Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
256 katekismus—kegle
jfr. Folkev. XI. 383.101 flg.,Wigstr.FS.6.io,
Amins. VIII. 113; — lægedom for bullen
finger: stikkes i kats øre, KrS. IV. 588.71;
— k- er skabt af djævel, se Arnås. II. 3,
Dåhnh.Naturs. I. ogVI. regist.„Katze"; — af-
kom efter k- med ræv el. hund, Arnås.
I. 612 flg. „skoffin", „skuggabaldur"; „ur-
»Wkottr" 613; — rim, remser: KrBorner.
395.61.62.68; — 388.90, kattens død, jfr.
Kr. SkV. 84.15, Berggr. Folkes.3-
nr. 205;
Kr. Dyrefabl. 130 flg. øgeremse; — regne-
stykker: 13 traver katte, hvormange klør
m. m., Kr. Alm.2-
VI. 271.826.835-36; —
lege: „trækkes k-", „trække madammens
k- til vands", „glos k-", se Kr. Borner.
625.29 flg.; jfr. flå k-, II. 105.26a, katte-
strud; — i kortspil se 5. lur; — k- stik-
ker ild på mølle, der så nævnedes „Fyr-
kat", KrS. III. 290.24; se 1. lære, stue-
hare, 2. svat; maj-, male-, rotte-, tæve-.
katekismus, no. „k-knægt", KrS. V.
314.92, øgenavn til københavnsk præst,
se *fandens-,
katekismus-lue, no. hue med pul
af fedtlæder og ræveskindsbesætning, se
GdboNatm. 105 anm., jfr.Fortidsm.341 flg.
katholsk, to. „lævn" er sagtens „ska-
derede", KrMolboh. nr. 315, „svanerede"
nr. 313, „skjægrede" nr. 319, som præ-
stens hoved sammenlignes med, = tonsur;
se Bondel. 346, hillemænd, kloster, Marie 2.
munk, papisteri, paternoster, sankte; jfr.
Daae II. 85, GavW. I. VI, Wuttke „katho-
lisch" i regist., Wh. Vlk. XXI. 113.
Katrine, no. „K- katrolle", se Krist.
Dyrefabl. 124; jfr. Rendsborg marsch, P.
Vlk. III. 96; navnerim, Schw. Vlk. V. 245,
VI. 149, jtr. *snøffel.
kattebyld, no. se spytte III. 514.1 b,
jfr. KrS. IV. 625.22, Folkev. XI. 464.74.
kattekrænger,no. person, som kræn-
ger (flår) katte; øgenavn til en person,
som i årene 1860 —80 kom fra „Landet"
(se land 3) til Agger og undlivede katte
for at få skindet.
kattens juleaften, no. se *lille jule-
aften.
katteost, no. frugterne af malva(*Als),
jfr. navnene, Urquell III. 126. 173.
katteskjæg, no. bokblåsr o hjohkål
(kragetæer), di gor søh kål glå, m»n katskek
o hor æn, dær skal m kin $n kål frå dn dræn
(vestj.), se KrOrdspr. 561 ; skriger, når man
hugger til det, Runa V. 51, nardus.
kattesten, no. se kattebyld, jfr. fr. „or,
argent, miroir de chat", er glimmer, se
Tr. pop. X. 125, XIV. 383, XVI. 606.
kattestrud, no. KrBorner. 277.12. 13,
626, jfr. Alm. II. 12.31, snæres i bæk ; røkss
i katdruq. (Vens.), i kattestrube ; „ trække
kat i strube", KrÅnh. 127.79, se J.Olafsens
Opt.I.52,Støylenl05.132„drakattestrupa";
Volksk. im Breisgau 35 flg. „ Katzenstriegel "
kattestrå, no. træk katslrg (Elsted),
trække reb, leg.
kattetalg, no. når der ved gilder
hældtes smeltet smor af skafferen i sauce-
skålene, var det en alm. vittighed: „wil
I ha no hundfjet?" — „la mæ gi jer no
kattalle!", JSaml.3-
I. 85 (Mols).
kattevinde, no. jfr. Strackerjan II.
89.375, „erste Gewinn is Kattengewinn".
kautionere, uo. hqj kabsjoni’ør får
ham (Vens.), = rgsm.
2. kave, no. se *sæbe-.
kave-rank, to. i kav9rånk kåd (S.
Sams), strunk.
1. kavl, no. ta ol at»r kåvl (Herning),
stange ål på is, hvor der viser sig blærer,
kåvl, jfr. kovle, 1. kubbel.
2. kavl, no. „spille k-", KrBorner. 563
(Rørbæk, Hobro), en leg omtr. = „kok
af bone", se II. 251.47 a, nok = „kavs"
(Sams), jfr. munk 8.
kavring, no. kåwhn æn -sr (Bøl-
ling h.); [kbrzrH (Læsø); se rugmels-.
kavte, uo. de kawtør (Herning), små-
regner.
kavæsel(?), no. kawe’ssl æn (Ullerup
ved Hurup, Thy), lille rum i hus, jfr.
Kr. Alm.2-
VI. 322.961; kar-værsel?
kef, to. se *kjed.
kegle, no. sædvanligt Krist. Borner.
568.02, jfr. „slå til kile", 259.9; man slog
med klode, JSaml.2-
III. 108; alm. brugt,
se Ons Vlksl. VIII. 139, jfr. Ndl. Vlk. III.
47 m. m. henvisn.; Strutt Past. 364 flg.
„kayles"; „zoni" el. „cioni", P. Arch. X.
428; sign Fatab. I. 35, Zs. f. Volkerpsych.
XII. (1880) s. 306; alm. brugt 1840 i
V. Vedsted ved Ribe var at „kriges med
k-r"; A. fik de 3 og kongen, B. de øv-
rige fem, hver stillede sine k-r op i no-
gen afstand fra modstanderens; det var
tilladt at slå fra hvilken af sine k-r, man
ønskede; sædvanlig begyndte A. og tril-
lede kuglen efter en af B’s k-r, slog han
en k-, brugte B. den og søgte at ramme
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
