Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
218 hjuler—hjærte
hjuler, no. jåU æn (Als), se hjul-
mand; remse: „der bowed en hywler i
Birkedal", Kr. Borner. 376.68.
-hjulet, to. se to-.
hjulfælge, no. se fel.
hjulmand, no. jolmån (Als).
hjulnav, no. hywlnaw et (Elsted).
hjulspor, no. hywlspwår æn (Hern.)
hijwlspår æn -»r (Agger); jålspo et (As-
serballe, Als); barselkvinde inden kirke-
gang må ej gå over h-, KrS. I. 264.910;
går man i hojre h-, er man fri for gen-
færd , Wigstr. FS. 183.579, 197.615, jfr.
Jahn S. 421.31, Deeney 59 (Irland), imel-
lem h-; se vejpis.
hjulstift, no. hywlstøtvt æn best.
-9n flt. -»r (Vens.); kaldes sommene,
hvormed skinnerne fordum sloges fast på
hjulet (Stenum).
hjultel, no. hywltbl et (Elsted), se
tillie.
1. hjælm, no. jælm æn (Als), glds
kornlade (Kejnæs, Als).
hjælp, no. jélp et (Viby, Als) ; hjælp
æn -9n (Vens.); „de va et gåt jelp!"
så æ møTc, da pest m i æ haw (Als);
de go gåt mæ let hjælp (Vens.) ; se nød-.
hjælpe, uo.
hjelp -9 hjalp hjålp9n (Elsted);
hjælp -9r hjolp hjolp9n (Herning);
di blytP9 jij å flij i dl æ
cJ9r, å lia møj
hjælp9r 9 (Vens.), siges om ødsle msker,
hvem hverken gaver el. andet hjælper;
de må jælp sæ (Als).
hjælpe-arm, no. hjélpawm æn -ar9m
(Elsted) ; de to stokke, der støtter hvej-
ren (s. d.), går skråt fra bagerste aksel-
stok frem til den.
-hjælpelig, to. se til-.
hjærne, no. jæm flt. (N. herred, Als)
jævn (Egen, Notmark); jæn (Lysabild,
Ulkebøl) ; h- af krage læger frostsår, KrS.
IV. 591.91, jfr. Gr. Myth.2-
1 125, se *krage-.
hjærneskal, no. indbudt som gæst,
se Arne Slagelse 74, jfr. *død 120.15 b;
— hente h-, væddemål (s. d.), se *død-
ningeben; jfr. GamW. 176, Folkl. XIV.
412 (Engl.); se benhus, Tr. pop. XIV. 383
(Bretagne); — hængt mands h- brændt,
lægedom mod koldfeber, KrS. VII. 439.87,
mod epilepsi 434.62, jfr. Mathiess. Bøddel
100, Tr. Lund, Hist. Fort. II. 3die bog
s. 123; hængt i maskkedelen til brænde-
vinsbrænding, Fatab. III. 219; — hekse
drikker af h- ved Troms kirke, KrS. VII.
102.340, se *bæger 83.44 a; jfr. AEysn 27
drikke ved hellige kilder af helgens h-,
Urquell II. 99, Perseus II. 319, jfr. 280,
Wh. Vlk. XXII. 1 flg.; P. Diaconus k. 28
(overs. s. 69), Alboin opfordrer dronning
til at drikke med sin fader af hans h-,
jfr. Gesta Rom. k. 56.
hjærneslå, uo. slå fordærvet; „hvis
I rører mig, skal a h- jet", Kr. Alm. II.
91.230.
hjærte, no. hjåt de gi., nu hjårt
(Herning); ja»t et (Als); — føden pas-
serer h-t, som er indvoldsormes sæde,
Krist. Alm.2-
III. 29.03, jfr. „ Herzwurm *
Hofler Krankheitsnamenbuch ; — Fredens-
borgs hjærte spises, I. 631.2 a, jfr. Djurkl.
Ner. 97, Fatab. IV. 73 flg. „Frojdenborgs
kalla"; Gloust. Fict. II. 187, Mélus. VII.
56 flg., Tr. pop. XII. 436, XIV. 46; Swyn-
nert II. 300. 305, Folkl. X. 442 (Indien)
Kohl. KS. II. 559.12, Am. Folkl. XXI. 256,
Romania VIII. 343 flg., se Tr. pop. XXV.
137; — spise h-, få ejerens egenskaber,
Rafn NF. I. 67, Rolf Kr. S. k. 36 ,
jfr.
s. 152. 172; Vols. S. k. 26; III. 165, Didr.
B. S. k. 146; jfr. hugormekonge; — liv
udenfor legemet, „external soul", Perseus
II. 441; se liv II. 438.36 b, Registr. 17,
KrJ. 67, Kohl.KS. I. 158; jfr. Simr.Volksb.
IV. 94 i en lilie; Urquell V. 143, Jans.
Ev. 35, Vang Reglo 56, Afzel. III. 146,
Segerst. 105, Friis Lapp.Ev. nr. 17, Kaufm.
Balder (1902) 137 flg., Rohde Gr. Roman
159, Mhardt BK. I. 69; — spise ufødtes
hjærter gir flyveævne, gor usynlig, jfr.
Meyer Abergl. 279, se Kr. Alm. V. 273.12,
Lange Margrete; Thiele I. 370. 378 Store
Olger; — Sande U. 112, Gluckst. SØ.
120, bære h-er hos sig; Temme Ostpr.
266, Bartsch II. 329 92, spise 3 X 3 levere
Rosegg. Vlksl. 71 ; folkevisen „die verk.
Mullerin", Kohl. KS. III. 594, Wh. Vlk.
XV. 334 m. henv.; — h- til trolddom:
ands pulveriseret til skud, Amins. VIII. 102;
- 7 dyreh-er på 7 bål, KrS. VI. 204.87
hareh- pulveriseret, Aminson VIII. 103;
sætte nåle i hareh-, nævn utro kæreste
i djævelens navn, Kr. IV. 376.330; h- af
kalv, stud, Kr. S. VI. 54.65. 66. 68-74; af
hugorm, Aminson VIII. 97 ; af sort kat,
Arnås. I. 623; af musvit, —625; af ravn,
—619; skade, Amins. VIII. 99. 1 02 ; terne,
Arnås. I. 622; henrettet forbryders h-
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
