Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
244 in dest—islage
Thy) ; a hå sém m i-, diarrhé, se ind-
skåret.
indest, no. 2) iftstestæj et (Als), ind-
siddersted.
indfald, no. jfr. „er hat Einfålle wie
ein altes Haus", Busch Volksh. 135.
indgangsgilde , no. jfr. *grandelag.
indgrobe, uo. iftgrov (vestj.), ind-
grøfte.
indhus, no. ifthus et (Als). io
indhøste, uo. de hd wat skek, åe
koten ha i da frie, né dce tcar qjhéste
(Vens.).
indigo, no. eqøblo (Vens.).
indkrig, no. stovler med i- under
knæ, Kr. Alm.2-
VI. 93.11, o: indskæring,
se 2. krig.
indlod, no. ejlø i best. -t flt. -dr
(Vens.), jordlod inde i by til forskel fra
udlod (s. d.). 20
indre, uo. se *ingre.
indrente, uo. give udbytte (Søvind),
Brøchn. Saml.
indrepotte, no. potter, som lægges
indeni, gives i tilgift for at fylde „ tallet",
se III. 764.12 a, Kr. Alm. V. 15.
indskåret, to. ihskgr (0. Jølby, Mors),
tynd i livet ; hon ær ihskgr, har diarrhé,
se *indeskjærelse.
indunder , fho. iftyfta (Als , Egen), 30
se 2. under.
indvold, no. se trægreb, tørvegreb.
-ing, se *Hoven.
Inge, no. jfr. Jing, arveligt i Lejrskov
slægten, Åbenrå, går vel gennem frisisk
tilbage til dansk Inge ; sanglegen, se Sgr.
II. 229, Krist. Borner. 300. 694.95, jfr.
Djurkl. Unnarbo 59, Am. Folkl. XIII. 104;
navn på gåsen: „se jeg ager!" sagde
gåsen, ræven løb med hende, „Inge, Inge, 4o
det var fast bedre du gingel"
Ingeborg, no. navnerim, KrBorner.
96.827.
ingen , to. dæ wa ærpn komdn, de
kan ent go an (Mols) ; eht ehtes (Egens)
et (Agri) ; æjt (Vrinders, Knebel) ; ent (S.
Sams); haft han’t stuft (Ørby), har ikke
tid; ét (Tunø); slæt o hår ét (Sall.), al-
deles intet; haft hær il 9 gbt, æ tro»r
il 9, vi bryk9 il 9 så tit (Als); om for- so
merne se Bennike, Kristensen, Kort over
Danske Folkemål nr. 79; — prædiken om
„verden skabt af intet", se KrSkS. 182.84,
KT. 33.9, Wh. Vlk. IX. 370; - navnet
Odysseus gav sig; jfr. Folkl. XIX. 174,
se fPolyfem , Sundbl.2
207 , Hackmann,
Polyfem, Helsingfors 1 904 ; Bondes. Hist.
27, karl nævner sig: „du, jag, ingen";
jfr. Busch Vlksh. 174; — som tilfqjelse
til gåden: „de døde spiser det, og når
levende spiser det, dør de" (Sæll.) ;
gåde-
sporgsmål: „hvem er mere end Gud,
værre end djævel?", P. Arch. X. 400.29
(Ital.) ; helt skal gå, hvor ingen har været,
bringe hvad ingen har sét, Balst. BF. 227.
ingensteder, bio. jfr. Krist. Borner.
417.56, „Snolderup sogn, Ingensteds by";
„lade sig indstævne med Ingensteds her-
redsting", —424.74, i vrovleremser.
ingenting, no. jfr. Swynnerton I. 496,
ingenting (nothing) skal skaffes.
ingre, uo. eft»r el. eq9r om 9t (Bov-
bjærg), tælle til leg, se anneke, ennike,
åble.
[insekt, no.] alm. tro om i-, Wigstr.
FS. 25.
[intersignes, no.] bud fra fraværende
døende til slægtning el. ven; se Kr. 111.
321.435. 440, skikkelse, jfr. WigstrFS. 16.71,
Wigstr. II. 251 ; Kr. IV. 259, kirkeklokkes
ringen; Kr. Sagn II. 394 øv., ryk i side;
—566.339-41, greb i sovende; —413.12,
trin; jfr. Wigstr.FS. 16.63; KrS. II. 414.298,
skygger; jfr. WerlauffOpt. 363, WigstrFS.
16.62; KrS. II. 421 flg., banken på rude;
442.393, saks falder; 443.19, larm, bul-
der; JK. 385.25, tre slag, KrAlm.V. 147.91
jfr. Wigstr. I. 107, FS. 16.65; Krist. III.
162.26, kold hånd; jfr. JK. 260.856, 385.26,
Wigstr. II. 322; Faye 75, pust gennem
stue, suk; Gering II. 61, røst i Sorø vars-
ler Absalons død; Wigstrom FS. 193.604,
druknet ses drivende våd; Mhoff 184, tre
dråber blod; jfr. brudeskare, ligskare, var-
sel, se Peters. Nordb. Liv IV. 144, Eyrb.S.
10; LeBrazM. 1 flg.
ip, no. se raltdagger 2.
is, no. skri po is (Elsted), plt. tale-
måder, Wh. Vlk. V. 320; se Katrine-.
isbjorn, no. borneleg, Krist. Borner.
250 „i- og landbjorn", 528 „tage i-".
ishangel, no. Kr. Alm.2-
VI. 320, se
isangel.
ising, no. platessa limanda, Kr., se
*hå-, *puder-, *skjær-.
islage, uo. der falder islag (*Als).
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
