Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
kjæmpeknap—kjærne 263
af nisse, — 1 10.13 (Ejstrup s., Arh.); af Sy-
bille, — 1 1 0.07 (Mols) ; af fanden, — 1 1 1 .91
(Bording), —1 13 (Nykirke, Angel) ; se KrS.
III. 5-41 flg., jfr. Faye 1 10, Aas. Ldm. 47,
jfr. 41, Kleiven 20, Gluksl. H. 59, Thor-
kelsen 11, Gasl. 60, Rååf I. 40, Afzel.
Sagoh. II. 118, jfr. 175, III. 88, Amins.
IV. 112, Djurkl. Ner. 62, Runa V. 98.13,
jfr. IV. 42.76, Nyland IV. 108; sign Bartsch
I. 27 flg. ; — bygger *kirke, se 258.43 a,*<>
KrS. III. 25 nr. 5; økse fælles, se *ham- !
mer 199.19 a; — jord som tabes, se luf-
vante; troldpige tager bonde i forklæde,
se plov II. 848.26a; — kæmpesagn, se
Givfolk; kæmpebro, -sagn, -kast, GrGldM.
I. 4 1 ; Gronsund har navn efter Græn, i
—II. 70; 3 k-r frier til kongedatter, Thiele
1. 8 ; torden hugger efter k-, Wigstr. II. 357; j
han lysker sig, —358; — bor i fjældhule,
Faye 7 ; Jættefolket, GavW. II. 45 ; Rise so
med jærnstang, Fær. Kv. I. 193; træder
i ét skridt over fjord, Arnås. II. 75; uhyre
stor, følges af hund, —II. 451; er god
mod kongeson, —II. 361; — fundne fos-
sile knokler, se KrS. III. 14.55, Faye 84,
Rååf I. 41, jfr. Deecke 82, hvalben; — I
deres grave, KrS. III. 13 nr. 2, sign Haas ’
65, stensætninger, „Hiinengråber", jfr. i
Temme Pm. 213 flg. — 2) plantenavn,
jfr. Runa V. 54, „kåmpar"; Amins. IV. 46, so
„slang-tamp"; Denh. Tr. II. 369, „kemps";
ligeså North. Folkl. 104; Arner. Folkl. VIII.
151 „violet fights", —331 (Korea); i min
barndom brugtes til samme leg stænglerne
af engelsk græs, armeria.
kjæmpeknap, no. jfr. Deecke l.l „Rie-
senknopfe", echiniter, jfr. tordensten 2.
kjæp, no. glemt k- spår barsel, Kr.
j
Alm.2
- III. 112.33; — Taternes kasten k-,
se Gbo Ntm. 53, Hl. 86 m. henvisn. ; — *o
skat afmærket ved k- med kyse på, KrS.
III. 434.30, 466.73; — banke på bjærg
med magisk k-, Kr. Dyrefabl. 69 ; — slå
dyr med k- til helbredelse, jfr. Mhardt BK.
I. 251 flg. „Schlag mit der Lebensrute",
se *fastelavnsris, Runa V. 63, give kvæg
3 slag af ronnekæp, når de får navn;
— i ævent. sætter Trosvend sin kæp i
jorden, at den skal forestille kongen, se
Registr. 74 b; 1. tro, Gesta Rom. k. 111 so
s. 452.8, Wesselski, Monchlatein s. 3 med
henv., Jataka II. s. 115.211; jfr. Runa II.
22, et lignende træk i en leg; se *by-, i
*goddag-, *halm-, *trø-.
kjæpfoged, no. = grandefoged, som
havde byens talliestokke, Friis VN. 23 b,
jfr. knæpfoged.
kjæppedreng, no. kæpdræq æn
(vestj.), glds øgenavn til underofficerer.
kjæpperyggedans, no. en leg, Kr.
Borner. 321, om jysk?
kjæpstok, no. sidder løs i vogn som
værge mod røvere, Krist. Alm.2-
V. 88.43
(Silkeb.).
1. kjær, to. han wa moj kær a’ ham
(Agger), holdt af ham.
2. kjær, no. best. Icåt (Ørsted, Roug-
sø h.); kar æn (Agger); kæ et (Als);
Kjargor (Vestervig s.) ; Ajs Kjar, person-
navn; æ war en te Ajs Kjqs (Agger);
Kjargån best. ; Tmnilcqar, stedsnavn (El-
sted); „ingen må hugge ris i kjæret",
Bjerregrav Bylov, jfr. isl. kjarr, krat, især
på fugtig bund.
kjæreste, no. II. 153.5 a bære det k-,
se Germania 1868 s. 3 1 1 ,
fWeinsberg ;
—
varsel, Kr. Alm.2- III. 92.560 af græsstrå,
—561 af kværnstang; KrS. III. 72.76 pryde
St. Nikolajs billede med kranse; JSaml.2-
III. 118 ved rugkærne over dor, stå nø-
gen for spejl; glas med vin, vand, jfr.
ærtebælg; i juletiden, FbJ. 11.88. 119;
ved knækken i fingre, siddende havre-
kærner, JSaml.3-
1. 97 ; k- i legeremse, se
Kr. Borner. 374.40; rim, Fausb. Agersk.
44; jfr. gadelam; *kort-, legestue-.
kjæresteplante, no. se *kål.
kjærlighed, no. rirn og remser om,
Kr. Borner. 378 flg.
1. kjærne, uo. kan -»r kg9nt kaønt
(Herning); når smor ej vil komme, KrS.
VII. 195.60, glød under kærne, piske fløde
med ron; jfr. Gliikst. SØ. 100, kaste gam-
melt sølv i kærne; Hitterd. 65, kaste lidt
fløde i naboens svale: „nu er din mis-
undelse mæt!", jfr. Gasl. 55; Sundbl.^157
vielsesring i kærne; — kjærne i *kilder
257.50 a; jfr. Ladelunds Elevforenings Aars-
skrift 1907 s. 44; hekse tog smor: „en
skefuld fra hver" og hvordan man vær-
ger sig, Kr. Sagn VI. 126.302, VII. 181.32,
jfr. VI. 292.818; — en remse, Kr. SkS.
136.46.
2. kjærne, no. — 1) kæn æn (Als),
se ABr. 245. 247; den gemtes i ovn mod
forgorelse, Aldén 107 ; mand bærer k- på
ryg, Sgr. XI. 186, Bondes. Hist. 35, Sv.
Ldm. I. 575. 589 ; k- lagt i seng, se *fløde-
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
