Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
håndklæde—hård 241
1. håndklæde, no. torrer to sig i
samme h-, bliver de forelskede i hinanden,
Wigstr. FS. 373.07; vil komme til at tigge
sammen, Addy 99; bliver uvenner, Wuttke
nr. 553. 624; h- pynt i jul, se FbJ. I. 176,
jfr. Hofb. Ner. 192, ABr. 190, billede.
2. håndklæde, no. hdhklæ et flt. -klær9
(Als); hånkh eller hångdh (Asserballe);
hånkøl flt. håhklæ (Hørup), handske.
håndkore, no. hdnku9r æn -9 (El-
sted).
håndkværn, no. se Krist. Alm.4 III.
30.11 flg. ; svært arbejde, Save Åkern S.
45. 69, GavWår. II. 128; jfr. P. Volksk.
III. 75, IV. 187, DL 35, Z. f. Ethnol. 28
(372) W. Projsen, 22 (607) 0. Pr6jsen,
rim, se Bucher1 -
s. 60, —*• 57.
håndpose, no. førte tiggere med sig,
KrAlm. V. 221.58, jfr. Bondel. 190.
-hånds, no. se over-.
håndskede , no. honski æn -skid (El-
sted), plovens to grene, hvorpå håndtagene
sidder, se plovhorn.
håndskrift, no. et h- (Als), doku-
ment, som er underskrevet.
håndslag, no. se slå op III. 394.40b,
jfr. Lincolnsh. Fik. 305.
håndten, no. hantij?n (Sinding ved
Herning), jfr. Knud Skytte, For og Nu 2-
124, ABr. 223, Fatabur.IV. 1 flg., se 2. tot;
*spindekrog.
håndtro, no. håntru el. -trdtc (Als),
fæstensgave, jfr. mnt. han(t)truwe.
håndtove, no. hånto et (Als).
håndvol, no. hånvol æn (Als).
håndværksspil , no. htyjwærksspelt
el. håtjicespelt best. (Vens.), = klumpsak 2,
jfr. KrBorner. 200, 209.28, 480.47, 496.53,
Ri vista I. 630, II. 70 »i mestieri*.
hår, no. hos el. hbd et (Als); jomfru
har udslaget h-, kone hue, DgF. nr. 358.10;
uklippet h-, frimands ære, Gr. RA. 283.
339.2; karlfolks h- klippes ikke, Sande
II. 211; — h- klippes i tiltagende måne,
KrAlm.2-
III. 70.87; ej ved nat, Folkev. XI.
391.184; — afklippet h- brændes, Wigstr.
FS. 413.52, 420.92, Aldén 107; kommer
det i fuglerede, voldes fortræd, KrS. IV.
592.03, 625.15-20.33; til trolddom: æg,
negle, h-, ben, fjer under dortrin el. sten,
KrS. VI. 337.29-31 ; — ved h- elskovstvang,
Kohl. KIS. II. 623 flg. ; — hestehår bliver
slange, se ål ; — ved hjælp af h- trækkes
drøbelen op, se 4. hug*; — h- af for-
Feilberg: Jysk Ordbog IV.
hekset ko nedgraves, KrS. VII. 197; —
mange h- på krop varsler rigdom, Krist.
Alm.2-
III. 67.44, jfr. Folkev. XI. 381.71;
andre varsler, KrAlm.4 III. 70.88 flg.; —
ser frugtsommelig kone svanger ugift kvin-
de med bart hår, får hendes barn „skjævr*,
Wigstr. I. 229; — hundeh- (s. d.) læger
hundebid; — genfærd skal tælle h- på
fåreskind, III. 922.38 b, jfr. Dania II. 215;
— heksens h- binder hund og hest, se
Perseuslll. 104. 110-15; — i h- styrke,
1 i v, jfr. Monnier 58, Nisus af Megara, Ovid
Metam. VIII. 6, Tr. pop. XXV. 293, Preller
Gr. Myth. I. 485, Minos; Pterolaos, Fatab.
IV. 199 m. henv. til Apollodor II. 4. 11
Schmidt VIksl. 206, Marchen 91. 229, Mac
Gulloch 126, Dommern. Bog 16.17 Sam-
son; i h- heksens magt, JFærø 132.17;
— Hans med guldhåret, se KrÆv. III. 193,
Bondes. Hist. 342, Henriks. 90, Rohde Gr.
Rom. 422 ;
— konge vil ægte den, hvem
tilkastet eller flydende h- tilhører, Gange
Rolfs S. k. 10, Fornald. S. II. 266, jfr.
Gosquin I. LVIII, Folkl. VII. 234, jfr. 227,
Simr.Vlksb. IV. 249, Tristan, Hertz Tristan
470; — pige kaster sit h- ned som stige,
Gr.KM. 12, Gråne Ital. Flkt. 3. 27. 72. 83,
Ralston, Russ. Flkt. 232 ; — hente Lucifers
3 h-, Kr. Æv. III. 330, jfr. Skytts h. 38,
Regist. 68 d, Gr. KM. 29, Myth.4 223,
Muller-Saxo 431 ned. Udgårdlokes; — Ha-
rald Hårfager vil ej klippe h-, for Norge
er vundet, Rafn Oldn. S. I. 3, Snorre 38.
47, Bugge Studier 215, Moe Ev. S. 610;
jfr. EEEye 224, Saxerne vil ikke klippe h-,
for de får hævn; — manden, som ej må
klippe h- i 7 år, jfr. vaske III. 1017.12b;
— Hallgerda nægter Gunnar h- til en
buestreng, Njåla k. 77, Isl. Fornkv. II. 132,
Fær. Kv. II. 50; — fanden tager mand
på ord ,
plukker hans hår af, Kr. S. VI.
220.42; — den ene kone plukker mandens
hvide, den anden hans sorte h- af, se Wh.
Vlk. XVII. 16 Hans Sachs; Gloust. Fict. I.
16, Tr, pop. XV. 649.10 m. henv., Folkl.
IV. 196 (Balochi); se *kviefitte-, spjarri-.
hård, to. ho9, ho9 el. hoa; itk. hat;
comp. hår9; de va 9n hoa stdrm, de blest
hat (Als); slå håtvt (Agger); dæn jæn
skræq håwt9r in dæn nån (sts), skreg
hojere end . . . ; — hvad er hårdest ? jfr.
Bjerge Aarb. II. 31 flg., Bartsch I. 283.72,
Lutolf 401 ; — gore sig hård, jfr. Kr. S.
11.307.237, Mathiess., Bøddel 100. 107;
16
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
