Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
202 harpiks—hat
harpiks, no. hårpkjs de (Elst.) ;
jfr.
Runa V. 95.2, tygges, alm. i Norrland,
Fritzn.2-
kvå5a; Wh.Vlk. XI. 54.28 (Bohm.,
Østerr.), Arkiv f. nord. Filol. II. 161.
1. harve, no. — 1) med trætænder,
Kr. Alm. I. 56.94, se GavW. II. 104. 113
bil!., Djurkl. Unnarbo 6, Hazel. VIII. 48,
en trægren; jfr. Kiick 68; — se hekse
under h-, KrS. VII. 99.28, jfr. Urdsbr. IV.
131, Knoop Pm. 68.33, 79.61, KuhnWS.
I. 182.197, Ralst. Songs 390; Bartsch I.
124. 127.147, først harver man kreds om
by, i kredsen en åbning, hvori man sid-
der; — gårdbuk lægger karl på h-, KrS.
II. 73.128. — 2) „dæ gamdl hard" (Vens.),
kælenavn til gi. kone; se *horn-, jærn-,
slag-.
2. harve, uo. hard hard hårdt hårdt
(Elsted); we 6d law do for hard de a
hb plej., så wo do kloqdr én do ær (Vens.).
harvebred.de, no. hardbré é best. -»
flt. -bré (Vens.) ; så bred som harve når.
harvesene, no. hardsénd flt. (Elst.);
sener, der samles af harven.
harvest, no. de hæ væt dn to hardst
i åd (Als).
3. has, no. se skræve-.
haspe, no. h- med tælleværk, se
Globus 77 s. 206, billede, Schw. Vlk. VI.
85 flg., bill. ,
jfr. ABr. 237, jfr. 5. *rok,
se *konge-, *lud-.
hasse, uo. a ska in o hasd mce
(Herning), varme mig, komme til kræfter.
hasselurt, no. middel til fosterfor-
drivelse (Ålborg), asarum?
hastig, to. hastu (Ørsted, Rougsø h.).
hastmålhed, no. de war i hastmol-
hid (Vens.), i hastværket, se hastmodighed.
hat, no. ja, ha do hat i hat, så ha
do’rtc hat bdhbw å cøht i hat (Vens.);
hoj hat kaldes spøgende „skorstens"-,
„kakelovnsrør", jfr. Busch Volksh. 112
„Ofenrohr", Ndl.Vlk. VI. 3; se *gudsbord-,
*skovlhat; „der kunde sidde 18 par kra-
ger" eller „18 par hons og en kok på
den", el. „den var omtrent til 4 kander
vådt"; brugen af hoj h- dateres i Vens.
fra 1796, man brugte den til gemmested
for småting, Friis VN. 65. 66b; hans
hårdis hat tvil han ha hawd (Mols), filt-
hat; håihat(?) o påihat o Jæpds gamdl
gro hat, de æ træj hat (vestj.); han fæk
nåuodt o hæq hans hat g (vestj.), o: an-
ledning til at gore et krav, klage el. lign.;
jfr. håndværksskikken : glemmer en ar-
bejder bor el. stemmejærn i hul, hænger
en af svendene sin hat derpå, redskabet
skal udløses ved en „omgang"; i norsk
tommerkirke driver man sin kniv ind
og hænger sin hat på , Søegaard 69
— batteskik på Færøerne, JFærø 145;
— hilseskik „tage h- af", forklaring,
Bar. Gould, Surviv. 282, Hellwald, Ros-
selspr. 1 flg., Tylor Urgesch. 60. 62;
— h- myndighedstegn: bonde sidder
i stue med h- på, Save, Åkerns S. 64;
— fattig folk i Engl. måtte ej bære hat,
skulde nojes med hue (cap), Andrews I.
64 ; — mødende mands h- slås af, se
konegilde, jfr. Schiitze II. 256 „Kindsfoot";
— h- rives af mand, der besøger barsel-
stue, se TrLund VIII.2-
42. 102, Wille 202;
— løses ved penge, som lægges på barns
bryst, WigstrFS. 389.19, Rååf 117, Djurkl.
Nerike 57, Hofb. Nerike 196, Amins. VI.
98, Gasl. 35, Glukst. SØ. 94 ;
jfr. Meyer
Vlk. 189, Sepp I. 108; sign Kr. Alm.2-
IV.
32.91, karl skal ved kartegilde løse hat
med penge; s. 59.184, brudgom sætter
h- på bruds hoved; — magisk ønske-
hat, Kr. Æv. III. 23. 110. 326; - h-,
som gor usynlig (s. d.); KrS. I. 98.80,
rød lue; Thiele I. 111 „dværgehat", jfr.
Kr. XIII. 245. 276; WigstrFS. 65 „håtta";
Rååf 51 „myssa"; Runa VIII. 30.13.14,
Skytts h. 120, Hofb. Skogsb. 55, Sagner
54; Vang „hyldrahat"; jfr. ægishjålmur,
Arnås. 1.452, hulinshjålmur I. 159 anm.,
514, hulinhjålmsteinn, I. 112; — hvorledes
slig h- skaffes, Wh. Vlk. XIII. 271.11; -
den opfattes som sky, tåge, Alvismål 19,
Heimskringla 179.28, Rafn, Oldn. S. II.
125, Fostbr. S. 34, se Gr. Elfenm. LXXIV,
Bartsch I. 87.93; — blive synsk (s. d.)
ved at bære synsk mands h-, Thiele II. 253,
jfr. ABr. 390 : se færgemand, *handske
199.19b, sko III. 288.54b; — Odin med
sid h-, CavW. II. LVI, Gering II. 144
døden; — mange genfærdsskikkelser,
RhArg. I. 124, ZfM. IV. 22 ; — skæmte-
vise: „anden mand hær ny hat", FbFrH.
135, se Wh. Vlk. XVIII. 83 m. henv. ;
—
— skæmtehistorie: dreje på h-, som be-
taler, se Registr. 108 a; Kr. VII. 354,
XIII. 215, KrJ. 25, jfr. Segerst. 65, Wh.
Vlk. V. 209, Ndl. Vlk. X. 157, Ons Vlksl.
III. 122; alm. om h-, se Strackerjan II.
138.481; se Thomas; *flos-, *gudsbords-,
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
