Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
hadebroder—halmbånd 197
hadebroder, no. person, som man
hader, Kr. Anh. 79.183, 114.295.
hader, no. se *muse-.
hadsk, to. håsk, Kr. Anh. 33.84.
hage, no. — 4) klør h-, sporges lig,
Kr. Alm.2-
III. 74.47. 48, se smadder-, øre-.
hagedusk, no. se Friis VN. 11. 90.
bill.
hageflip. no. jfr. Kr. Borner. 14.
hagehat, no. i vrovleremser, KrAlm.
IV. 124.23-25.
hagelin, no. til hovedtojet hørte hue,
korsklæde og h-, Kr. Anh. 109.60.
haggen. no. de æ haqvr te maqpr
(Hmr.).
haglbyge, no. hawlbøj æn (Lild), =
rgsm.
hagle, uo. hawl -e haw»lt hatcilt
(Elsted).
haj, no. se heste-.
hak, no. et plantenavn, katost, malva
(Rimsø, Djurs!.), medd. af prof. Fausbøll.
hak , no. , hakke , uo. se *hjåk,
*hjåkke.
hak-i-row-kjole, no. spidskjole (Tå-
ning), KrAlm.2-
VI. 332.51, se »hug-i-rov.
2. hakke, no. æ hakø (Als), haserne.
hakkebælg, no. rettet af A. Gron
lil hakdbeUr flt. (Agger), o: hakkebilder.
hakkekylling , no. Krist. Alm.2,
VI.
335.69 (Anholt), mistebarn (?) ; trykfejl for
uægte barn?
hakkelse, no. remsen: „skær hak-
kelse", se Kr. Borner. 21.190, jfr. nr. 1529,
jfr. Urquell IV. 198 (Holsten), se krybbe;
kjærve-.
hakkelsekiste , no. opfindelse af
djævelen , man huggede for halm istykker
med økse, se PVlk. VI. 124.
hakkelsekniv, no. skal stryges, in-
den man slipper den, KrSagn V. 537.72,
548.12.
hakkelsemand, no. spøgelse, KrS.
V. 81 øv.
hakkenyse, no. [hak*ny’8 æn] (vestj.),
næsestyver.
hakker, no. se *ned-.
halde, uo. „å halli", gå ned ad
bakke, Kr. Alm.2- VI. 332.48 (Blegind v.
Hørning).
halden, to. haUm (Lisbj.T.); do at
så hahm u, pjaltet, medtagen.
hale, no. hoal i best. håli (N. Sams);
hol el. hdl æn (Als); u ræn nijpr te dæm
mæ stdrwå hdl (Vejen), i storste fart,
som besende ko; han kåm strohfi mæ
stMrt hdl (vestj.) ; haU lyj?v mæ i apstoi
ho»l (S. Sams), o: var glad; s. 537.5b
i
„rive h-r ind", se slughals; hest trækker
I plov, som er bundet til dens h-, Tylor
I Anf. I. 44 (Irland), Hmb. Anth. 334.32,
i
jfr. Wh. Vlk. II. 8 (Færøer) ; — den, som
J
rører nøkkes h-, hænger fast, Hmb. 334.16,
i« Wh. Vlk. II. 7 (Færøer), se holde ved
i — vætte rykker h- af den forfulgtes hest,
Hmb. I. 333.12, Wh. Vlk. II. 7, Liebr. Vlk.
318, jfr. Tam o Shanter, R. Burn’s digt,
se*hest; — *bjorn (43.49a) mister hale;
— huldrer bærer h-, Sande I. 92. 97,
jfr. Fb. Bjærgt. 86 ; haugafolk, Vang Reglo,
skovfrue, Hofberg 1 50 ; h- falder af huldre
ved dåb og bryllup, Faye 37, Haukenæs
IV. 545, V. 240; — Gry la med 15 haler,
20 Maurer Isl. S. 54 ;
jfr. 01. Davidson, Skem-
tanir IV. 111 flg. ; — i ævent. : to ulve
I æder hinanden, så kun halerne er tilbage,
Winkel-Horn, Liv på Isl. III. 92; — h-
|
af slagtet stud, stoppet i kællings mund,
KrÆv. III. 350; — h-r af svin stikker op
af jord, se III. 676.30 a ;
pige føres på bjorns
j
hale, Mhoff 384; — pige ønskes 16 alens
h-, Eftersl. 105; se *fiske-, *gåse-, *krum-,
skade-.
8« halepenge, no. jfr. „steertgeld", Wh.
Vlk. V. 301 (Flandern); „pour la queue",
Tr. pop. XVIII. 155 (Luttich).
halerem, no. holrem æn (Als).
-halet, to. se krølle-.
halm, no. best. halmi (Vens.); —
sove i h- på gulv i juletiden, se FbJ. I.
149, II. 9. 12 (Norge), I. 178. 199 (Sve-
rige) ;
— h- el. siv strøedes for varmens
;
skyld på gulv i middelalderen, se FbJ.
40 1. 335. 346 flg., Tr. Lund 2-
II. 169, strå
III. 615.19 b, jfr. Hertz, Parzival 27. 533
m. henv. ; alm. var, når man ved vinter-
tid kørte ud , at strø h- i kassevognen
(vestj.); — bruge h-, Kr. Borner. 508.96,
en panteleg; se slid-, tappe-, ærte-.
halmblæser, no. øgenavn til mand,
som havde været „halvmåneblæser" i et
musikkorps, JSaml.3-
I. 56; „halvmåne",
navn til et stort, halvrundt signalhorn.
halmbrodning, no. en gloende h-
genfærds ham, KrS. IV. 198.74.
halmbånd, no. bindes om frugttræ
i juletiden, se FbJ. I. 116. 341, jfr. II. 22;
h- skal løses, når de henkastes, Kr. Sagn
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
