Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
helligtrekongersvise—henrette 209
sæler mennesker, Arnås. I. 632 ;
jfr. Ant.
Tidskr. 1849-51 s. 190(Færøer); søkøer
træffes mellem andet kvæg, s. 200; trolde
kommer, s. 204. 338, jfr. Folkl. XIII. 185;
„Eldbjorgsminne", se FbJ. II. 295 (Norge).
helligtrekongersvise , no. synges
under optoget, Krist. Alm. IV. 147, jfr.
stjærnevise.
helme, no. se sli, sliddi.
helmisse, no. — 1) på primstav,
Hazel. V. 13. — 2) en udslæbt hest,
jfr. Kr. Alm. V. 254.58- — 5) „helmesser"
kaldtes for tjenestefolk, som skiftede til
november.
helmisseben, no. deraf magisk høle,
KrS. I. 457.27; hekse drikker midsommer
altervin af h-, KrS. VII. 94.310, eller af
hoved på krik, nr. 311; h- ved trolddom
forvandlede til heste, Maurer Isl. S. 161.
helmissedag. no. blæser det h-, får
vi hoje rugpriser, Kr. Alm.2-
1. 80.13.
helmissehud, no. sel.*dug 112.40a.
helmisseknytte , no. se helmisse;
jfr. helrmsknøt, så ska dl skøpr å hurer
fløt (Vens.).
helsen, no. i hjélsvn (Vens.); han
hå mest set hælsin (Mols), o : har brok-
skade.
helskid, no. hqj hd slawd hans hel-
skic (Vens.), o: er død.
[helsko, no.] se sko III. 288.36 b,
jfr. Lutolf 188, iførtes barselkvinder; Wh.
Vlk. XII. 321 m.henv.
helst, bio. se hvilkensom-, hvorsom-.
1. helt, no. fisken kaldes „mudder-
helt", „sighelt" (Limfj.); „faldshelt" (Ran-
ders), Kr. ,
jfr. Grb. 170, vætte bryder
herremands stængsel for fisken i Ryå;
sign Afzel. Sagoh. II. 115.
helvede, no. hælo (Als); er under
jorden, Lucid. Brandt 27, Knuds. 108;
i jordens centrum, Graf Miti II. 101 ; med
hensyn til pinslerne, synes det, at den
middelalderlige forestilling om skjærsilden
(s. d.) er faldet sammen med helvedes-
plagerne i folketroen til ét; se *gloende,
kjedel II. 136.27 b, stol III. 585.15 a; jfr.
synerne, Bj. Aarb. V. 4 flg., Gr. GldM. I.
6 flg.. Arnås. II. 36, JK. Æv. I. 170, Ge-
ring II. 234. 238, Gråne It. Flkt. 212; -
pinslerne: isens pine, Muller Saxo
15.10, se Wh. Vlk. IV. 256, VTJ1. 452, jfr.
Lucid. Br. 57, Knuds. 159; FbJ. I. 46 flg.,
Folkl. XIII. 44 (Hebrider); ildens pine:
Feilberg: Jysk Ordbog IV.
30
man kan gore plovjærn gloende i mands
hals, KrS. IV. 337.64; spise gloende sten-
kul, s. 435.37; jfr. Afzel. Sagoh. III. 10,
„ Solsangen", Simrock Edda 3-
363, sign
Landstad 80.45 flg., DraumekvæSe; Aldén
57. 71, Gering II. 130, Brandt, Heil. Kvin-
der 24, Møller Fr. S. 98; stol i h- venter,
se III. 585.15 a, jfr. KrJ. 130, se Kohl. KS.
II. 131 m.henv., Gering II. 243, Wigstr
FS. 269.95; — sjælenes hvile lSrdag:
„det var om en løverdag ad kvælde,
hvile skulde da alle sjæle",
Gr. Danmarks Folkeviser 337.15, DgF. 89,
jfr. Graf Miti I. 241 ; — i ævent. rejsen
til h-, med flæsk, KrJ. 32, hente kontrakt,
-43, (jfr.Wh.Vlk. XXI. 391.3), Per Kræm-
mers dreng, —124, se Registr. 12. 26. 68,
jfr. Wigstr. FS. 161.510; Per Yvs, jfr. KrS.
VI. 42.137 flg., 184.521 flg.; — djævel vil
ej dær have smed, Broder Lystig, skræd-
der, bonde, landsknægt, se Hertz, Spielmb.
432; — i skuespil og billeder, i ko-
medien, Smith Studier 57, altertavle m.
billede af h-, hvori kirkeværge, Wigstr.
II. 310; — stedsnavne: „H-, Himme-
rig" (s. d.) (Sim s., Skanderb.), Kr. Æv.
III. 345; H-sgård, Ibsker, Bornh.; „Him-
merig, H-", to huse i Bovling s., Lem-
vig, KrS. VII. 204; „Heilede", „Helle",
se Postadresseb.; i enkelte svenske byer:
„Helvede", den del af byen, hvor bød-
del boede, Mathies. Bøddel 36; jfr. Ur-
quell 2-
I. 308 (Pomm.), sign PVlk. IV. 1 15
„Himmel", „Holle", to huse på lande-
vejen mellem Elmshorn og Itzeho, Han-
delm. Topogr. 29; — talemåde: „gore
én h- hedt", jfr. Wh. Vlk. XVII. 325,
„Holle", pladsen bag kakelovnen.
-helvedes, no. se *aller-.
2. hen, bio. hæjn å ta sce »n blun;
hæjn å drek dteatnøl (Mols); se *lang-
sen-, put-.
hende, steo. hi»r (Børgl. s., Vens.),
også he&r, hepr, tonløst her el. her, hie
»r
(SOVens.).
hendes, ejesteo. hy>% (Børgl. s., Vens.);
a ga h^ør h%»r show åpå’ (SOVens.);
„det er i Katrine i æ Lund hendes
bedstefaders faders tid", Kristens. Alm. 2
V. 77.15.
henne, bio. hæn (Børgl. s., Vens.);
han as hæn (Mors), o: i kongens tjeneste,
se folk 4.
henrette, uo. se bøddel*, mester-
14
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
