Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
290 ligklæden—lime
over, inden den sænkes, at den døde kan
stå op, Arnås. II. 552, jfr. Folkl. II. 26,
som løsnes; — halmkurv for 1-, KrAlm.2-
IV. 72.26, KrS. VII. 264.20, FriisVN. 81 b;
1- af kurvearbejde for fattige (Herning);
låget sloges fast med pind på 1-, deraf
talemåden „det bliver en pind til hans 1-"
(Hmr.), jfr. Andrews, Bygone Churchlife
in Scotland (1891) s. 242 ;
„sogneligkister",
Andrews, Old Churchlife (1900) s. 106 ; io
jfr. Trede, Heidentum in der romischen
Kirche I. (1889) s. 175, Neapel; — tung
(s. d.), jfr. vogn III. 1077.53b, se Kr. S.
V. 222. 225.14.16; jfr. Glukst. SØ. 121,
Jahn S. 304.387; — 1- tom, KrS. V. 223,
hund i den, 225.15, VI. 42.38, 51.160,
214.27, JSaml.3-
I. 63, jfr. Hartl. Science
132; — forskelligt *gravgods (s. d.) med-
givet, se *lig 289.25 a; — prøves af den
døde, Kr. S. V. 549.21; — 422.22a, se ao
væddemål; — prinsesse i 1-, se skildvagt.
ligklæden, no. skikken, se KrAlm.2
III. 162.02 flg.
liglam, no. se *levende 288.27 b; jfr.
KrAlm.2,
III. 67, på navneklud med kors
på ryg, flag, sorte fødder, — må være
et påskelam.
ligport, no. se Globus 71. 208 b,
grundridset fig. 8, a „Lykdeur" (Frisland,
Holland); jfr. Aakjær, Jydsk Stævne 53,
Folkl. XVIII. 364 billede, Schill. Liibb. IV.
462.42 a; se RhA. II. 214, Wh. Vlk. XI.
268, Monseur II. 352.95, Ralston Russ. F.
15; Jataka nr. 178: hus med sot forlades
gennem brudt hul for at undgå smitte;
Nansen, Eskimoliv 2 1 4 ; hindrer dødes gen-
komst, se Wh.Vlk. IV. 422 flg., XI. 263 flg.
ligskare, no. se FrRA. III. 47, jfr.
Wigstr. FS. 12.46 flg., 180.68 flg., Arnås.
I. 406, „fylgja" eller „svip" kommer fra«)
hjem, går til kirkegård.
ligskjorte, no. tages med, når unge
fæster bo, KrAlm.2-
IV. 88.13; holdes rede,
P.Vlk. VIII. 134; piges ligsærk, Meyer Ba-
den 172; er bryllupsskjorte, Laisn. II. 72,
medgift i Frkr., Tråd. pop. I. 173; sys af
de nærmeste slægtninge, Urquell VI. 201 ;
— tages med ved fester, CavW. II. 387.
ligsluger, no. jfr. Wolf Beitr. II. 347,
Tr. pop. VIII. 87 (antik gr.).
ligsyn, no. vær te liqsjon, liqsjons-
man (Lem, Rkb.).
ligsærk, no. liqsærk een (vestj.), se
muldsærk, *ligskjorte.
ligtale, no. se KrKT. 133, SkS. 182.
ligtræ, no. se KrAnh. 27.58.59.
ligvagt, no. med kortspil, lystighed
og dans, se Fausb. Agersk. 29, jfr. Danske
Magazin 6-
I. 365 , Chr. IV.s tid ;
fligvagt,
skål III. 353.3 a.
ligvogn, no. heste vendes for 1- ved
kirkestætte, KrAlm.2-
I. 93.69 ; løber heste
løbsk med 1-, er den døde en heks, KrS.
VII. 406.47.
likke, no. afvisende: do ka lek min
mos (Vens.); jfr. Kr. S. VII. 70.236: „jeg
hedder Liggas [lik-as], din frænde (Fyn).
likomsæs, no. „de går i lakomsæs
om aftenen", Kr. Alm.2-
VI. 148.75; for-
klares: de går og kærestes.
likskide, no. — gulspink (*Als), se
gulspurv.
lilie, no. se *flane-.
Lilis, no. Adams første kone, L- el.
Julik, KrS. VI. 88.26; fra hende stammer
ellefolk, Kr. S. II. 1.1, jfr. Fatab. I. 199,
Norlind, Svensk Folklore 152 flg.
lille, to. a had hawd så trawlt dæn
da, læ Mæt (Mols), lille Mette ; bæj»r lih
o wåwdn (vågen) en stuww o dåmn (vestj.),
jfr. 2. fim; s. 428.26b: djævel gor sig 1-,
jfr. Wh. VIL XXI. 278.
lille-hamborger, no. polkadans, me-
lodi nr. 24 (Thy).
Lillehav, no. æ Lilhaw (Als), Hø-
ruphav.
lille juleaften, no. kattens j-, se
KrS. V. 553.39; Alm. IV. 98.300, da fik
katten sin nadver.
lille-piller-agerfure , no. lih pihr
awdrfur (vestj.), = lillefinger.
lilleris, no. lihris (Als), gedeblad,
lonicera.
lillert, no. barn; „wo nabows kuen
hå fot å lillert (Sams).
3. lim, no. se KrAlm.2 I. 26.88.
limbåre, no. limbår æn (Lem), bør
til at køre mergel op med.
3. lime, no. lim æn Ijémdr (Hern.);
dæ kør m man itfømal vå byj — mæ limvr;
„d vel I ha limsr, så køvsr a mæ,
får æ gir åltir »n karbost te,
får æ har Siføt jæmø!" (Agerskov);
Sinøt må vel være konens navn, der binder
karbørster; huske søndag ved 7 limer, Kr.
Anh. 32.81, se III. 741.32; gammel 1- skal
løses, for den brændes, KrAlm.a III. 137.09,
se *kvast-.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
