Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
196 gåsebænk—hade
andre dyr på rejse, Eftersl. 42, KrDyre-
fabl. 3 flg., Asbj. II. 2, jfr. Gr. KM. 27 ;
-
g- skal drives ud hver morgen året rundt,
Kr. XIII. 304.63; alle hænger fast ved
gås, se holde 1. 639.30 b, Gr. Æv. III. 31,
Registr. 20; — gæs flyver med mand,
Gr. GldM. II. 130, Kr. Molboh. 125.391;
gås deles mellem bordfæller, se *dele
96.51a, jfr. KrJ. 71; — g- spises med
skriftsprog, se svin III. 676.31 b; — stikke io
finger i rumpe på stegt g- og slikke den
se *gris 186.35; — g- bygger hus, Kr
Dyrefabl. 48 flg., Asbj. II. nr. 1, jfr. Ndl
Vlk. III. 220; — det bedste på stegt g-
KrS. IV. 30.130; — på bakke sejler g
i guldfad, KrS. I. 35 øv. ; — hjælpende
dyr, forvandlet prinsesse, Wigstr. Sag. 18
binde løbe ved gæssenes fødder i logne-
hist., Kr. XIII. 127, jfr. Registr. 21, ost
II. 763.12 a; g- er mærke i primstaven 20
1 1 . November ; se Mortensgås ; — gåde
va æ de, dæ gæ9 åw9r æ mark å bæ»
æ koq sin dæk ? (dyne) (Agterup v. Tøn-
der). — 3) g- og gasse (Falster), se
Sgr. V. 224; „ gåsegilde " , se gadelams-
gilde; Ruddhas parabel om ynglingen,
der aldrig havde sét kvinder, se Jacobs
Rarlaam GXXX m. henv.. Tr. pop. V. 512,
Amer. Folkl. X. 134; „gåsegang", se Wig-
strom Folks. 51, jfr. Wh. Vlk. XI. 420, so
Æfisaga Jons élafssonar s. 35 : 500 tje-
nestepiger malkedes på rådhuset i Kbh.
(1616 el. 17) i anledn. af et barnemord,
jfr. J. Saml. IX. 111 (1587). - 4) jfr.
Save, Hafv. S. 22; se pile-, pille-, skval-
der-, sludder-, spege-.
gåsebænk, no. = rgsm. , i stuen,
Kr. Alm. I. 70.45 (Rode, Rougsø h.), jfr.
III.
2-
19.60 (Sælland), Sundbl.2-
110; deri
julehalmen, Rruzel. 94.
gåsehale, no. „asi gasi goshdl" , rim,
Kr. Borner. 12.80.
gåsehave, no. navn på et engstykke,
hvori hver gårdmand havde ret til to gæs
og en gasse, Kr. S. III. 410.13 (Skrolde,
Vest. Hassing v. Hals); trække i g-, et
tavlspil, Kr. Borner. 332.9.
gåsehøved, no. gås, se Kr. Alm.2-
1.
112.80 (Nibe).
gåselege, no. orakel ved at tælle på
randkronerne f. eks. hærgo9, bwhgo9, léj-
stdw, brak (Søvind); jfr. JK. 67.64, Krist.
Borner. 348.60, 653.32, Sgr. I. 142.486,
Runa V. 74; en mængde henvisn., se
fgåselege.
gåselort, no. ve do et ræjs om o æ
Tep»r o skåwl goslot ? (vestj.) , o : ad
helvede til; „Tipperne* i den sydlige del
af Rkb. Fjord, hvor svommefugle yngler.
gåsemejeri, no. i en vrovleremse,
Kr. Borner. 422.70.
gåsepranger, no. gospråvpr i (Vens.),
person, som opkøber gæs.
gåseradling, no. se skide III. 247.1 b,
gåseskrog.
gåseskinke, no. et par g-r med-
bringes som gave, Kr. XIII. 301.
gåsespil,, no. se *andespil, jfr. Am.
Folkl. VIII. 145.
gåsesti, no. jfr. læsse II. 504.29 a.
gåseurt, no. gosywdø flt. (Als), se
gåseblomme, -lege.
gåseæg, no. æventyret se Registr. 5 y,
143, jfr. Kr. XIII. 227, jfr. Asbj. II. 174
nr. 36.
gåseojne, no. flt. — 2) et klæde
med smalle kniplinger, som kaldes g-
(Ferup, Kolding). — 4) små vinduer på
D
[~l
a
40 hver side dor I (Lem, Herning).
H.
H, bogstav; remser med h-, se Kr. lat. : perf. indic. 1. pers. flt. af habeo.:
Bornerim 104 927 flg.
haberdudas, no. få en habddu’das,
en lusing (Brøchners Samling, Søvind),
vist også gldags i Ribeegn; htsk habe-
du-das.
habuinrus, no. holdt prædiken, der
atter tages frem (Brøchn. Saml., Søvind),
j vi har haft den’
had, no. se pik-,
hade, uo.
ha» (Als);
hår -9 -9t (Elsted);
dyr, man forfølger med sit had, volder
en tab og skade, GavW. 1. 380.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
