Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
limeskaft—lo 291
limeskaft, no. brækkes istykker over
ko, som ej kan kælve, KrS. VII. 476.72;
se *heks 207.5 a.
limestage, no. løbe med 1-, se Kohl.
KS. III. 626 a 3.
lin, no. se *hage-.
3. lind, no. en 1-, sidste træ på An-
bolt, KrAnholt 6.4; „Dorflinde", hvorom
det offentlige liv samler sig, Wh.Vlk. XII.
308; ved tingsted, se Wh.Vlk. XI. 47. io
296. 352 billede; Gr. RA. 796, Birl. IV.
520.5. 6, Meyer Vlk. 208, jfr. 46 ; danse-
plads under, Meyer Vlk. 158, P. Vlk. V.
1 14, ABr. 304. 310; i Nortorf, Ditmarsken,
1-, under hvis grene alle fester, vielser,
kontrakter, domme fandt sted, Mhoff
1 1 0. 133 ;
jomfruen i 1-en, DgF. 66 ; 1-, s.
skifter blade i dødsriget, jfr. Bugge Studier
516, se *kirsebærtræ.
1. linde. no. [lej best. le.jsn] (Vens.), 20
„sølvbæltet, el. lejen", se Friis VN. 158, !
jfr. Kalk. linde = bælte.
2. linde, no. „hornfisken gik i små
linde", KrAnh. 18, flokke, jfr. Kaikar II.
859, lynd, flok, stime.
lindorm, no. bor i linde, på Lind-
holmen, Lindø, konge, WigstrFS. 29. 116 flg.;
— slynger sig 3 gange om kirke, KrS.
V. 298.42; rundt om hoj, Perseus III. 87,
Kirk Fairies XXXrV; — troldmand vil ud- so
rydde orme, når blot ingen 1- er iblandt
dem, Suhm Saml. 1. 1 . 1 80 (Hostrup, Sall.h.,
Fyn); — ride fra 1-, KrS. II. 203.98.99;
— den opbrændes, P.Vlk. VIII. 105; dræ-
bes, Knoop Pm. 116.243; antikt, Perseus
III. 37; — dræbes af tyr, III. 907.41 ; kong
L-, se DSt. I. 224, jfr. Hertz Ww. 26,
RhN. 205, Folkl. VI. 209 (Ind.); J. Færø
163, søge 1- at lægge på guld; den gives
die, trives, vokser; får den hoved ud, 40
skal Hattarvik forgå; mærke af 1-s hale
i sten, DFM. I. 101.91 (Finderup, Holbæk).
line, no. — 3) æ lim går igennem
tu9 løkh til hestenes miler (Als); se
*kryds-.
lineal, no. lem et (Als); 1-ens tale,
se Kr. Borner. 500, jfr. *stok.
linie, no. når 1-n, ækvator passei’es,
skal en mand op i toppen og kaste linen
over masten, derpå „salves" han: smoresso
ind med fedt og sod, tilsidst „døbes"
han i et kar med saltvand (Læsø).
linkemål, no. et slags paradisspil
(s. d.), Kr. Borner. 545.59. 60.
1. linned, no. linøn de (Als).
linnighed, no. se 3. lægn, smedden 2.
linsk, to. flijnskj (SOVens.), blød,
bojelig, om græs, foder, se 3. lin.
linskulde, no. en fladfisk, platessa
vulgaris, Kr. ; navnet, fordi den er fanget
med line.
-lirke, no. se Peder-.
lirpdrikke, uo. se lærpe.
lirum larum, i rim, se Kr. Alm.*-
IV. 8.21, P. Vlk. VI. 111 ;
jfr. Hertz Spiel-
mannsb. 450.
lispund, no. forklaringen er opgivet
fra Oder og Warte af „Schiffer" og „Flos-
ser": „wenn wi reeden, so heest et Lies-
pund (plt.), wenn wir aber sprechen (htsk),
heisst es Liibsch-Pfund * , = 14 „Kråmer-
pfunde" å 32 lod, se ZfEthn. XXV. (608).
3. liste, no. se borne-.
listelig, to. garml falk gæs lest»l9 (Als).
list-i-prik , no. langsom person
(vestj.).
lit, no. se *hav-.
litte, uo. se 2. lejte.
liv, no. 438.15 b: a vel så lyutsins
gan ha fesk (Rkb.), så overmåde gerne;
livsmærke, se MGull. 119, kniv* 269.21b;
1-, bundet til genstande udenfor person,
se hjærte I. 631.17a, jfr. MGull. 118 flg.;
„external soul", regist. Perseus III; redde
1- ved løb, DFM. I. 113; gåde til livsfrelse,
se *gåde; se rakker-, tyndt-.
[livets træ, no.] se III. 865.21 a.
livets vand, no. se III. 1001.35b,
MGull. 52 flg., Kohl. KS. I. II. regist. under
Wasser, jfr. Psyche «•
II. 390.
livfyld, no. fo nål te lywftjl (vestj.),
til mættelse; se *hæders.
[livskvist, no.] se fastelavnsris, Fest-
skrift 534.
livve, no. lyurve (Als).
2. livver, to. de æ så liv$r (Hoven s.),
lummerhedt.
1. livvi, no. de wa i jcen livi (Her-
ning), lerælte; til at stryge vægge med
var der blandet kogødning i, at leret ej
skulde revne (Herning).
3. livvi, uo. de lividr får »n wan
(vestj.), lumrer mod regn.
3. lo, no. vandsamling i „Tipperne"
(Rkb. Fjord), se Rambusch, Studier over
Ringkøbing Fjord (1900) s. 85. 90 flg.;
dyb rende mellem revlerne i havet (Hov,
Hals); Jorgenslo, Skidenlo, to render på
19*
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
