Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
harefod—harpespiller 201
er hekseham, jfr. Folk]. XIV. 97; troldh-,
mælkeh-, GavW. I. 440. 443, se malke II.
537.40b; — genfærd: JK. 270 øv., KrS.
III. 137.707, VII. 13.44, 73.42.44; se tre-
benet ;
— vætte : KrS. I. 1 68.613 ; 1 95.7 14,
trolde på is ; djævel henter forbryder, VI.
41; synshverving ved skattegravning, I.
383.49; — møde, Kr. Sagn II. 563.28, jfr.
Muller-Saxo 545.18; — h- sés i månen,
se Gr. Myth.2-
679; — hvorfor h- har «o
kløvet mund, — den lo, så læben sprak,
da den kyste andre dyr, se Sundbl.2-
197,
Nyland IV. 100, jfr. Wh. Vlk. XVII. 9,
PVlk. I. 147, Dåhnh. Naturs. III. 22. 23.
286.492; — vise: bonden „skød en h-,
som sad og sov", Krist. SkV. 93.18; —
æ ventyr: harehyrden, Registr. 20 e; jfr.
KrÆv. XII. 219, XIII. 295, Arne Slagelse
j
69, Bondes. Hist. 273, Kohl. Kl. Schr. 1.
,
58. 68. 554, Wh. Vlk. XIV. 433 anm. ;
— 20
holder St. Hansleg under træ med bjorn
og ulv, Asbj. I. 246; — bygger hus i
skov med andre dyr, Asbj. II. 2 ; — falder
med ulv og kælling i ulvegrav, Wigstr.
II. 171, jfr. Moe, Æventyri paa Vandring
s. 13 (Fb. Bl. 1. 7. 3); — er enkemand,
Asbj. II. 59.13 ; — løber omkap med pind-
svin, Gr. KM. nr. 187, se væddeløb; —
hjælpende dyr, Kr. Æv. III. 86. 200, jfr.
Gr. KM. nr. 60; — ihjelslås , begraves, 80
genfødes som træ med fugle, Kr. XIII.
376; — leg: hund efter h-, Kr. Borner.
332; bonde og hare inde i kredsen,
s. 626 ; se *inde-, *puds-hund-efter-, stue-.
harefod , no. med kløer udad over
dor, mod trolddom, KrS. VII. 227.66.
harehjærte, no. knappenåle i, jfr.
voksbarn, -billede.
harehoved, no. skal pige kysse for
at blive heks, KrS. VII. 156.27.
harekilling, no. se oje 111. 1166.4 a
hareknop, no. hårknop æn (Hmr.),
= harestede.
hareleje, no. det er at friste gud
at gå over et h-, KrS. VII. 219.65; „dær
æ såmand hårlæpr i »t (vestj.), i ploje-
mark, d. e. steder, hvor plov er gået af
jorden.
hareskår, no. hårskyvwr (Naur); lår
barn, om frugtsommelig moder ser hare *o
i mund, spiser med grydeske, med skåret
ske, drikker af skåret kop, går over gulv,
hvor der er trillet med sten, se KrS. IV.
633.16 flg., JK. 187.60, el. lader en tand
trække ud (vestj.), se dorhug*; jfr. Folkev.
VIII. 453.22, ved at se hares mund, Wille
200; ved at se haremund, kniv ligge på
ryg , høtyv el. gaffel med spidser nedad
[opad?], Wigstr. 1.97; ved at se halv-
kløvet stok, Gasl. 59 ; økse i klov, Sundbl.2-
148, jfr. Folkl. IV. 360, VII. 180, VIII. 15
(Irl.); Wigstr. FS. 405.17, harer sælges
med tilbundne el. afskårne snuder, jfr.
E. Finbo 75; om frugts, spiser hage af
sæl el. med skåret ske, Arnås. II. 547.
harespring, no. lille ben i harelår,
som lægges under hoved for at dromme,
Kr. Alm.2-
111.79.
harestok, no. hårståk æn (Hmr.),
= harestede.
haretavl, no. hbrtaipl (Vens.), se
Kr. Borner. 333.11.
2. haring, no. di bløu> ene gu wæn,
em di faék re de her harsn (Vens.), in-
den de fik redet denne h-, o: taget dette
torn med hinanden, jfr. herve.
1. harke, no. hark i (SOVens.).
4. harke, uo. hark -9 -9t (Elsted).
harmslagen, to. harmslawn (Elst.),
forknyt, se Gillsj. 8.
-harnisk, no. se *allemands-.
harp, no. se *arp.
harpe, no. h-ns kraft, jfr. DgF. III.
821, Skar, Sætesdal 106, Bugge, Ark. f.
nord. Philol. III. (1890) 97; henvisn, t.
Orfeus og Eurydike, se Hertz Spielmsb.
71. 363; — h-, flojte, redskab forråder
mord, gjort af den myrdedes ben, Krist.
Holmsl. 22; rør hvisker om mord, Nor-
lind, Svensk Folklore 139 flg., se Monseur
III. 35 m. m. henvisn., MacGulloch 1 10,
Gråne Ital. Folkt. 41. 336. jfr. Hapgood
313 flg., James, Green Willow s. 10 (Ja-
pan), NINotes III. 65.130; smlgn fMidas
sagnet, Kohl.KS. I. regist., Folkl. XXII. 183;
jfr. Grundtv. Eng. Skotske Folkeviser nr. 1 5,
Jakobs, Engl. Fairy T. nr. 9 „Binnorie",
Child 10; IndianT. 241 ; se KrS. IV. 248 øv.,
hjul på rok, gjort af myrdet barns ben,
går rundt med barneskrig; Haas 131,
kirkeklokke forråder, at lærling er dræbt;
Bartsch II. 176.841, flojte, gjort af ben,
som er rykket af levende rotte, fordriver
rotter ; se 1 . streng, III. 603. 10 a, ben*32.8 b,
sign ZfM.1V. 190.5;fharpe; — pige i harpe,
Rafn N. Fort. I. 213, Volsunga S. k. 43.
harpespiller, no. h-e og smede bor
i hoje, KrS. II. 3.4.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
