2. skjøde, GrRA. 112 flg., 115;
jfr. Tr. pop. XXIII. 122, „par rame et
båton"; — gå under opskåren g-, se Dania
I. 24, GrRA. 118, Wh. Vlk. III. 224, IV.
214, Fritzn. 2-
jardarmen; jfr. TrW. 44,
sværge med g- på hoved ; trække barn
gennem g- til lægedom, se skjævr, jfr.
Amins. IV. 83. 100; — lægedom ved g-
på hoved, Kr. S. VII. 422.99, fra kirke-
gård; jfr. GavW. I. 412, Sundbl.*- 381,
Amins. IV. 86; — lægge g- på hoved,
o: gå ind under de dødes kår, se Fb.
Bjærgtagen 117; så kan man nyårsaften
se døde, Kr. Alm. IV. 136.11.14; huldre
kan ej se jæger, Sande 1. 26 ;
jfr. Bergh
Segn. 133, sign Fatab. I. 241; med g-
på hoved se hekse, Thiele Overtro nr. 726,
Hazel. VIII. 65 (Norge); — g- lægges på
bikube ved dødsfald, GavW. 1.483, se*jord 4.
græsøl, no. (*Als), = slætgilde (s. d.).
grævling, no. se *sand-.
grød, no. gre» i best. greddi (N. Sams)
w glaj te gred (Mols); grø9 æn (Als); „pof
pof py . . .", rim, KrBorner. 6.21; „mælk
og grød er dagsens ret . . .", Kr. Alm.2-
III. 124.51 ; — kone tager et bygneg hjem,
klapper kærnerne af, maler dem på hånd-
kværn og koger grød, III.
2-
30.10. 11 ; —
når „hvitgrot" koges, bindes uldtråd i
grydeøre, lægges gi. sko under gryde og
I éølvslant i den, Aldén 107; — svides
I
flødegrød , kastes uldent stykke under
20 gryde, Hazel. VIII. 69.36; — g- fremsæt-
I tes i drejede træfade, CavW. II. 192, bil-
lede; — g- lægger sig som bomuld om
hjærtet , Wigstr. Folks. 92 ; — altid skal
der en pind til g-, Sundbl.*- 162, o: man
skal spise el. drikke noget ovenpå, jfr.pindløs
— gildesret, grød i smsætning = gilde, jfr.
Save, Åkerns S. 60; „g-gilde" efter barne-
fødsel, Sgr. .III. 131 (Fyn); — „grød-
rim" se leverrim, jfr. FbJ. I. 187. 196;
so — nyårsaften tager husfaderen en stor
skefuld g- — god høst, el. hver begyn-
der med 4 skefulde for hvede, rug, byg,
havre, en for hver kornsort, KrAlm. IV.
135.4.5; — juleaften mandel i g-, se
FbJ. I. 119, 11.256, jfr. bonne II. 264. 376;
g- sættes juleaften ud til nisse, II. 688.36 a,
jfr. KrS. II. 78 nr. 11 ; 101, sød boghvede-
grød med smor; nissens g- gemt under
sten, II. 100.24, se Wh. Vlk. VIII. 130
4oHofb. 107; gårdbo tillader kun g-, ej
kål juleaften, KrAnh. 72.156; — i ævent
og sagn: sveden g-, JK. Æv. 106; g- kom
mer tyv i kongens seng, Arnås. II. 514
— giftblandet g-, KrJans. Ev. 5 ; — bjærg
mands g- giver styrke, II. 630.24a, jfr
Kr. Alm. II. 168.94, Sagn I. 58, 273.28. 29
Thorkels. 73; — trold trakterer mand
som synger for ham, med g-, Arnås. I
|
196 flg., jfr. Thorkels. 73; — dræbe ved
so at hælde hed grød i sovendes mund, se
sove III. 472. il a; — g- gemmes for Svenske
i brønd, KrS. IV. 1 1 4; se *byggryns-,*flinne-,
kline-, mad-, pølse-,*skjule-,*skjovr-, skyde-,
stikkelsbær-, sådde-, tinster-, ærte-.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
