Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
220 Holland—horngjedde
hdlk dpo 9 whr 9n ina’n, jfr. Bonde-
liv 138.’
Holland, no. skibet fra H-, se IH.
244.36 a, jfr. ABr. 232 „Slépenschau"; i
stedsnavne: Håhmbjbru, Ørsteds., Roug-
sø h. ; H-shus, Mårup s., Hjorring, ligeså
Skjørping s.
Hollænderen, best. en dans, se Kr.
Anh. 104.249.
holm, no. 2) hø i h-e, se Kr. Alm.
I.
2
41.52, se*blok-.
Holmbo, no. — 2) mand fra Hirtsholrn,
se KrS. IV. 346.90, Alm.2-
VI. 24.78-
holme, uo. hdhm hålni9 håhmt (El-
sted).
holmens ret, no. 3 gange 27 slag
kat, der brugtes selv for forholdsvis små
forseelser, se Biogr. Lexik. V. 193, jfr.
svensk-finsk „sju och tjugu spo"; „Darssen
Recht", Haas 200.
holmesyge, no. se Krist. Alm. 2-
I.
41.49.
-holt, no. se stik-.
honning, no. dær 9r et moj hora
o slek (vestj.), o: ingen synderlig for-
tjeneste.
honninget, to. håmtpw (Vens.), til-
smurt med honning.
honningpotter, no. flt. hybenarter
med store, runde frugter, vel rosa po-
mifera el. cinnamonea (Als).
2. hoppe, no. øgenavn for kvinde,
Gaardbo Hl. 99 ; h- vælger det korte år,
se ræv III. 113.44 a; *gås 195.26 b; kal-
des Sidsel (s. d.); troldkvinde i h-ham,
se hestesko I. 604.22 a-
3. hoppe, uo. hdp -9 -9 -9 (Als);
„h- i slangegang " , Kr. Borner. 540.42;
„vandrende frøer", —43; „h- over halm-
strå", —667 72, jfr. skurre III. 341.9 b.
hoppehilde, no. hdphél æn (Elst.).
hoppentaje, no. måske også hdp9n-
paj æn (Helgenæs).
hop-skrald, udrbso. hdp skral! et
udråb, Kr. Ordspr. 120.
hoptojle, no. hoptojl æn (Als), op-
tommen på seletoj.
Horeborg, no. det opr. (?) navn for
Hornborg ved Horsens, se Kr. Sagn III.
268.34. 37.
horeneg, no. el. -unge (s. d.), det
sidste neg (Øster Linnet, N. Slesv.).
[horeskjæver, no.] se skojesét.
horeunge, no. se rivesvend ; det
groveste skældsord, CavW. II. 310. 344;
se på sol, jfr. Lauchert Physiol. lOanm.
„laksens h-", Krist. (Randers), = hvid-
ørred (s. d.).
1. horke, uo. se 3. snorke.
horn, no. hwdn -9r, dyrets h-, humn
de, stoffet (Herning) ; vdn el. van et (Als)
hon æ krap imél hwdn (Vens.), nærig;
— slagtedyr omføres med forgyldte horn,
ligesom offerdyr, Sepp I. 273 flg. ; — af-
stanget h-, som ej har rørt jord (II. 46.2 a),
til lægedom, CavW. I. 405; — i varr. af
Fortunatus-ævent., Registr. 63, vokser h-
i pande frem efter spist frugt ,
jfr. Vang,
Reglo 54, Monnier 111, Busk Rome 111,
Gonzenb. I. 209; — *djævelen bærer h-,
se 98.47 a. 10 b, jfr. Folkl. Journ. VII. 289
(Skotl.); — ligeså *hanrej (s. d.), jfr. Nye-
rupMorskabsl. 148, seWh.Vlk. XIX. 64 flg.
20 82 ned. — 2) h-, hvori blæses, se *byh-
drikkehorn, ved gilder, jfr. FbJ. I. 88 ; to
h-, som kaldes „hyrninger", Rafn Oldn. S.
III. 123; h-, som kaldes „hviting", „Grim 8
på spidsen et mskehoved, s. 167. 168;
konge drikker til af h-, s. 164; h- med
edder, Rafn NF. I. 132; — Alfefolkets h-,
som stjæles; „Ljungbyhornet" (Skåne),
sølvbeslået og" forgyldt, ejes af Knud Gyl-
! denstjerne på Hald, Suhm Saml. I. 1.
so 120 ned., jfr. Norlind, Studier i sv. Folkl.
(1911) s. 61, Enestrom, Finnedbornas
Seder 110; det „oldenborgske h-
B
, Ur-
quell IV. 208 flg. ; bjærgfolkenes guldbægcr,
Kr. S. I. 206 flg., jfr. Nicol. Nordl. IV. 6,
huldrepige byder; J. Færø 190.1, 197,
modtageren blæser skummet af, for han
drikker; Tvedten 65, den, som drikker,
må blive hos de Underj., sign Gesta Rom.
k. 161 ; — dieh-, se lammeh-, et lignende
har sikkert også været brugt til småborn.
— 3) røge med h- skærtorsdag mod
hekse, Sundbl. 169; — borneleg: „hvor-
mange h- har bukken?’’, se *buk 77.36a;
jfr. Schw. Vlk. I. 124, Tylor Anf. I. 75;
P. Arch. XII. 228 ; se våern ;
plov-, sølv-.
Hornborg, no. se *Horeborg.
hornfiffen, best. no. se Dske Folke-
danse 4, melodi nr. 4 (Randers) ;
jfr. eng.
hornpipe, et walisisk musikinstrument.
hornfisk, no. hvorledes den fiskes,
KrAnh. 18; der er mskekød på den, s. 19.
horngjedde, no. — 2) fiskerbåd
med meget hoj for- og bagstavn, kaldtes
„horngæver", se FrRA. 1912 s. 261.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
