Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
210 Henrik—hessel
mand, skarpretter; halshugge*; gifte I.
432.24 a, *gifte, kreds II. 293.47 a; en
række fortællinger, KrS. IV. 435.6, Fausb.
Agersk. 37, Wigstr. Folks. 77; born med-
toges at se på, fik prygl for at huske,
se skjel, III. 264.27, jfr. Mathiessen, Bød-
del 81; h-t begraves i trebundet skel,
Kr. VI. 287.342; — gor bøddel fejl, må
han bøde med liv, Sm. Medd. VI. 1 flg.
herre-gud-véd , no. jfr. se ud, III.
172.15 a.
herregård, no. fanden havde h-e i
sin pose, såede dem, hældte slumpen ud
ved Svendborg, Kr. Alm.2-
II. 42.114, Sagn
II. 253.13.
herremand, no. gid h- leve, præst
dø, se Krist. Alm. II. 99.244, II.
2-
43.119,
Gesta Rom. k. 53, Kohl. KS. II. 560; h- i
blod af h-t og hvad der angår ham io himmerige, se KrS. II. 260.40, jfr. Gr. KM.
magisk, se Folkl. VII. 268, jfr. morder;
se *blod, 47.10 a, 2. slag III. 358.49 b,
reb III. 25.31 a, hjærneskal, hænge 1. 731.24,
tyvefinger; — som, hvormed hoved af
henrettet er fæstet på pæl, lagt ved bøs-
sepibe, gor at bøssen træffer alt, Kr. VI.
289.359, jfr. friskytte; — blok, hvorpå
mske er henrettet, lagt under øltønde,
giver god næring, Fatab. I. 243.
167, Birl. I. 362; en præst, Rivista I. 918,
Hanauer 238 flg. ; forsøg på at myrde h-,
Friis VN. 15 b; onde herremænd, KrAlm.
II. 99 flg., II.
2-
42; jfr. Lutolf 431, Roch.
Arg. I. 119. 126.111. 128, sign Gr. RA.
547 anm.
Herrens brød, no. hvidkløver, Kr.
Anh. 127.85.
Herrens fem sår, se Kr. Sagn II.
Henrik, no. Ras Henriksen, i daglig *« 320.285 flg., i en gi. bon, Sgr. III. 40.76,
tale kaldt Ras Hennen, KrAnh. 25.53.
hente, uo. hint -9 hint hint (Elsted).
henter, no. se dreng 4, tag-mig-hid,
tyvetrækker 2; rokke-.
henved, bio. de slor åh fæjl, ted»
hå wå hæjn tee »d humr stek (Mols).
heppe, uo. se hæppe.
her, bio. plojekarlens råb til hestene:
hær! til venstre; håt til hojre, Kr. Alm.2-
jfr. Fb. Fr. H. 28, CavW. 1. 435, Meyer
Bad. Vlksl. 525; gådesporgsm. Ons Vlksl.
I. 80.57.
Herrens veje, se KrS. II. 298.209,
jfr. Gloust. Fict. I. 21, G. Paris, Poésies du
Moyen Age I. (1903) 151, l’ange et l’her-
mite; Gråne Ital. F. 210, Hanauer 58.
herren-tage-mig. de æ, hærdn tæj
mæ, lownl (Askov); de wh a hfotd ehc!
1. 168.20 (Gram, N. Slesv.), jfr. hid, 1. hot. so (Dronninglund, Vens ), edeligt udtryk, se
Herle, no. HærU (M. Slesv.), kvinde-
navn; æ ka sawt, æ har mæ iM hærh
kun (h)jæm, ordsp. med navnet.
herlig, to. „da var det, min sæl,
herlig!" udtryk for sorg el. smærte, Kr.
Alm. VI. 213.89 (Vokslev, Nibe).
herliltorn, no. kristtorn (Mols), =
Herrens lidelsestorn.
herned, no. han fæk m slem hæni’j»r
(vestj.), o : modgang, tilbagegang.
Herodes, no. visen om H- og Stefan,
se FbJ. I. 217, se *kok, „stegt hane galer";
tegne H- på rude (s. d.).
[Hero Leander], no. se svomme III.
695.38 b, jfr. Globus 89 (1 906) s. 94, Sepp
II. 452. 708.454, Hearn, Ghostly Japan 234.
herre, no. titel, se *frue ; *herren
tage mig; jfr. junker; *bol-.
herrebrud, no. jfr. „herbrate", Wh.
herre.
herretjener, no. se *byrådsgilde.
hertug, no. værdighed ved ringrid-
ning, KiAlm. IV. 55.129 (Sæll.); et grovt
skældsord: „en slem hertug" (SOVens.);
se *monark; *bajads.
hertugdomme, no. i Agerskov sogn
kan høres om de sydligere byer, owir i
æ hærtukdom, el. „over i æ fyrstendom’",
40 Fausb., Agerskov 77, lævn fra den tid,
Åbenrå amt hørte under gottorpske her-
tuger el. fyrster.
hesk, no. kom te hæsk el. hæskdn
(vestj.), o: komme til kræfter, jfr. 2. krylt.
hesling, no. fabelagtigt dyr; 4 al.
lange, tykke snoge, med hvidt hjærte, de
stammer fra de små orme i hasselnød-
der, KrS. II. 176.1, 211.140 (Sønderjyll.),
Gr. GldM. II. 113.09 (Falster), jfr. htysk
Vlk. XI. 81 m. henv., „heerbrand", Hofler so haselwurm, Gr. Wb. , se hugormekonge,
Krankheitsnamenbuch 67 b, om en øjen-
sygdom; „harbragge", Amins. I. 107;
„harbragda", Fatab. III. 110.
herred, no. se*Jammerfuld-,*Sønder-.
lindorm, æve.
hessel, no. héjsøl æn héjsh (S. Sams);
hæsvl (Als) ; slå over lænd med h-gren,
skåren under total solformørkelse, er et
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
