Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
hæl—hø 235
mer, Fynske Folkem. 102; når grødfad ej
skrabes, KrS.2-
III. 114.862; Sæmunds ri-
sles af sorte skoles dor, jfr. VSls. S. k. 31,
Sigurdrffamål 66, Wh.Vlk. XIII. 26 1 , HaRh.
310.639, Folkl. Journ. VI. 161 (Skotl.), jfr.
DSt. 1912 s. 112.
2. hæl, no. hæal i (S. Sams); h- slår
karl i nakken, Busch Vlksh. 46, jfr. Molbo
II. 606.U b.
hælekramme, no. se 3. *kramme.
hælevring, no. hæliTeq, de bagerste
rum ved æ bdqstawn i båden (Holms!. Kl.),
jfr. *krampvring.
1. hælme, uo. hæfom hæhm hæhmt
(Elsted).
hælmtebænk, no. jfr. Krist. Alm.2-
1.
23.79 (Sams).
hælsomstæg(?), no. hælsomstæq æn
(Lem, Rkb.), = hælsimestag.
1. hænde, uo. hæti -9r hæn hæn (N.
Sams); de hå da hæh se far.
-hændet, to. se *drat-,
1. hænge, no. hæq et (Als), hængsel.
2. hænge, uo. hæg hærp, hæn, hæn
(Als) ; dær ær ehc no, dær hærpr uk
(Vens.), o: sagen er hævet over al kri-
tik, billedet fra revne bukser eller bånd,
der hænger ud; en række talemåder, Ndl.
Vlk. X. 201, jfr. Mathiess. Bøddel 86; —
den første hængte som begraves i viet:
jord, Kr. Sagn V. 230.831 ; — hvad hængt
mand har på siger magisk, se mord*,
reb* m. 25.30 a, jfr. Soldan I. 22, Tr. pop.
XX. 253.17 (slav.); - h- sig for spøg, II.
731.30 b, KrS. VI. 149.29.33, SkS. 62.29,
jfr. Segerst. 180, Strackerj. II. 201, Lutolf
185.118, Birl. I. 108.154, 277, 279, Lin-
colnsh. Folkl. 63. 349 ; se Kohl. KS. I.
199. 200 anm.; jfr. sparke, når man vil
løses, Kr. XIII. 354 ; — genfærd af hængt,
KrS. IV. 204.86, jfr. rædehistorie ; —hængt
indbydes som gæst, se *død 120.15 b; —
hvorfor folk ej skærer hængt ned, Ons
Vlksl. IX. 157, må kun ske, når politi er
hos; Birl. III. 389, den som gor det, er
uærlig; — tyv hænges med ulv ved si-
den, Muller Saxo 248.1, jfr. 411.12, Birl.
IV. 464 mellem hunde; bønderne hænger
en tyv, KrAlm. V. 107.309; — rød stribe
om hals, varseljjbr at skulle h-s, KrS.
II. 291.178; — overenskomst med djævel,
at man skal h- sig til bestemt tid, Arnås.
I. 488; — hængt ved et uheld, KrAlm.
VI. 18.38, jfr. Dansk Folkemindesaml. L
112.62, tyv kvalt af væder ved „Ronne-
væderstenen* er vel læm fra historien
om tyven med et stjålet dyr, han går
over stente, glider, hænges på den ene
side, dyret på den anden, se Parkins. I.
219, BShr. 213, Lincolnsh. Folkl. 328;
„klæde stejle", se 4. stejle; — den hængte
Jakobsbroder lever i galgen, se DgF. II.
522 anm., jfr. Kohl. KS. II. 558, FbJ. II.
218 den stegte hane galer; den hængte
kræver sit kød, se rædehistorie; — h-,
dom i panteleg, P. Vlk. III. 124.
hængeklove, no. en h- hængte over
bordet, den var både til lys og væger
[tynde pråse]; lysene sattes i mufferne
på klovens arme og væger sattes ind ved
de to flener, der var på selve „hænge-
stangen", KrAlm* III. 23 78.
hængelås, no. billede af mand med
h- for mund på ligsten, Thiele I. 187, jfr.
lås II. 523.19 b.
hængestang, no. se *hængeklove.
hæng flæng, no. „han gjorde det hen
ih-", KrAnh. 126.364, o: uden omtanke.
hænsen, bindeo. hænsdn wa 9 (Sal-
ling), ellers (s. d.).
hæppe, uo. hcep -*r -9t (vestj.), om
ondt vejr: sagtne, se heppe, 1. hæte.
hæppekrage, no. „Peter gik hun og
hoppede efter ligesom en gal h-, skont
han var forlovet", Kr. Anh. 60, betydn.
2. hærde, uo. Thorshammer h-s i
*blod, 47.34 b.
3. hærde, no. hæø æn hærd (Als).
hærdedug, no. hæ9ditk æn (Als), sjal.
hærp, no. se ræp.
hærpen, to. kræsen (Mors).
1. hæs, no. his ed (Tunø); se *byg-.
hæslig, to. „et h- fint slot", Kr. XIII.47.
hæssehat, no. héj&hat æn (Linde-
balle), bevægeligt tag over hæs, se stakke-
hætte; 1. hjælm.
hætte, no. se konge-, lure-, røg-,
trold-, vejr-.
hævning, no. „hævninger" kaldes det
fjerkræ, der skulde fedes og slagtes, Kr.
Alm.8-
VI. 332.46 (Avning, S. Hald h.).
hævs, no. a fæk hætcs o’ ham (Sall.);
„nu skulde de jo have én ting hævs på
ham for det", Kr. Molboh. 147 ned.
hø, no. hø» (Tranum, 0. Hanh.); Ay
(Torup, Klim, V. Hanh.); hø9 el. hy9 (Als);
di fæk æ hy9 sanwlrduM å samflstaks,
xnm U åwstak-9 (Als); 1ste favnfuld af
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
